Menneske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
  Menneske ?
Billede af en mand og en kvinde.
Billede af en mand og en kvinde.
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne: Biota
Domæne: Eucaryota
Overrige: Opisthokonta
Rige: Animalia (Dyr)
Underrige: Bilateria
Række: Chordata Chordater
Underrække: Vertebrata
(Hvirveldyr)
Infrarække: Gnathostomata
(Kæbebærende hvirveldyr)
Overklasse: Tetrapoda
(Tetrapoder)
Klasse: Mammalia
(Pattedyr)
Underklasse: Placentalia
(placentale pattedyr)
Orden: Primates
(Primater)
Underorden: Haplorrhini
(Højere primater)
Infraorden: Simiiformes
(Ægte aber)
Parvorden: Catarrhini
(Østaber)
Overfamilie: Hominoidea
(Gibboner og menneskeaber)
Familie: Hominidae
(Menneskeaber)
Underfamilie: Homininae
(højere menneskeaber)
Tribus: Hominini
(Chimpanser og abemennesker)
Undertribus: Hominina
(Abemennesker)
Slægt: Homo
Art: Homo sapiens
Videnskabeligt artsnavn
Homo sapiens
Linnaeus 1758

Det tænkende Menneske (latin: Homo sapiens) er verdens mest udbredte art af pattedyr, og den eneste nulevende art af slægten Homo. Mennesket som art er karakteriseret ved den store hjerne og tobenede gang, der gør os unikke blandt primaterne. Homo sapiens opstod som art omkring 500,000 år siden da arkaisk Homo sapiens udvikledes fra afrikanske Homo erectus befolkninger. Senere omkring 200,000 år siden udvikledes anatomisk moderne Homo sapiens i Afrika og begyndte at sprede sig gennem Mellemøsten ind i Asien og Europa. Det antages at menneskearten er et resultat af en udvikling i hvilken tobenethed og øget intelligens (og dermed størrelsen af hjernen, især frontallappen ) er blevet genstand for positiv naturlig udvælgelse. Som vores nærmeste slægtning Chimpansen er mennesket altædende, selvom det antages at menneskets større afhængighed af kød har været medvirkende årsag til vor udvikling.

Vor store hjerne har sat os i stand til at forudsige vores handlingers konsekvenser, planlægge vores handlinger og manipulere vores omgivelser i større grad end nogen anden dyreart. Mennesket er derfor i højere grad end andre dyrearter afhængig af kompleks tillært kultur, som en måde at tilpasse vores levevis til vores miljø, til at organisere mangfoldige samfundsformer og udvikle et stort repertoire af teknologier. Ifølge mange teorier er den udviklingsmæssige fordel som har gjort mest for at definere menneskeartens historie udviklingen af sprog – det komplekse symbolsystem hvormed vi kan kommunikere komplekse ideer til hinanden, og som sætter os i stand til at samarbejde, og til at konstruere symbolske kategorier som vi kan bruge til at interagere med verden. Lignende symbolsystemer kendes blandt andre dyrearter, men de er langt mindre komplekse. Fra vor store hjerne springer også vor bevidsthed om vor egen eksistens og vort forhold til resten af verden, denne bevidsthed om vor egen eksistens som art gør at mennesket ofte har anset sig selv for at stående i uden for dyreriget. Vi bruger således ofte ordet "menneske" som værende i modsætning til "dyr", uanset de store biologiske ligheder imellem mennesker og andre primater og pattedyr.

Menneskets store hjerne betyder også at vores udvikling fra foster til fuldt fungerende voksent individ er længere end hos alle andre pattedyr. Menneskebørn er således afhængige af omsorg fra voksne individer meget længere end andre dyr – ofte fra 10 til 15 år. Dette faktum gør at mennesker er afhængige af sociale netværk der kan samorganisere madproduktion og børnepasning. Sådanne sociale netværk har lagt grunden for udviklingen af de komplekse samfund som mennesket i dag bebor.

