Mette Frederiksen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mette Frederiksen
Mette Frederiksen – billede fra Folketingets kommunikationsafdeling, oktober 2009.
Justitsminister
Nuværende
Overtaget embede 
10. oktober 2014
Monark Margrethe 2.
Foregående Karen Hækkerup
Valgkreds Ballerupkredsen
Beskæftigelsesminister
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 10. oktober 2014
Foregående Inger Støjberg
Efterfulgt af Henrik Dam Kristensen
Personlige detaljer
Født Mette Frederiksen
19. november 1977 (36 år)
Aalborg
Nationalitet Danmark Dansker
Politisk parti Socialdemokraterne
Ægtefælle(r) Erik Harr (2003-2014)
Børn Ida Feline (2002)
Magne (2006)
Hjem Ballerup
Alma mater Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007 og en mastergrad i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009
Beskæftigelse Folketingsmedlem
Regering Helle Thorning-Schmidt I
Helle Thorning-Schmidt II
Religion Folkekirken
Hjemmeside www.bm.dk
www.socialdemokraterne.dk

Mette Frederiksen (født 19. november 1977 i Aalborg), er en dansk socialdemokratisk politiker, der har været medlem af Folketinget siden den 20. november 2001. Hun har tidligere beklædt sig med flere ordførerposter; i 2005 blev hun socialordfører og var fra 2005-2011 næstformand i folketingsgruppen. Den 3. oktober 2011 - 10. oktober 2014 var hun beskæftigelsesminister i regeringen Helle Thorning-Schmidt I. Den 10. oktober 2014 tiltrådte hun posten som Justitsminister efter at Karen Hækkerup havde meldt sin afgang, fordi hun havde fået jobbet som administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Ved folketingsvalget i 2007 opnåede Mette Frederiksen et personligt stemmetal på 27.077 stemmer, hvilket placerede hende som nummer syv på top ti-listen over danske politikere med flest personlige stemmer.[1] I 2002 åbnede hun debatten omkring forbud mod prostitution og i 2009 stod hun bag kongressens beslutning om, at Socialdemokraterne ville »arbejde for et forbud mod køb af seksuelle ydelser«.[2]

Som beskæftigelsesminister har hun bl.a. stået i spidsen for reformer af førtidspension, fleksjob og beskæftigelsessystemet. Ligeledes den omdiskuterede kontanthjælpsreform, der blandt andet betyder lavere kontanthjælp til unge arbejdsløse og giver samlevende gensidig forsørgelsespligt.

Frederiksen modtog i 2002 Nina Bang-prisen for at have udvist politisk mod, virkelyst og gennemslagskraft med social fornemmelse.[3] Desuden modtog hun i 2008 Peter Sabroe-prisen og i 2012 Ting-Prisen. Hun har været medforfatter til bøgerne »Epostler«, 2003, og »Fra kamp til kultur«, 2004.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Mette Frederiksen blev født i Aalborg som datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. Hun blev student fra Aalborghus Gymnasium i 1996 og har en bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet i 2007 – og har desuden en masteruddannelse i Afrikastudier fra Københavns Universitet i 2009. Fra 2000 til 2001 arbejdede hun som ungdomskonsulent i den faglige hovedorganisation LO.

Privat var hun gift med Erik Harr, der er kommunikationsdirektør i Danmarks Apotekerforening. Parret blev skilt i april 2014.[4] Sammen har de børnene: Ida Feline (født i december 2002)[5] og Magne (født i 2006). Familien var bosiddende i den københavnske forstad Ballerup.

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Mette Frederiksen i Værløse i 2001.

Mette Frederiksen startede sideløbende med sin uddannelse også i politik – først som medlem af arbejdsudvalget i Nyt Europa i 1999. Hun stillede i år 2000 op som kandidat for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds og blev ved folketingsvalget i 2001 valgt ind med 3.602 personlige stemmer.[6] Efterfølgende blev hun udnævnt til næstformand i Socialdemokraternes udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg (2001-04) og var også ordfører inden for kultur, medie og ligestilling (2001-05). Ved folketingsvalget i 2005 blev hun genvalgt med 18.219 personlige stemmer – og blev samme år socialordfører og næstformand i folketingsgruppen.

