Michael Landon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michael Landon
Personlig information
Fulde navn Eugene Maurice Orowitz
Andre navn(e) Michael Landon
Født 31. oktober 1936
USA Queens, New York
Død 1. juli 1991 (54 år)
USA Malibu, Californien
Ægtefælle Dodie Levy-Fraser (g. 1956–62)
Marjorie Lynn Noe (g. 1963–82)
Cindy (Clerico) Landon (g. 1983; hans død 1991)
Aktive år 1956–1991
Roller Charles Ingalls i Det Lille Hus på Prærien
Little Joe i Bonanza

Eugene Maurice Orowitz, bedre kendt som Michael Landon, (født 31. oktober 1936, død 1. juli 1991) var en amerikansk skuespiller, forfatter, instruktør og producent. Han medvirkede i tre populære tv-serier fra NBC, som strakte sig over tre årtier - først som Lille Joe Cartwright i serien Brødrene Cartwright (1959-1973), dernæst som Charles Ingalls i serien Det Lille Hus på Prærien (1974-1983) og sidst som Jonathan Smith i Highway to Heaven (1984-1989).

Selvom Bonanza-kollegaen David Canary og Landons yngste datter, Jen Landon, begge har vundet Emmys, er æren aldrig tilfaldet Landon. Alligevel er det få prime-time-stjerner, der har opnået så meget succes som Landon. Med hele 28 aktive år som skuespiller overhaler Landon stjerner som James Arness og Lucille Ball. Landon producerede, skrev og instruerede mange serieepisoder inkluderet hans kortlivede produktion Father Murphy.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

Landon var født Eugene Maurice Orowitz i Forest Hills, et nabokvarter til Queens, New York [1][2]. Landons far, Eli Maurice Orowitz, var en jødisk-amerikansk skuespiller og filmmanager og hans mor, Peggy O'Neill, var en irsk-amerikansk-katolsk danser og komiker. Eugene var Orowitz' andet barn; hans søster, Evelyn, var født tre år tidligere. I 1941, da Eugene var 4 år, flyttede familien til Collingswood, New Jersey, hvor han senere gik på "Collingswood High School".[1]

Under sin barndom, gik Landon konstant rundt og var bekymret på grund af sin mors selvmordsforsøg. Engang da familien var på ferie ved en strand, prøvede moren at hoppe ud fra en klippe og drukne sig selv, men blev reddet af en livredder. Lige efter forsøget, opførte moren sig som om intet var sket. Få minutter efter, kastede en lille skræmt Eugene op. Det var den værste oplevelse i hans liv, har han senere udtalt.[3]

Landon kæmpede også med et barndomsproblem, sengevædning, som er blevet dokumenteret i hans biografi Michael Landon: His Triumph and Tragedy. Hans mor hængte de våde lagener ud af vinduet, sådan alle kunne se dem. Han løb derefter direkte hjem fra skole, for at fjerne dem fra vinduerne, så hans kammerater ikke kunne se dem.

I sine high school-år, var Landon en fremragende spydkaster og med sine 193’ 4”, var hans kast i 1954, det længste spydkast af en elev i USA det år [4]. Dette gav ham et atletisk legat til "University of South Carolina", men da han senere rev sin skulder af led, endte hans spydkasterkarriere og hans tid på det amerikanske landshold i spydkast.

Tidlig karriere[redigér | rediger kildetekst]

Han ændrede sit navn til Landon, efter, helt tilfældigt, at have slået op i en telefonbog over Los Angeles [1]. Han blev hurtigt en af de populæreste unge skuespillere i slutningen af 1950'erne, med sin første medvirken i afsnittet The Mystery of Casper Hauser som Casper Hauser i serien Telephone Time. Der kom flere roller; I Was A Teenage Werewolf, High School Confidential og i den berygtede God's Little Acre, såvel som tv-roller; Crossroads, Sheriff of Cochise (i episoden "Human Bomb"), Crusader, The Rifleman, Fight For The Title, The Adventures of Jim Bowie, Johnny Staccato, Wire Service, General Electric Theater, The Court of Last Resort, State Trooper (to episoder), Tales of Wells Fargo, Tombstone Territory (i episoden "Rose of the Rio Bravo", med Kathleen Nolan), blandt andre.

