Meteoritnedslag
Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet. Stjerneskud er indtrængen i atmosfæren af små partikler på størrelse med sandkorn eller mindre, der ikke overlever turen ned gennem atmosfæren. Større objekter fra himmelrummet overlever turen gennem atmosfæren og findes på Jordens overflade. Årligt sker der nu i gennemsnit omkring 5 meteoritnedslag på Jorden, der observeres og registreres i Meteoritical Bulletin.
Meteoritnedslag er formentlig sket på alle planeter og måner lige siden Solsystemets dannelse for 4,6 milliarder år siden og har været af stor betydning for planeter og måners udvikling og udseende. Man betegner specielt perioden fra for 3,9 milliarder til for 3,7 milliarder år siden for det store bombardement på grund af et meget stort antal nedslag på Jorden og Månen.
Nedslag hører stadig til dagens orden, og man anslår at Jorden hvert år rammes af mellem 18.000 og 84.000 meteoritter større end 10 g, i alt mellem 37.000 og 78.000 ton, hvoraf langt den største del udgøres af partikler på størrelse med støvkorn.[1] Månen holdes under observation, og der ses jævnligt nye kratere.[2]
Forudsætningen for et nedslag er at meteoroiden (eller asteroiden eller kometen) indfanges af Jordens tyngdefelt - eller af tyngdefeltet fra et andet himmellegeme, en planet eller en måne. Hvis der ikke sker et nedslag og asteroiden passerer i nær afstand, taler man om "flyby". Man regner med at der er mindst et par tusind nærjords-objekter, dvs. mindre himmellegemer som meteoroider, asteroider og kometer, der er i en sådan bane nær på Jorden, at det kan resultere i et nedslag eller near-miss flyby. Der er dog kun et mindre antal, der er potentielt farlige med en diameter på mere end 100 til 150 m.
Skaderne ved et nedslag afhænger foruden af størrelsen også af det indtrængende himmellegemes fart i forhold til Jorden. Asteroiden 2012 DA14 med en diameter på 45 m lavede flyby den 15. februar 2013, og hvis den havde ramt Jorden, har man beregnet, at det ville ske med en fart af 12,7 km/s eller 46.000 km/t og en kinetisk energi på 2,4 megaton TNT og eksplodere i en højde af 10 km.[3] Et sådant nedslag ville kunne udslette en by som København, men heldigvis siger beregninger, at et sådant nedslag kun er sandsynligt engang hvert 1200. år.[4]
Indholdsfortegnelse |
Meteoroid, meteor eller meteorit [redigér]
Meteoroid, meteor eller meteorit - det er den samme genstand, der er tale om, et objekt fra himmelrummet, blot i forskellige faser.
En meteoroid er et lille objekt i det interplanetariske rum, der eksisterer som en del af Solsystemet i bane om Solen. Det kan være en stenklump, en klump metal, en beskidt snebold eller en asteroide, en del fra en komet eller et andet himmellegeme. Om den skal kaldes en meteoroid eller en asteroide afhænger af størrelsen, men der er ikke helt enighed om præcis hvor grænsen går (et sted mellem 10 m og 100 m i diameter).
På vej ned gennem atmosfæren kaldes klumpen for en meteor eller mere populært et stjerneskud, idet den begynder at brænde p.g.a den varme der udvikles under opbremsningen i Jordens atmosfære. Under normale forhold er der ca 5 – 10 stjerneskud i timen. Langt de fleste er kun som støvkorn, der hurtigt brænder op i atmosfæren.
Årligt tilbagevendende meteorstorme eller meteorbyger forekommer når Jorden passerer igennem en støvhale fra en komet. Næsten alle tilbagevendende meteorsværme som Perseiderne og Leoniderne kan spores tilbage til kendte kometer. Den engelske Wikipedia har en fuldstændig liste på omkring 50 årligt tilbagevendende meteorsværme.
Er nedslaget særligt lysstærkt kaldes det for en ildkugle eller bolide.[5]
En meteorit er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan ses eller samles op på overfladen. Meteoritter navngives ofte efter det sted hvor de bliver fundet — typisk nærmeste by eller anden geografisk betegnelse. På Jorden er der fundet ca. 25.000 meteoritter, men de kan også findes på andre himmellegemer f.eks. på Månen og på Mars.[6]. De fleste meteoritter stammer fra asteroidebæltet, men flere meteoritter stammer fra et andet himmellegeme, hvor der ved et primært nedslag frigives brudstykker af himmellegemets overflade, der bliver kastet ud i en bane om Solen for efterfølgende at blive tiltrukket af Jorden (eller en anden planet). Geologisk Museum i København har en stor samling meteoritter - også fra Månen og Mars.[7]
Det store bombardement [redigér]
Uddybende artikel: Det Store Bombardement.Det er vanskeligt at få konkret viden om Solsystemets tidlige udvikling, men ved at datere sten fra Månens overflade, har man konkluderet at Månen har været udsat for et voldsomt bombardement i perioden fra for 4,1 til 3,85 milliarder år siden, og deraf har man så sluttet, at dette bombardement også måtte have omfattet Jorden, Merkur, Venus og Mars.
