Metan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Etan og Metanol.
Metan
Synonymer: Biogas, Metylhydrid, Naturgas, Sumpgas
Sumformel: CH4
Strukturformel: Methan Lewis.svg
Kugleskalsmodel:
Kugleskalsmodel
Fysiske egenskaber
Molvægt 16,04246 g/mol
Smeltepunkt: -182.5 °C (101,325 kPa)
Kogepunkt: -161.5 °C (101,325 kPa)
Identitetsnummer
CAS-nummer: 74-82-8

Metan er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.

Metankoncentration i jordens atmosfære i nyere tid ved jordoverfladen (øverst) og i stratosfæren (nederst).
Metan i atmosfæren
Metan i atmosfæren sammenholdt med temperaturen i 420.000 år målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation i Antarctica

Miljøforhold[redigér | redigér wikikode]

Metan dannes blandt andet som et slutprodukt fra anaerob nedbrydning af visse typer organisk materiale, hvorfor gassen også omtales som sumpgas eller biogas, men 80% af den metan der findes i miljøet, kommer fra menneskelige aktiviteter, primært fra landbrug.

Metan er en drivhusgas, som er omkring 22 gange mere effektiv til drivhuseffekten end carbondioxid (CO2). I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens metanindhold mere end fordoblet fra 0,8 til 1,7 ppm.

Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af den sibiriske tundra, hvor permafrost ellers har bundet enorme mængder af metan. Metan og olie forekommer ofte sammen med andre gasser. Således er der fra Coal Oil Point, et offshore område ud for Santa Barbara i Californien, et udslip af metan på 40 ton pr dag. Store udslip truer også fra såkaldte "dødens søer" i Afrika, specielt Kivusøen, der skønnes at indeholde 65 km3 metan og 256 km3 kuldioxyd.

Da metan indeholder kulstof C, er det vigtigt at have den med i sine betragtninger, når man vil forstå kulstofkredsløbet i naturen. Mange vådområder binder eksempelvis CO2, men afgiver tilgengæld CH4. På trods af dette forhold, har undersøgelser dog vist at vådområder er effektive netto C lagre alt i alt. [1]

Tekniske anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Metan bruges som energikilde, idét det er er den primære bestanddel i naturgas. Metangas lugter i sig selv ikke af noget, så når gassen skal bruges som brændstof, tilsætter man en lille smule af en stærkt lugtende svovlforbindelse, f.eks. ætylmercaptan, så mennesker via deres lugtesans bliver advaret i tide om lækager.

Majskolber kan omdannes til kulstofbriketter, som kan lagre store mængder metangas ved lavt tryk.[2] Det kan anvendes i biler, hvor det lette metanlager fint kan være under et passagersæde.

Ved forbrænding frigøres der 890 kJ pr mol.

Kilder/Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Iowa State University (2008, May 8)
  2. February 21, 2007, Science Daily: From Farm Waste To Fuel Tanks: Record-breaking Methane Storage System Derived From Corncobs Citat: "...Pfeifer and his colleagues at MU and MRI discovered that that fractal pore spaces [i majskolber] (spaces created by repetition of similar patterns at different scales) are remarkably efficient at storing natural gas..."

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Alkaner
metan
CH4
| ethan
C2H6
| propan
C3H8
| butan
C4H10
| pentan
C5H12
| hexan
C6H14
| heptan
C7H16
octan
C8H18
| nonan
C9H20
| decan
C10H22
| dodecan
C12H26
| cetan
C16H34
| eicosan
C20H42
| docosan
C22H46