Melchior Lorck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Selvportræt (1575)

Melchior Lorck ( eller Melchior Lorichs) (1527 i Flensborg1588 i København) var en dansk maler. Han anses for at være en af renæssancens store tegnere og den første betydningsfulde grafiker i dansk kunsthistorie. Han blev født omkring 1527 som søn af den flensborgske rådmand Thomas Lorck og hans kone Anna.

Som noget nyt i datidens samfund tog han på lange rejser og studieophold i Europa og virkede ved flere fyrstehuse. Han havde forbindelser både til den danske konge Christian 3., og de tyske kejsere Ferdinand 1. og Maximilian 2. i Wien, ligesom han sidst i sin karriere arbejdede for Frederik 2. Imellem 1555 og 1559 tilbragte han treogethalvt år som tilknyttet den kejserlige ambassade ved Sultan Suleiman den Prægtige i det daværende Konstantinopel (nu Istanbul). Det var under dette ophold, at han indsamlede det store materiale, han resten af livet skulle arbejde videre med som forlæg for tegninger, kobberstik og træsnit.

Efter hjemkomsten slog han sig ned i Wien, hvor han rentegnede sine skitser efter antikke og moderne monumenter fra Tyrkiet, såsom de tegninger af Arcadius-søjlen og basen til Theodosius 1.s obelisk, der i dag befinder sig i Den Kongelige KobberstiksamlingStatens Museum for Kunst i København. Pragtværket fra denne periode er det ca. 12 meter lange Konstaninopel-prospekt, der siden 1599 har befundet sig i Leiden. Også de to store kobberstukne portrætter af Sultan Suleiman den Prægtige og den persiske gesandt i Konstantinopel, Ismail fra 1562 hører til her.

I 1563 stod Lorck for udsmykningen af byen Wien i forbindelse med festlighderne ved den kommende kejser Maximilian 2.s indtog. Den 22. februar 1564 blev han og hans brødre, Caspar, Balthasar og Andreas, adlet (eller fik deres adelskab bekræftet og fornyet) af kejser Ferdinand 1. Lorck blev ansat ved kejserhoffet som Hartschier, en ærespost med fast indtægt i den kejserlige æresgarde til hest, en stilling han med afbrydelser beholdt indtil 1579.

I 1568 er Lorck i Hamburg, hvor han bl.a. opmåler og aftegner Elbens løb fra Hamburg til havet og udkaster byporten Schartor (nedrevet). Fra denne tid kendes bl.a. dedikationer til ham fra den vigtige bogtrykker i Frankfurt am Main, Sigmund Feyerabend.

I 1573 og 1574 opholder Lorck sig i Antwerpen, hvor han arbejder hos bogtrykkeren Christoph Plantin og bliver venner med bl.a. Abraham Ortelius, Philip Galle og Hubert Goltzius.

Sidst i 1570erne arbejder han primært med forberedelserne til sit hovedværk, det såkaldte Tyrkerværk og en omfattende dragtbog. De 128 træsnit fra Lorcks Tyrkerværk, der blev resultatet heraf, men først udkom første gang posthumt i 1626, er en enestående skildring af samfundet i 1500-tallets Tyrkiet.

Efter at have søgt sin afsked i Wien, blev Lorck den 19. februar 1580 ansat som Frederik 2.s hofmaler. Ikke meget kendes til hans arbejde for kongen, bortset fra et kobberstukkent portræt, et malet (i dag på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg) og et træsnit, der ser ud til at være tænkt til brug for Elefantordenen. Den sidste betaling til ham efter hans afskedigelse er dateret 4. marts 1583, hvorefter han forsvinder fra kilderne 1580'erne.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]