Bombardementet skete med snavsede snebolde, kometer og asteroider, der forsynede den unge Jord med vand. Man regner med at mellem to trediedele og tre fjerdedele af Jordens vand blev bragt til Jorden ved meteoritnedslag.
Det er stadig et helt åbent spørgsmål om det store bombardement har haft en direkte indflydelse på det aller-tidligste liv - for eksempel som at plante livet på Jorden eller som den aller-første masseudslettelse.
Det mest omtalte nedslag på Jorden [redigér]
Chicxulub-nedslaget er nok det mest omdiskuterede nedslag, da det anses for at være årsag til en af de største masseudslettelser af liv i Jordens historie. Den mest bemærkede følge af dette nedslag er udslettelsen af dinosaurerne. Nedslaget skete for 65,5 millioner år siden i Mexico.[8] Der kan nu konstateres et nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under landjorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen. Centrum findes omtrent dér, hvor byen Chicxulub ligger. Chicxulub-kraterets størrelse på 180 km overgås på Jorden kun af Vredefort-krateret (ca. 2 mia. år siden) i Sydafrika på 250-300 km og Sudbury-krateret (1,85 mia. år) i Canada på 200 km.
Chicxulub-nedslaget medførte øjeblikkelige dræbende globale ildstorme, en regn af udslyngede klippestykker, en solformørkende aerosol af svovlsyre i stratosfæren og en solformørkende støvsky af 100 milliarder ton pulveriseret og fordampet overflade, der tilsammen medførte en af de største masseudryddelser af liv på Jorden.
Asteroiden anslås at have været 10-15 km i diameter og at have frigivet en energi på 96 teraton TNT svarende til 0,4 yottajoule, mere end en milliard gange så voldsomt som atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Nedslaget fremkaldte følger værre end en atomkrig. Nogle af resterne kan ses i Danmark den dag i dag: fiskeleret, det tynde iridiumholdige lag, som adskiller kridttidens lag fra den palæogene periodes lag i Stevns Klint og overalt på Jorden (K/Pg-grænsen, tidligere kaldet K/T-grænsen). Iridium er et sjældent metal på Jorden, men almindeligt i meteoritter og betragtes derfor som bevis for et nedslag.
Diskussionen om Chicxulub-nedslaget som den eneste årsag til masseudryddelsen for 65,5 millioner år siden er ikke forbi; der er forskere som kikker på medvirkende faktorer og andre årsager[9][10][11]
Spektakulære nedslag [redigér]
Et nyligt meteornedslag blev set og dokumenteret af mange mennesker. Meteoritnedfaldet i Rusland 2013 fandt sted den 15. februar, hvor en meteor på anslået over 10.000 ton og en anslået diameter på 17 m[12] eksploderede i en højde af 15-20 km over byen Tjeljabinsk[13]
Det meste af meteoren brændte op på sin vej ned gennem atmosfæren med 30 kilometer i sekundet, 108.000 km/t og eksploderede med en energimængde på ca. 500 kiloton TNT[14] svarende til 25 atombomber. Der er fundet tre mindre meteorkratere og en hel del brudstykker af meteoritten, der viser at det var en stenmeteorit med 10 % jernindhold.
Kometen Shoemaker–Levy 9 gav i 1994 en stor opvisning i hvilke kræfter der er i spil i Solsystemet. Ved en tidligere passage af Jupiter var kometen blevet indfanget af Jupiter og blevet brudt op i mange stumper i størrelse af op til 2 km. Disse brudstykker slog ned på Jupiter mellem 16. og 22. juli 1994 med en hastighed af omkring 60 km/s svarende til 216.000 km/t. Nedslagene ramte den side af Jupiter, der ikke var synlig fra Jorden - men pga. Jupiters hurtige rotation kunne de tydeligt følges fra Jorden efter nogle få timer. Rumsonden Galileo var på vej til Jupiter, og havde fra en afstand af 1,6 AE direkte udsyn til nedslagene. Nedslagene kunne ses som enorme paddehatte, der efterlod store stabile mærker i Jupiters øverste atmosfære med en størrelse på op til 12.000 km. Man regner med at de tre største brudstykker hver frigjorde en energi på ikke mindre end 6.000.000 megaton TNT svarende til 120.000 x Tsar Bomba, den allerstørste brintbombe produceret.
Det mest mystiske nedslag på Jorden [redigér]
Tunguska-eksplosionen er et kendt og dramatisk nedslag, der fandt sted d. 30. juni 1908 om morgenen ved 7-tiden ved Tunguska i Sibirien og væltede alle træer i et område så stort som Sjælland. Følgerne kunne erkendes bl.a. i Danmark som et kraftigt og usædvanligt lys. Man har haft svært ved at forstå og forklare hændelsen, men nu fortolkes det som en bolide, der eksploderede i stor højde, anslået til 10-15 megaton TNT.[15] Forskeren Giuseppe Longo mener at krateret er den 50 meter dybe Cheko-sø og at meteoritten ligger 10 meter under søbunden og vejer ca. 1700 tons. [16] Særligt mystisk har de stærke lysfænomener med lysende natteskyer over Danmark og Storbritannien været, men nu kan de forklares som et resultat i 85 km højde af "hvirvler i todimensional turbulens" af iskrystaller hvirvlet op af eksplosionen.[17]
Nedslagskratere [redigér]
Et nedslagskrater er en cirkelformet fordybning på overfladen efter et nedslag af et mindre objekt. Meteorkratere findes på planeter, måner og asteroider alt efter deres overflade og beskaffenhed.