Bonanza[redigér | rediger kildetekst]

I 1959, i alderen af 22 år, fik Landon sin første rolle på tv som Little Joe Cartwright i serien Bonanza, som desuden var en af de første tv-serier, der blev sendt i farver. Landons karakter var den unge og kæphøje yngste Cartwright-bror. Karakteren udviklede sig til en rigtig "dameven". Samtidig med Bonanzas sjette sæson (1964-1965), toppede serien på "Nielsen Ratings" (en amerikansk seer-bestemmende liste over tv-serier) og forblev nr. 1 i tre år. Landon, en southpaw (southpaw er et amerikansk kælenavn for en venstrehåndet person. Udtrykket stammer fra baseball), lavede tit sine egne stunts.

Eftersom Landon modtog mange flere fanbreve end nogen af de andre skuespillere i serien, gav det ham en status, der gjorde, at han fik lov til at skrive og instruere nogle episoder af serien. Dette var et smart træk, da han brugte de efterfølgende 20 år, som en af amerikansk fjernsyns mest succesfulde instruktører. I 1962 skrev han sit første manuskript, i 1968 instruerede han sin første episode. I 1993, fremsatte "TV Guide" Little Joes september 1972 bryllupsepisode ("Forever"), som en af fjernsyns mest mindeværdige specials. Landons manuskript genkaldte broren Hoss, som var historiens gom, inden Dan Blockers pludselig død. Under Bonanzas sidste sæson, faldt populariteten og NBC afsluttede showet i oktober 1972. Seriens sidste episode blev sendt den 16. januar, 1973.

Sammen med Lorne Greene, medvirkede Landon i alle 14 sæsoner af western-serien. Landon var loyal overfor mange af sine Bonanza-kolleger, deriblandt producer Kent McCray, instruktør William F. Claxton og komponist David Rose, der holdt sig til ham både gennem Bonanza og Det Lille Hus på Prærien og Highway to Heaven.

Syngekarriere[redigér | rediger kildetekst]

I 1962, udgav Landon en Bonanza-relateret single, "Gimme A Little Kiss/Be Patient With Me", fra Columbia Records.

Det Lille Hus på Prærien[redigér | rediger kildetekst]

Året efter Bonanza var blevet afsluttet, fik Landon rollen som Charles Ingalls i pilot-afsnittet i serien som skulle blive endnu en succesfuld tv-serie, Det Lille Hus på Prærien, igen for NBC. Serien blev baseret på bogen fra 1935 af Laura Ingalls Wilder, hvis karakter i serien blev spillet af , dengang ukendte skuespiller, Melissa Gilbert. Ud over Gilbert, medvirkede også 2 andre ukendte kvindelige skuespillere: Melissa Sue Anderson, som Mary Ingalls, den ældste datter i Ingalls- familien og Karen Grassle som Charles' kone, Caroline. Landon medvirkede også som executive producer, forfatter og instruktør til Det Lille Hus, der gav ham en god drivekraft i Hollywood. Serien, som blev en succes i dets første sæson, understregede familieværdier og -forhold. Det Lille Hus blev Landons anden længste serie. Hele castet fik et tæt bånd til Landon, især Gilbert.

Som Det Lille Hus på Præriens executive producer, hyrede Landon fire sæt "virkelige" søskendepar til serien: Melissa (Laura) og Jonathan Gilbert (Willie), Lindsay og Sidney Greenbush (Carrie), Matthew (Albert Quinn Ingalls) og Patrick Laborteaux (Andrew Garvey) og Brenda og Wendi Turnbaugh (Grace).

Landons virkelige søn, Michael, dukkede op som Jim i episoden "The Election". Hans virkelige datter Leslie medvirkede også i denne episode, plus som en pestramt pige i "The Plague", en episode fra seriens premieresæson. Leslie medvirker også senere som Marge, en gravid kvinde i fjerde episode af sjette sæson, "The Third Miracle." Hun var en opvasker, der blive venner med Laura i episoden "A Wiser Heart" og var castet som lærerinden Etta Plum i seriens sidste sæson.

Samtidig med at serien var uhyre populær hos seerne, var serien nomineret til flere Emmys og Golden Globes. Efter den ottende sæson, startede serien på nu på NBC i 1982 under navnet Det Lille Hus på Prærien: En Ny Begyndelse, med fokus på Wilder-familien og samfundet omkring Walnut Grove. Selvom Landon stadig var seriens executive producer, instruktør og forfatter, var Charles og Caroline Ingalls ikke med i den udvidede serie. En Ny Begyndelse var det endelige kapitel i Det Lille Hus, og serien sluttede i 1983. Det efterfølgende år, fulgte tre tv-film serien op.

