Micelle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Micelle i en vandig opløsning. De hydrofile hoveder vender ud mod vandet, mens de hydrofobe haler er inde i micellen.

En amfifil er et molekyle, der består af en hydrofil og en hydrofob del. I en vandig opløsning over den kritiske micellekoncentration[1] kan amfifiler samle sig og danne en micelle, der er et sfærisk aggregat, hvor de polære hoveder vender ud mod vandet, mens de apolære haler er gemt inde i micellen. I en apolær opløsning er de polære hoveder skjult i stedet, og det er da en inverteret micelle.[2]

I forbindelse med fedtfordøjelsen i tarmsystemet fungerer galdesalte som emulgatorer, hvorved der dannes miceller, som indeholder fedt.[3]

Micellen binder fedtstofferne så den polære del af emulgatormolekylet peger udad og den upolære indad. Derved kan fedtstofferne passere tarmbarrieren (tarmens epitelceller), da man nu har opnået en vis vandopløselighed.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Israelachvili, Jacob N. (2011). "19.5 The Critical Micelle Concentration (CMC)". Intermolecular and Surface Forces (engelsk) (3. udgave). Academic Press. s. 512-513. ISBN 978-0-12-375182-9.
  2. ^ Mouritsen, Ole G. (2006). "3.4 Self-Assembly and the Lipid Aggregate Family". Life – as a Matter of Fat (engelsk) (1. udgave). Springer-Verlag. s. 37. ISBN 3-540-23248-6.
  3. ^ Larsen, Vagn Juhl; Selchau, Kirsten; Troelsen, Henning (2001), Biologisk minilex
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.