Metodisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Metodisme er en protestantisk retning, der lægger vægt på en særlig "metodisk" from levemåde samt på, at medlemmerne bør arbejde på deres personlige helliggørelse ved bøn og studiet af de hellige skrifter. Metodistkirken i Danmark er en del af United Methodist Church.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tidlig historie
Metodismen opstod i England i midten af 1700-tallet som en art fromhedsbevægelse blandt studerende på Oxford-universitetet, der havde dannet en art hellig klub, i protest mod den apatiske engelske statskirke, som i deres øjne ikke gjorde noget aktivt for at fremme kristne dyder i befolkningen. En af disse studerende var John Wesley, som sammen med sin broder Charles Wesley hurtigt blev førende inden for bevægelsen og kom til at tegne den udadtil. Charles skrev salmer, der kunne vække folket, og John holdt velbesøgte prædikener, og sammen med de øvrige studerende formåede de at skabe en vækkelsesbølge i det engelske samfund. Wesley-brødrenes teologi gik imod den i samtiden fremherskende calvinisme og lærte, at mennesket havde en fri vilje, som skulle bruges aktivt til at fremme en personlig tro til frelse og til at arbejde på at fuldende ens fromme levned.
[redigér] Wesleyansk Teologi
Forudsætningen er dog "prevenient grace" - forekommende eller forudgående nåde; den guddommelige nåde, der går forud for menneskets beslutning. Til forskel fra Martin Luther, afviste kollegaen Philipp Melanchthon ikke, at den frie vilje kunne samvirke med nåden; så skønt man kan hævde, at metodismen er afhængig af arminianismen, er den altså også beslægtet med Filippismen.
[redigér] Det Metodistiske Dåbssyn
Metodister døber børn, men til forskel fra lutheranere ikke på grund af den kollektive skyld, arvesynden, men fordi de også har del i forjættelsen[1] - løftet om det evige liv. Paulus taler om en åndelig omskærelse (Kol. 2, 11-12).
[redigér] Kilder og eksterne henvisninger
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Metodistkirkens hjemmeside
- Frederikshavn Metodistkirke - Leksika om metodisme
- John Fletcher: En tydelig og klar Fremstilling af Helliggjørelsen eller den kristelige fuldkommenhed - Oversat af Christian Willerup
- Michael Neiiendam: Frikirker og sekter