Ved folketingsvalget i 2007 opnåede hun et personligt stemmetal på 27.077 stemmer, hvilket placerede hende som nummer syv på top ti-listen over danske politikere med flest personlige stemmer. Ved folketingsvalget i 2011 fik hun 21.847 personlige stemmer, hvilket dog var en tilbagegang på 5.230 personlige stemmer i forhold til valget i 2007.[7] Hun tiltrådte den 3. oktober 2011 som beskæftigelsesminister i Helle Throning-Schmidts regering.

Modstander af prostitution[redigér | redigér wikikode]

Frederiksen har i en årrække slået fast, at hun er kraftig tilhænger af et forbud mod at købe seksuelle ydelser i Danmark ligesom i Sverige og Norge. I august 2002 udtalte hun blandt andet, at hun ville arbejde for at prostitution i Danmark skulle gøres ulovligt – blandt andet ved at kunden skulle gøres kriminel.[8]

Ved den socialdemokratiske kongres i september 2009 udtalte hun: "Jeg mener, at det er helt principielt, at vi som samfund grundlæggende skal sige, at mennesker ikke skal være til salg. Jeg siger det også, fordi jeg kan se, at der er ekstremt alvorlige følgevirkninger af et liv med prostitution, som giver psykiske og fysiske mén. Og jeg siger det også, fordi det er blevet et ekstremt lukrativt kriminelt marked, hvor handel med kvinder og mindreårige er taget til."[9]

Indsats som beskæftigelsesminister[redigér | redigér wikikode]

Den 21. december 2011 fremsatte hun en lov, der blev vedtaget i Folketinget – blandt hovedpunkterne var:

  • Afskaffelse af starthjælpen.
  • Loftet over kontanthjælpen blev afskaffet, så de samlede ydelser således ikke længere bliver nedsat.
  • Introduktionsydelsen blev ophævet, så udlændinge der modtog introduktionsydelse, fremover modtager kontanthjælp.

Desuden har hun proklameret, at hun ønsker at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere.[10] I et interview med BT den 27. december 2011 svarer hun, da hun bliver spurgt, om kontanthjælpen skal være større end fattigdomsgrænsen: "Nej".[11]

Mette Frederiksen ved et 1. maj-arrangement på Glostrup Bibliotek den 1. maj 2012.

I august 2012 udtalte hun at alt for mange ledige kommer i "meningsløs aktivering". Regeringen lempede den 3. september 2012 kravene til lediges deltagelse i jobsøgningskurser fra Jobcentre eller Anden aktør. Hun udtalte bl.a.: "Jeg har mødt mennesker, der har været ramt af ledighed og er blevet bedt om at tage på det samme jobsøgningskursus op til fem gange; – det er hverken en ordentlig måde at behandle mennesker, der er ramt af ledighed, på, eller en ordentlig måde at bruge pengene på.[12]

Den 31. august 2012 meddeldte hun, at den såkaldte akutpakke, der skal hjælpe udfaldstruede dagpengemodtagere var faldet på plads. Akutpakken er på i alt 382 millioner kroner – hvoraf pengene bruges til jobrotation, efteruddannelse og personlige samtaler med ens Jobcentre.[13] Ligeledes får arbejdsløse, der har behov for en mere intensiv hjælp, ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler, ret til opkvalificeringsjob, ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud.[14]

I februar 2013 har hun bebudet at Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik, og der er blevet nedsat en ekspertgruppe, med tidligere sundheds- og skatteminister Carsten Koch som formand. Hun udtalte: "Vi er forpligtet til nytænkning – sådan at flest muligt kan blive en del af det arbejdsfællesskab, der er en afgørende byggesten for vores velfærdssamfund og for den enkeltes liv og muligheder i tilværelsen." Ekspertgruppen skal blandt andet komme med forslag på, en bedre beskæftigelsesindsats for ledige og hvordan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, og den første rapport og udredningens anbefalinger kom i efteråret 2013.[15]

