Menneske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab, for at sikre den faglige korrekthed.
  Menneske ?
Billede af en mand og en kvinde.
Billede af en mand og en kvinde.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Dyr (Animalia)
Række: Chordater (Chordata)
Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Primater (Primates)
Familie: Menneskeaber (Hominidae)
Underfamilie: Abemennesker (Homininae)
Slægt: Homo
Art: H. sapiens
Videnskabeligt artsnavn
Homo sapiens
Linnaeus 1758

Mennesket (Homo sapiens) er et pattedyr og én af de mest succesfulde dyrearter, jorden endnu har oplevet. Kun visse insekter, f.eks. myrer, er næsten lige så udbredte. Den store udbredelse skyldes blandt andet menneskets store tilpasningsevne, der gør, at arten kan leve og formere sig på alle kontinenter undtagen det antarktiske.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Mennesket i tal

Mennesket har ca. 1,8 m² hud, ca. 600 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

[redigér] Kriterier på adskillelse mellem dyr og mennesker

Ikke alle dyr er lige udviklede. Således er fugle, flagermus og insekter højtudviklede, da de har udviklet en flyveevne, hvilket anses svært at udvikle. Noget særligt ved mennesket er at meget af dets viden ikke ligger i dets gener.[Kilde mangler] Hvis man placerer nogle spædbørn på en ubeboet ø, og lader nogle robotter opfylde børnenes rudimentære, og rent fysiske behov, så vil det næppe gå dem godt. De vil mangle en opdragelse til at styre deres adfærd og et sprog til at kommunikere med.

[redigér] Reflektion

..mennesket er af natur et unaturligt væsen..[1]

Mennesket har måske altid søgt at finde hvad der er det særlige ved den dyreart vi er, i forhold til de øvrige dyrearter . Et synspunkt er at de menneskelige egenskaber, som man nok også kan genkende hos andre dyr, kun findes samlet hos mennesket. Hos den kristeligt-religiøse tanke finder vi at mennesket adskiller sig absolut fra andre dyr . Men hvis mennesket netop ikke adskiller sig så væsentligt, hvad kan så definere mennesket præcist - når man ser bort fra kroppens udformning ?[2]

[redigér] Kultur

Noget særlig ved mennesket er at det har muligheden for at danne kultur, det vil sige at bryde med og ændre sin medfødte, instinktive adfærd.

[redigér] Religion

Mennesket er det eneste dyr, der knæler ved altre, drager på pilgrimsfærd, bøjer sig for gudebilleder, påkalder overnaturlige magter. Og mennesket er følgelig også det eneste dyr, der eventuelt afviser at gøre alt dette.

[redigér] Følelser

Nogle mener, at det, der gør mennesker specielle er, at vi kan have følelser, andre ville argumentere med, at andre dyr også kan have følelser. Da der endnu ikke er rette videnskabelige metoder til at teste denne teori, er den ikke holdbar hverken den ene eller den anden vej.

[redigér] Medlidenhed

Vi er den eneste art som kan vise næstekærlighed og barmhjertighed, det vil sige sætte sig ud over de darwinistiske "mekanismer", som råder for den naturlige udviklingshistorie og i stedet hjælpe andre mennesker (eller dyr), endda nogle man ikke er nærtbeslægtede med (f.eks i stamme med) også selvom det har omkostninger for én selv (selvopofrelse). Nietzsche kaldte dette for "den alt for menneskelige svaghed", hvilket viser at han (bortset fra at mene at den kunne være et begyndende tegn på degeneration) anså evnen til at føle medlidenhed som det, der mest af alt adskiller mennesket fra de øvrige dyr.

[redigér] Moral

Som alle andre primater lever mennesket i små flokke med et hierarki. Men menneskets evne til abstrakt tænkning gør os i stand til (som de eneste primater) bevidst at vælge at forlade flokken eller svigte dens normer og sædvaner. Andre primater kan gøre oprør mod hierarkiet, men ikke ud fra et bevidst valg. Med andre ord: kun mennesket kan være skyldigt - og dermed kan kun mennesket, tilgives eller fordømmes; benådes eller straffes.

[redigér] Værktøj

En anden teori om menneskets særegenhed er dets evne til at tilvirke og benytte værktøj, (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå - og jage med spyd[3]). Andre pattedyr kan også bruge en slags værktøj, odderen bruger for eksempel en sten til at ødelægge skallen på muslinger med. Dog er vi vist den eneste art her på kloden, der tilvirker værktøj til at tilvirke værktøj.

[redigér] Kropsudsmykning

Mennesket er den eneste art, her på kloden, der benytter sig af selvtilvirket, kunstig kropsudsmykning, og det er blot en særlig brug af noget mere generelt: At mennesket frembringer og bruger kunst.

[redigér] Abstrakt tænkning

Evnen til at tænke abstrakt, det vil sige den mentale evne til at forestille sig begivenheder og genstande, der ikke optræder konkret for sanserne i øjeblikket. Mennesket er det eneste dyr, der ikke behøver at se, røre eller høre, for at kunne vide. Heraf følger, at mennesket er det eneste dyr, der kan foretage kritisk tænkning - det vil sige revurdere egne og andres erfaringer.

[redigér] Sprog (1)

Evnen til at have et talesprog (Papegøjer kan faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt[4]). (Dette kan dog ikke kaldes sprog, men blot (avanceret) gentagelse) Evnen til problemfrit at skifte det abstrakte tankeunivers fra sætning til sætning, samt at udtrykke de samme abstrakte ideer gennem forskellige symbolske systemer, f.eks. det talte sprog, det skrevne sprog, ideogrammer, tegnsprog, osv, afhængig af tid, sted og kontekst er også en måde at karakterisere mennesket på.


[redigér] Viden

Menneskets udbredelse som funktion af tiden i årtusinder. Udbredelsesinformationen er baseret på mitokondrie DNA haplogrupper (kan kun videreføres via kvinder).
..mennesket er altid, og i enhver situation, en tofod..
Aristoteles,Topica,V,1[5]

[redigér] Sprog (2)

Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Et lignende gen ses også hos mus og chimpanser, men ikke i samme variation eller med samme funktion. Det er anslået, at den menneskelige genvariation er opstået for mindre end 200.000 år siden, dvs. sammenfaldende med opståen af det moderne menneske (moderne Homo sapiens). Der er dog intet belæg for at kalde dette andet end en usandsynlig hypotese.

[redigér] Lang barndom

Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode, inden de bliver voksne. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp, fra de er omkring 9 år gamle. [6] Selv om en gris er lige så stor som et menneske, er den voksen på et år. Den lange barndom menes at have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur, som det kræver lang tid at tilegne sig. Dog skyldes den primære årsag til den lange barndom hos mennesker vores hjerne. Gennem barndommen udvikles et menneskets hjerne til at fungere i vores meget komplekse samfund.

[redigér] Tobenet gang

Sammenligning af skelettet fra et menneske og en gorilla - strakt så proportionerne kan sammenlignes.
Forskellene viser menneskets tilpasning til opret gang.

Man har ment, at mennesket sammen med fuglen var enestående ved den tobenede gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobenede dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor, tobenet, jordlevende gibbon. Gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde knogang. De store menneskeaber har bevaret knogangen, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

[redigér] Stor hjerne

Mennesket har en stor hjerne, - dog ikke den største blandt dyrene, f.eks. har en elefant og en blåhval betydeligt større hjerner. Normaliserer man med kroppens størrelse til den såkaldte encefaliseringskoefficient, får man dog, at mennesket har en meget stor hjerne. Delfiner og dødningehovedaber har dog forholdmæssigt også store hjerner.

Et gen (MGC8902) er fundet i særlig mange kopier hos mennesket og forudsagt til at være involveret i konstruktionen af proteinet DUF1220. DUF1220 er især udtrykt i hjernen[7].

[redigér] Menstruation

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid, mener man, at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken kan parre sig med alle hunnerne, uden at skulle slå alle ungerne ihjel først for at få hunnerne i brunst. Hos nogle få monogame abearter har parringen den vigtige sociale funktion at få hannen til at blive og passe ungerne. Hos bonoboen har parringen en vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes.

I stedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuel graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og/eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation, så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

[redigér] Nærmeste slægtninge

Menneskets stamtræ begyndende fra prokaryoterne.

Menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget er bonoboen, chimpansen, gorillaen, orangutangen og gibbonen.

Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale (DNA) med de afrikanske aber - chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer. Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget, at alt peger i retning af, at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde en fælles stamfader, der levede for ca. 6-7 millioner år siden.

Arten Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i tre underarter: Fortidsmenneskene "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

[redigér] Mytologi

I følge bl.a. den nordiske mytologi, kristendommen og andre tilsvarende mytologier er mennesket skabt af guderne. Mennesket har en sjæl, ligesom alt andet er besjælet. Både åer og sten har magtfulde viljer. De to køn har hver deres arbejdsopgaver, kønsroller, og derfor i princippet ligestillet.

[redigér] Se også

[redigér] Kilder/referencer/noter

  1. ↑ Dette kan være et citat fra Fernando Savater .
  2. ↑ Dette spørgsmål formuleres også som emergens .
  3. ↑ 22 February 2007, BBC News: Chimpanzees 'hunt using spears' Citat: "...Researchers documented 22 cases of chimps fashioning tools to jab at smaller primates..."
  4. ↑ 26 January 2004, BBC News: Parrot's oratory stuns scientists Citat: "...The bird, a captive African grey called N'kisi, has a vocabulary of 950 words, and shows signs of a sense of humour...N'kisi is believed to be one of the most advanced users of human language in the animal world..."
  5. ↑ Aristotle . Topics. [Cambridge, MA]: Internet Classics Archive. Translated by W. A. Pickard-Cambridge (CA. 1930?) . (Engelsk)(Læs)
  6. ↑ Der er dog beskrevet flokke af forladte børn under 2. verdenskrig. Disse 3-6 årige børn klarede sig på egen hånd.
  7. ↑ Magdalena C. Popesco og andre, "Human Lineage-Specific Amplification, Selection, and Neuronal Expression of DUF1220 Domains", Science, 313(5791):1304-1307, 2006 September.

[redigér] Eksterne henvisninger

 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:



Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Menneske"
Personlige værktøjer