Bøddel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En bøddel (eller en mestermand) er - historisk set - en person, der fuldbyrder den straf som er idømt af domstolene. Normalt bruges begrebet dog om personer der udfører dødsdomme eller henrettelser, omend bødlen i historisk perspektiv også udførte pryglestraffe, brændemærkning, fængsling og fordrivning af dømte forbrydere.
Bøddelhvervet i Danmark blev ofte varetaget af tyske bøddelfamilier eller en uærlig mand; en tidligere straffet eller en dødsdømt person, der ved accepten af bøddelhvervet reddede sit eget liv.
Bøddelen levede ofte som en udstødt person i samfundet og sættes derfor normalt i samme kategori som rakkere og natmænd, omend han rangerede som en offentlig ansat person, der til tider var velbetalt for sine ydelser. Aflønningen skete efter en tarif, således at han fik et antal mark og skilling for f. eks. 'et øre at afhugge' eller 'at halshugge, partere og lægge på hjul og stejle'.
Fra enkelte danske byer vides det, at bøddelen måtte bære en skamsdragt så alle kunne se, at det var bøddelen. Hans erhverv blev anset for urent fordi han skulle omgås tyve og røvere, et tabu der også eksisterede i forhold til senere tiders fængselsbetjente så sent som i begyndelsen af 1900-tallet.
Bøddelhvervet kan være en selvstændig stilling, eller man kan være udpeget til det. F. eks. i Frankrig havde man en officiel bøddel indtil dødstraffens afskaffelse i 1981. (Frankrigs sidste henrettelse foregik ved guillotine i 1977).
Ordet bøddel stammer fra plattysk 'bodel', jf. det tyske ord 'büttel', der betyder fangevogter.
Bøddelen havde ofte nogle hjælpere, ligeledes uærlige folk. De hjalp bøddelen med radbrækning m.m. og havde ellers deres opgaver: Natmændene hed sådan, da de tømte byens lokumsspande om natten og rakkeren samlede selvdøde husdyr sammen og flåede dem.
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
 |
Stub Denne artikel om et job er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