På Jorden er der 182 verificerede meteorkratere.[18] Et typisk mindre krater på Jorden er Barringer-krateret i Arizona, USA. Dannet for 50.000 år siden af en 50 m stor meteoroide, der kom med en fart af 12-13km/s og en energi på 10 megaton TNT minder det i sin udseende meget om kratere på Månen, Merkur, på Saturns måne Mimas og på asteroiden 4 Vesta. Modsat andre nedslagskratere på Jorden, har Meteor Crater ikke været udsat for større nedbrydning på grund af ørkenklimaet. Generelt er det svært at erkende meteorkratere på Jorden på grund af plade-tektonisk aktivitet, erosion, overdækning med sedimenter eller tilgroning med plantevækst. Ingen af disse typiske jordiske forhold findes på himmellegemer med overfladen arret af meteorkratere.
Solsystemets største nedslagskrater er Nordpols-bassinet på Mars med en diameter på over 10.000 km (se listen over de største kratere i Solsystemet.
På Månen er det største og ældste nedslagskrater Sydpol-Aitken bassinet med en diameter på intet mindre end 2.500 km og en dybde på 13 km.
Det største nedslagskrater på Merkur er Caloris-krateret med en diameter på 1.550 km.
På Jupiters måner Callisto og Ganymedes ses mange lyse formationer på en mørk baggrund; man antager at de lyse områder er nedslagskratere i is.
På Venus, Mars, Jupiters måner Europa og Io og på Saturns måne Titan er der ikke så mange synlige nedslagskratere, da der som på Jorden er geologiske processer, der ændrer overfladen.
Meteoritter på andre himmellegemer [redigér]
Marsrobotter har på overfladen af Mars fundet et antal jernmeteoritter, der alle har fået navne, bl.a. "Block Island", "Allan Hills",[Kilde mangler] "Zhong Shan" og "Heat Shield".
Referencer [redigér]
- Ib Lundgaard Rasmussen: "Politikens Bog om Solsystemet", 2005, Politikens Forlag, ISBN 87-567-7411-7
- Henning Haack: "Meteoritter", 2012, Gyldendal, ISBN 978-87-02-08486-3
- ↑ How many meteorites hit Earth each year? Ask an Astronomer
- ↑ Månen har fået nyt krater. Videnskab.dk maj 2013
- ↑ Robert Marcus, H. Jay Melosh, and Gareth Collins (2010). "Earth Impact Effects Program". Imperial College London / Purdue University. http://impact.ese.ic.ac.uk/ImpactEffects/. Hentet 2013-02-09. (solution using 45 meters, 2600 kg/m3, 12.7 km/s, 45 degrees)
- ↑ Will Ferguson (January 22, 2013). "Asteroid Hunter Gives an Update on the Threat of Near-Earth Objects". Scientific American. http://blogs.scientificamerican.com/observations/2013/01/22/asteroid-hunter-gives-an-update-on-the-threat-of-near-earth-objects/. Hentet 2013-01-23.
- ↑ Geologisk Museum, Københavns Universitet, Meteoritfolder Hentet 19. feb. 2013
- ↑ Mars: Opportunity opdager meteorit TV2 15. januar 2005
- ↑ Danmark får sjældent stykke Mars. Københavns Universitet. Nyheder
- ↑ Luis Walter Alvarez denstoredanske
- ↑ Ekspert sår tvivl om dinodøden. Berlingske Tidende 2010]
- ↑ Mystik om dino-dræber. Videnskab.dk
- ↑ Dinosaurer var pressede, allerede før katastrofen ramte Jorden. Videnskab.dk
- ↑ NASA, Russia Meteor Not Linked to Asteroid Flyby — Update, 15. feb. 2013 kl. 19 PST (Engelsk). Hentet 16. feb. 2013
- ↑ Russia Today: Apocalypse Now? Meteorite hits Russia lighting sky, shattering windows. Video
- ↑ Asteroid and Comet Watch. NASA]
- ↑ "Sandia supercomputers offer new explanation of Tunguska disaster". Sandia National Laboratories. 2007-12-17. http://www.sandia.gov/news/resources/releases/2007/asteroid.html. Hentet 2007-12-22.
- ↑ 11. jul 2007, Ing.dk: Mysteriet om 99 år gammel meteor måske løst
- ↑ Rumfærger forklarer Tunguska-komet. Videnskab.dk
- ↑ Verdenskort med angivelse af 182 bekræftede meteornedslag
