Menig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Menig stammer oprindeligt fra det plattyske mene og betyder almindelig på nudansk. Mene indgår i almen, gemen og menighed. Medio 19. århundrede blev betegnelsen menig soldat indført og blev senere forkortet til blot menig.
Værnepligtige og hjemmeværnsfolk med laveste militære rang har graden "Menig" (MG). Den menige varetager meget forskelligartede opgaver afhængigt af hvilket værn han/hun befinder sig i. Starter som rekrut og kvinder der aftjener værneret er også menige.
Ved fortsat tjeneste efter værnepligtens ophør, bliver den menige til konstabelelev inden den menige udnævnes til konstabel [Kilde mangler].

I Bundeswehr (Tyskland) benævnes menige:
(Heer) Schütze, Pionier, Grenadier, Kanonier, Funker eller Fallschirmjäger. Bundesmarine Matrose og Luftwaffe Flieger.

Distinktioner[redigér | redigér wikikode]

Menigt personel bærer generelt ikke distinktioner. Dette er dog ikke gældende for menige gruppeførere, der bærer en halv vinkel.

Militær Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.