Frederiksen skabte overskrifter den 24. april 2014, hvor hun i et interview med Dagbladet Børsen udtalte; "Når man ligger, hvor Socialdemokratiet gør lige nu, så kan man jo grundlæggende gå to veje. Enten kan tænke: Det er os, der har ret, og danskerne, der tager fejl." "Eller også kan man gøre sig selv den umage at tænke: Det kunne være, det var danskerne, der har ret, og at vi derfor er forpligtet til at overveje situationen og selvfølgelig også se, om der var noget, vi kunne gøre bedre og klogere."[16] For få uger siden brød der en intern debat ud hos Socialdemokraterne. Flere lokalformænd og borgmestre gik i medierne og kritiserede partiformanden, statsminister Helle Thorning-Schmidt.[17]

Ifølge politisk kommentator Helle Ib distancerer Mette Frederiksen sig fra Socialdemokraternes partitop, når hun i et interview opfordrer sine partifæller til at kigge indad og tage vælgerkrisen alvorligt.[18] Ifølge politisk redaktør på Politiken, Mette Østergaard, udviser Frederiksen en form for ansvar, som man ellers vil forbinde med en statsminister.[19] Mette Frederiksen bliver af flere iagttagere set som arvtageren på S-formandsposten.[20][21]

Sygedagpenge[redigér | redigér wikikode]

Den 7. februar 2013 præsenterede Mette Frederiksen regeringens forslag til en ny model for sygedagpenge, der blandt andet foreslår, at sygemeldte med livstruende sygdomme, såsom kræft, blodpropper eller hjertesvigt fremover skal have ubegrænset adgang til sygedagpenge, mens de er syge. Et af de konkrete forslag i regeringens udspil er, at alle sygemeldte fremover skal have revurderet deres sag efter seks måneder og ydelsen skal fremover være på niveau med kontanthjælp. Frederiksen udtalte i forbindelse med den nye sygedagpengemodel: "Vi tror på, at vi som samfund kan løfte opgaven og også få borgere med et uforudsigeligt og svært sygdomsforløb væk fra sygedagpenge og i job igen. Det handler om, at vi skal give den enkelte en meningsfuld og helhedsorienteret indsats. Vi skal sætte tidligere ind med en aktiv indsats – og med en indsats, hvor den enkelte kan se en mening med indsatsen."[22][23]

Det foreslås også i udspillet at, sygemeldte skal kunne sig nej tak til behandling – for eksempel med antidepressiv medicin eller elektrochok – uden at de dermed mister retten til sygedagpenge. Hun udtalte: "Vi har haft nogle konkrete sager, hvor folk har følt sig tvunget til at modtage antidepressiv medicin eller elektrochok for at kunne forblive på sygedagpenge – og det, synes jeg, er for vidtgående." Ligeledes foreslås det også, at den sygemeldte borger skal have forelagt sin sag for en specialiseret læge i de tilfælde, hvor kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene.[24]

Hun er efterfølgende blevet kritiseret af Gigtforeningen og Scleroseforeningen, der mener at man skaber et a- og et b-hold blandt sygemeldte, der også kalder den nye sygedagpengemodel for uretfærdig og uforståelig.[25] Socialdemokraternes regionsrådsmedlem i hovedstaden Maja Holt Højgaard, har også kritiseret ministeren, da hun udtalte: "de nye sygedagpengeregler betyder, at man ikke længere får hjælp efter, hvor syg man er, men efter hvilken sygdom, man har."[26]

Made in Denmark – Europa skal genindustrialiseres[redigér | redigér wikikode]

Som beskæftigelsesminister har hun ved flere lejligheder bragt fokus på afindustrialiseringen af Europa og Danmark i særdeleshed. Den 4. januar 2013 bragte Politiken en kronik med Made in Denmark. Heri fastslog Frederiksen sammen med tre erhvervsfolk at tabet af 200.000 industriarbejdspladser i Danmark og mere end 6 millioner i Europa siden finanskrisen udgjorde et problem, da "vi ikke er en nation af kreative Georg Gearløs'er, som kan nøjes med at arbejde 7,25 timer om dagen, holde syv ugers ferie, hæve vore høje lønninger, mens vi udkonkurrerer resten af verden med smarte løsninger udtænkt i det høje Nord."

