Metafysik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Metafysikken er en central del af den teoretiske filosofi, og har været diskuteret siden de tidligste græske filosoffer. I middelalderen blev metafysikken opfattet som "videnskabernes dronning", som disciplinen ofte blev benævnt. Behandlingen af emneområdet strækker sig tilbage til de tidligste filosoffer.

Metafysikkens har to hovedspørgsmål:

  • Hvad der er
  • Hvordan de ting der er, er

Ordets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Betegnelsen 'metafysik' kan være opstået på to måder. Den første mulighed ar, at ordet opstod fordi at i en standardkompilering af Aristoteles's samlede værker fra det 1. årh. kom bogen med titlen "Metafysikken" (τὰ μετὰ τὰ φύσικα) efter bogen "Fysikken". (Aristoteles selv kalder bogen for "førstefilosofien"). Så metafysik kan oprindeligt have betydet 'bogen der kommer efter Fysikken'. Den anden mulighed er metafysik betyder studiet af det, der ligger på grænsen af – eller uden for – den verden, mennesket umiddelbart har tilgang til. Fordi metagræsk også betyder 'på grænsen af' eller 'udenfor'/'udover'. Idet fysikken er studiet af den sanselige eller empiriske del af verden, så er metafysikken studiet af den del af verden, der ikke er tilgængelig for sanserne eller som er 'udover' sanserne.

Klassiske problematikker og emner[redigér | redigér wikikode]

Typer af teorier[redigér | redigér wikikode]

Der er to hovedtyper af metafysiske teorier: Substansmetafysik anser det værende for at bestå af substanser, altså af varige ting. Procesmetafysik anser alt for at være en proces, altså en strøm.

Metafysikkritik[redigér | redigér wikikode]

Siden renæssancen er den overordnede udvikling at epistemologien tager metafysikkens plads som den vigtigste filosofiske disciplin. Fra midten af det andet århundrede fører naturvidenskabens succes til at materialisme og positivisme bliver dominerende. Disse afviser at gå ud over det sanselige og dermed metafysikkens mulighed og anser metafysikken som tom spekulation. Auguste Comte anser således metafysikken for en førvidenskabelig tankegang. Karl Marx og Friedrich Nietzsche afviser også metafysikken.

Vigtige metafysiske værker[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]