Metanhydrat
 |
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen. |
 |
Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie).
Kilde: United States Geological Survey.
Metanhydrat eller metanis er en speciel type faststof, is med indlejret metan, der er integreret i en fælles krystalstruktur. Fra begyndelsen ventede man at møde stoffet i de ydre dele af solsystemet, hvor der er lave temperaturer og masser af (vand)is, men i de seneste år er der fundet kæmpestore lejer af metanhydrat under oceanernes sedimentlag. Metanhydrater er almindeligt forekommende bestanddele af kontinentalsoklen, men de findes også i dybtliggende sedimentlag og som udvækster fra oceanbunden. Man mener, at de opstår, når gasser siver op fra jordskorpen gennem forkastninger og bliver krystalliseret ved mødet med koldt havvand.
Kombinationen af lave temperaturer og højt tryk på bunden af Jordens oceaner gør metanhydraterne meget stabile. Metanhydrater er stabile ved temperaturer op til 18 °C, og man kan – som et gennemsnit – regne med, at hver liter fastmetanhydrat rummer 168 liter metan ved 0°C og 1 atm. tryk.
Man regner med, at der kan være op til 20 gange så meget gas i havbundens metanhydrater, som der er i de kendte forekomster af naturgas. Dermed er de en væsentlig, fremtidig kilde til brændstof. Hovedproblemet ved udvinding af metanhydrat er dog at finde forekomsterne.
Pludselig frigivelse af metanindholdet i metanhydrat kan muligvis være én af forklaringerne på de økologiske katastrofer, der kan ses i forskellige, geologiske lag. Metan er en drivhusgas, og hvis store mængder frigives på én gang, vil det medføre en brat klimaændring. To begivenheder kan muligvis forbindes med sådan en katastrofe: Udslettelsen i Perm-Trias og varmemaksimum i Paleocæn-Eocæn.
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Metanhydrat
