Menig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Menig stammer oprindeligt fra det plattyske mene og betyder almindelig på nudansk. Mene indgår i almen, gemen og menighed. Medio 19. århundrede blev betegnelsen menig soldat indført og blev senere forkortet til blot menig.

I Forsvaret er værnepligtige og hjemmeværnsfolk med laveste militære rang har graden "Menig" (MG). Den menige varetager meget forskelligartede opgaver afhængigt af hvilket værn han/hun befinder sig i. Kvinder der aftjener værneret er også menige. Den menige bliver i hæren ofte omtalt som rekrut.

Personer der søger ind i Forsvarets konstabeluddannelser bliver ansat som flyver/marineelever eller konstabelelever afhængigt af værnet under deres grunduddannelse som er ens med værnepligtsuddannelsen.

Ved fortsat tjeneste efter værnepligtens ophør bliver den menige udnævnt til flyver-/marinekonstabel eller i hæren slet og ret konstabel.

Sammenligning med udlandet

I NATO er rangkoden OR-1 tilknyttet menig- og konstabelgraden. Denne kode tilkendegiver rangforholdet for militære ansatte imellem på tværs af medlemslandene.

I Bundeswehr (Tyskland) benævnes menige:

  • Heer: Schütze, Pionier, Grenadier, Kanonier, Funker eller Fallschirmjäger.
  • Bundesmarine: Matrose
  • Luftwaffe: Flieger.

Distinktioner

Distinktion for menig gruppefører i Hæren.

Menigt personel bærer generelt ikke distinktioner. Dette er dog ikke gældende for menige gruppeførere i Hæren, der bærer en halv vinkel.

MilitærSpire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.