Kronikken fastslår at industriproduktion er nødvendig for at beholde den danske styrkeposition, så der også i "fremtiden skal være produkter fra danske virksomheder, der er ’Made in Denmark’."[27]

Politisk kontrovers[redigér | redigér wikikode]

Privatskolesagen[redigér | redigér wikikode]

Mette Frederiksen valgte i 2010 at sætte sin datter i privatskolen Hareskovens Lilleskole i Hareskovby. Dette til trods for, at hun tidligere havde forsvaret folkeskolen i 2005 da hun skrev et indlæg: "En stor del af ansvaret for folkeskolen fungerer ligger hos os forældre. Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for at folkeskolen fungerer. Det betyder altså, at man må blive og tage kampen op ... kæmpe for at forbedre skolens faglighed og miljø, i stedet for at tage børnene ud af skolen."[28]

Dette blev hun stærkt kritiseret for sammen med Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen, der også har deres børn i en privatskole.[29] Hun blev i marts 2012 igen genstand for mediernes opmærksomhed, da det kom frem, at hendes søn også skulle starte i en privatskole.[30]

Dagpengesagen[redigér | redigér wikikode]

Den 14. marts 2013 kunne Ekstra Bladet afsløre, at hun og hendes ministerium havde undladt at orientere Folketinget om de rigtige tal angående hvor mange dagpengemodtagere, der ville falde ud af dagpengesystemet i 2013.[31] Ifølge Ekstra Bladet havde beskæftigelsesministeriet den 5. december 2012 nye tal for, hvor mange personer, man forventede ville miste dagpengeretten 1. januar 2013 og de følgende seks måneder. Tallet var 22.679 personer og dermed væsentlig højere end de 7-12.000 personer, som regeringen havde meldt ud.[32] Dette blev hun stærkt kritiseret for – og både Enhedslisten og Dansk Folkeparti kaldte hende efterfølgende i samråd omkring sagen.[33]

De nye dagpengeregler blev vedtaget i 2010 af VK-regeringen og Dansk Folkeparti, og skulle være fuldt ud implementeret 2. juli 2012. Ændringerne betyder, at dagpengeperioden forkortes fra 4 til 2 år. I finanslovsaftalen for 2012 blev det aftalt at forlænge dagpengeperioden med op til et halvt år for alle forsikrede ledige, der opbrugte dagpengeretten i 2. halvår 2012. Derfor var det først fra 1. januar 2013, at rigtige mange begyndte at miste deres dagpengeret.[34]