Blandt menneskets mest omsiggribende teknologiske udviklinger er brugen af ild og redskaber (først stenredskaber blandt Homo habilis ca. 2-2,4 millioner år siden), udviklingen af landbrug (ca. 12,000 år siden), skrift (ca. 5,000 år siden), og metaludvindelse og -forarbejdning, og senere udviklingen af moderne industriel teknologi (ca. 200 år siden), og udviklingen af brugen af elektrisk energi indtil videre kulminerende i den digitale teknologi baseret på brugen af elektricitet og komplekse symbolsystemer. Disse teknologier har sat mennesket i stand til at bebo næsten alle jordens klimazoner, og har understøttet en eksponentiel befolkningsvækst i de sidste 70,000 år. En udvikling der er sket på bekostning af andre arter både i vore egen slægt og for mange andre pattedyr. Samtidig er vor teknologiers utilsigtede skadelige effekter på vores miljø blandt fremtidens udfordringer for mennesket, ligesom det til stadighed vil være en udfording at søge en løsning på problemet omkring hvordan vor eksplosive befolkningsvækst kan forliges med vor afhængighed af jordens begrænsede ressourcer.

Mennesket i tal[redigér | redigér wikikode]

Mennesket har ca. 1,8 m2 hud, ca. 600 muskler, 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut hele livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer som hver er ca. 0,007 mm i diameter. Deres samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til fem millioner hår.

Viden[redigér | redigér wikikode]

..mennesket er altid, og i enhver situation, en tofod..
Aristoteles,Topica,V,1[1]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Et lignende gen ses også hos mus og chimpanser, men ikke i samme variation eller med samme funktion.

Lang barndom[redigér | redigér wikikode]

Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode, inden de bliver voksne. [Kilde mangler] Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp, fra de er omkring 9 år gamle. [2] Selv om en gris er lige så stor som et menneske, er den voksen på et år. Den lange barndom menes at have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur, som det kræver lang tid at tilegne sig. Dog skyldes den primære årsag til den lange barndom hos mennesker vores hjerne. Gennem barndommen udvikles menneskets hjerne til at fungere i vores meget komplekse samfund.

Tobenet gang[redigér | redigér wikikode]

Sammenligning af skelettet fra et menneske og en gorilla - strakt så proportionerne kan sammenlignes.
Forskellene viser menneskets tilpasning til opret gang.

Man har ment, at mennesket sammen med fuglen var enestående ved den tobenede gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobenede dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor, tobenet, jordlevende gibbon. Gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde knogang. De store menneskeaber har bevaret knogangen, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Stor hjerne[redigér | redigér wikikode]

Mennesket har en stor hjerne, – dog ikke den største blandt dyrene, f.eks. har en elefant og en blåhval betydeligt større hjerner. Normaliserer man med kroppens størrelse til den såkaldte encefaliseringskoefficient, får man dog, at mennesket har en meget stor hjerne. Delfiner og dødningehovedaber har dog forholdmæssigt også store hjerner.

Et gen (MGC8902) er fundet i særlig mange kopier hos mennesket og forudsagt til at være involveret i konstruktionen af proteinet DUF1220. DUF1220 er især udtrykt i hjernen[3].

Menstruation[redigér | redigér wikikode]

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid, mener man, at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken kan parre sig med alle hunnerne, uden at skulle slå alle ungerne ihjel først for at få hunnerne i brunst. Hos nogle få monogame abearter har parringen den vigtige sociale funktion at få hannen til at blive og passe ungerne. Hos bonoboen har parringen en vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes.

I stedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuel graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og/eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation, så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Nærmeste slægtninge[redigér | redigér wikikode]

Menneskets stamtræ begyndende fra prokaryoterne.

Menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget er bonoboen, chimpansen, gorillaen, orangutangen og gibbonen.

Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale (DNA) med de afrikanske aber – chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns – og 80% med encellede organismer. Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget, at alt peger i retning af, at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde en fælles stamfader, der levede for ca. 6-7 millioner år siden.

Arten Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i tre underarter: Fortidsmenneskene "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer/noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Aristotle . Topics. [Cambridge, MA]: Internet Classics Archive. Translated by W. A. Pickard-Cambridge (CA. 1930?) . (Engelsk)(Læs)
  2. Der er dog beskrevet flokke af forladte børn under 2. verdenskrig. Disse 3-6 årige børn klarede sig på egen hånd.
  3. Magdalena C. Popesco og andre, "Human Lineage-Specific Amplification, Selection, and Neuronal Expression of DUF1220 Domains", Science, 313(5791):1304-1307, 2006 September.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: