Menon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Menon er en sokratisk dialog skrevet af Platon. Ved at benytte sig af den sokratiske metode, søger den at definere begreberne dyd og arete i deres generelle forme, og ikke de forskellige former (f.eks. refærdighed og mådehold). Sokrates løser diskussionens aporia, skabt af Menons paradoks ved at introducere teorien om at genhuske viden, kaldet anamnese, og slutter af med platonisk idealisme.

Personer[redigér | redigér wikikode]

I Menon er der to hovedpersoner: Sokrates og Menon. De diskuterer om menneskelig dyd kan genlæres, og hvorvidt den har en eller flere former. Som oftest i sokratiske dialoger, diskuteres flere temaer. Et særkende for Menon er at Sokrates benytter Menons slave til at demonstrere sin anamneseteori. Et andet kendetegne at den hurtige, vrede indtræden som Anythos gør.

Menon er en 19-årig, ung og smuk sofist, der har fået undervisning af Gorgias.

filosofi Stub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.