Hæderspriser[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Mette Frederiksen har været medforfatter på følgende:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Mette Frederiksen slog Mogens Lykketoft, DR, 14. nov. 2007
  2. Kim Kristensen og Amalie Kestler (20. november 2012). "Købesexforbud har været rødt hjerteblod". Dagbladet Information. http://www.information.dk/317584. 
  3. NINA NINA BANG-prisen til Mette, LO, 12. september 2002
  4. Kristian Kornø, Jonas Sahl (13. april 2014). "Mette F. er blevet skilt". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article2261409.ece. 
  5. "Folketingsmedlemmet fra Egebjerg". Egebladet. Oktober 2004. http://www.egebjerg-ballerup.dk/images/Egebladet/egeokt04.pdf. 
  6. Lars Schmidt (16. september 2011). "Mette Frederiksen sluger stemmer". Ballerup Bladet. http://dinby.dk/ballerup/mette-frederiksen-sluger-stemmer?minby=maaloev. 
  7. "Mette Frederiksen". Berlingske. http://www.b.dk/valgresultat/kandidat-1417.html. 
  8. Mads (19. september 2002). "Nej til forbud mod købe-sex". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article20578.ece. 
  9. Chris Kjær Jessen (26. september 2009). "Socialdemokrater vil forbyde købesex". Berlingske. http://www.b.dk/politik/socialdemokrater-vil-forbyde-koebesex. 
  10. "Færre på kontanthjælp". Socialdemokraterne. 11. december 2011. http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=722037&menuID=700835&menuAction=select&topmenuID=700835. 
  11. Interview i B.T.: Nu kommer pisken, 27, december 2011, s. 18 sektion "Nyheder"
  12. Jakob Rasmussen (7. august 2012). "Mette Frederiksen vil af med meningsløs aktivering". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/08/07/102632.htm. 
  13. Marie Hjortdal og Søren Astrup (31. august 2012). "Mette Frederiksen: Akutpakken er på plads". Politiken. http://politiken.dk/politik/ECE1738631/mette-frederiksen-akutpakken-er-paa-plads/. 
  14. Akutpakke til 332 millioner kroner skal hjælpe mennesker på dagpenge i job, Beskæftigelsesministeriet, 31.08.2012
  15. Ny beskæftigelsespolitik skal sikre ledige en bedre indsatsBeskæftigelsesministeriet, 5. februar 2013
  16. Mette Frederiksen om S-krise: Danskerne har ret, Jyllands-Posten, 24. april 2014
  17. Mette Frederiksen om S-krise: Danskerne har ret, DR, 24. april 2014
  18. Helle Ib: Mette Frederiksen lægger afstand til partitoppen, Dagbladet Børsen, 24. april 2014
  19. Maria Malmdorf Laugesen (24. april 2014). "Redaktør: Mette Frederiksen opfører sig som en statsminister". TV 2 Nyhederne. https://nyhederne.tv2.dk/politik/2014-04-24-redakt%C3%B8r-mette-frederiksen-opf%C3%B8rer-sig-som-en-statsminister. 
  20. Thomas Søgaard Rohde (24. april 2014). "Mette Frederiksen slår fast: Helle er Socialdemokratiets formand". BT. http://www.bt.dk/politik/mette-frederiksen-slaar-fast-helle-er-socialdemokratiets-formand. 
  21. Kaare Sørensen (24. april 2014). "Mette Frederiksen: Thorning er »en dygtig statsminister«". Jyllands-Posten. http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6666670/mette-frederiksen-thorning-er-en-dygtig-statsminister/. 
  22. Mette Mayli Albæk (7. februar 2013). "Minister om ny sygedagpengemodel: Vi vil fjerne de sorte huller". DR Nyheder. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/02/07/132820.htm. 
  23. Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpengeBeskæftigelsesministeriet, 7. februar 2013
  24. Ritzau /Nyheder (18. februar 2013). "Minister: Folk på sygedagpenge må godt afslå behandling". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1922524.ece. 
  25. Hans Redder (7. februar 2013). "Hård kritik af minister: Uretfærdig forskelsbehandling af syge". TV 2 Nyhederne. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-64205155:h%C3%A5rd-kritik-af-minister-uretf%C3%A6rdig-forskelsbehandling-af-syge.html. 
  26. Janus Østergaard (22. februar 2013). "Socialdemokrat i angreb på Mette F: Du har skabt et sygdomslotteri". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1925249.ece#comments. 
  27. Mette Frederiksen, Peder Holk Nielsen, Steen Lindby, Christian Engsted (4. januar 2013). "Made in Denmark". Politiken. http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1858072/made-in-denmark/. 
  28. Chris Kjær Jessen (5. maj 2010). "Mette Frederiksens barn i privatskole". Berlingske. http://www.b.dk/politik/socialdemokrater-vil-forbyde-koebesex. 
  29. Knud B Nordahl Pedersen (9. maj 2010). "Helle Thorning sætter datter i privatskole". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/05/09/183811.htm. 
  30. "Mette F. sender også søn på privatskole". Berlingske. 7. marts 2012. http://www.b.dk/politiko/mette-f.-sender-ogsaa-soen-paa-privatskole. 
  31. Sverre Quist, Per Mathiessen, Sophie Bremer (14. marts 2013). "Mette skjulte akutfiasko". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1937480.ece. 
  32. Jan Bjerre Lauridsen (15. marts 2013). "DF har mistillid til Mette Frederiksen - nu skal hun i samråd". BT. http://www.bt.dk/politik/df-har-mistillid-til-mette-frederiksen-nu-skal-hun-i-samraad. 
  33. "Helle: Selvfølgelig har jeg tillid til Mette". Avisen.dk. 15. marts 2013. http://avisen.dk/helle-selvfoelgelig-har-jeg-tillid-til-mette_210132.aspx. 
  34. Laura Marie Sørensen og Michael Elsborg (7. februar 2013). "Mette Frederiksen om dagpengetal: Vi står i en svær situation". DR. http://www.dr.dk/nyheder/politik/2013/02/07/182828.htm?ip_lists.