Gilbert sagde, at hendes mentor, Landon, blev som en anden far for hende, da hun mistede sin egen far, da hun var 11 år. Når der ikke blev arbejdet på settet til Det Lille Hus, tilbragte Gilbert mange weekends i Landons hjem. I 1981, da Gilbert var 17, datede hun kortvarigt Michael Landon Jr., som tog hende med til "prom" (skolebal). Efter serien sluttede, opretholdt Gilbert kontakten til Michael Sr., de næste otte år, indtil hans død. Efter Landon gik bort, opkaldte hun sin egen søn, Michael Garrett Boxleitner (f. 1995), efter ham.

I 1983, co-producerede Landon en NBC "true story" tv-film, Love Is Forever [5], hvor han selv og Laura Gemser (som blev krediteret som Moira Chen), om den australske fotojournalist John Everinghams succesfulde forsøg på scuba-dykke under floden Mekong for at redde hans elskede fra det kommunist-styrede Laos i 1977. Den virkelige Everingham spillede selv med i filmen.

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

Den 9. maj 1991, deltog Landon i The Tonight Show Starring Johnny Carson for at tale om sin kræftsygdom og for at offentligt fordømme sensationsbladenes sensationelle overskrifter og unøjagtige historier, herunder påstanden om, at han og hans kone forsøgte at få et barn til. I juni 1991, udgjorde Landon forsiden af "Life Magazine", efter at have givet bladet et eksklusivt sjældent og privat interview i maj om sit liv, sin familie og hans kamp for at overleve sin sygdom. Mindre end to måneder senere, den 1. juli 1991, døde Landon i Malibu i alderen af 54.[1][6]

Trivia[redigér | rediger kildetekst]

  • Han begyndte at få grå hår i alderen af 20 år.
  • Charles Ingalls, Landons rolle i "Det Lille Hus på Prærien" blev sat som #4 på TV Guide's liste over "50 Greatest TV Dads of All Time" ("De 50 Bedste Tv-Fædre")
  • 12 år efter hans død, døde hans ældre søster, Evelyn, nytårsdag 2003.
  • Han røg 4 pakker ufilteret mentholcigaretter hver dag gennem hele sit liv, hvilket højst sandsynligt var skyld i den kræftsygdom, der til sidst dræbte ham.
  • Trods mindre end tre procents chance for at overleve sin sygdom, hævdede Landon, at han nok skulle blive rask. Uheldigvis spredte kræften sig til hans lever og mave.
  • Gik med indlæg i skoene i Bonanza, sådan at han ikke skulle virke alt for lille i forhold til de relativt høje kolleger Dan Blocker og Lorne Greene, trods sin egen højde på 1.75
  • Havde en IQ på 159.
  • Dimitterede fra high school som nummer tre fra bunden i sin klasse i 1954.
  • Er begravet på samme kirkegård som hans "tv-far" Lorne Greene.
  • Hans datter, Leslie Landon, gik på samme mellemskole som hans fremtidige Lille Hus på Prærien-kollega, Melissa Gilbert. Leslie hørte, Gilbert sige henne i skolens cafeteria, at hun skulle spille Laura Ingalls.
  • Han opsatte sine børn, til ikke at begå de samme fejl som Landon selv havde lavet, da han var teenager. Resultatet blev, at hans børn skulle læse flittigt og ikke se fjernsyn, hvis det da ikke var Det Lille Hus på Prærien.

Privat[redigér | rediger kildetekst]

Landon var gift tre gange og har i alt 9 børn, og børneflokken består af både stedbørn, adopterede og biologiske børn.

I februar 1959 dør Landons far af et hjerteanfald.

I 1973 er hans ældste datter, Cheryl, involveret i en alvorlig bilulykke. Hun var den eneste overlevende ud af de fire involverede, og hun blev indlagt med alvorlige kvæstelser og i koma. Michael afgav, hvad han omtaler som sit vigtigste løfte til Gud i bytte for hendes liv. Dette løfte påvirkede alt hans arbejde ifølge "Life Magazine". Cheryl har holdt foredrag for unge om at træffe valg med hensyn til spirituskørsel.

I marts 1981 døde Landons mor, Peggy O'Neill.

Begravelse[redigér | rediger kildetekst]

Landon blev begravet på Culver City's Hillside Memorial Park Cemetery. Cindy og Michaels familie blev forenet med 500 andre sørgende gæster, herunder den tidligere præsident Ronald Reagan, med hvem Michael engang havde hugget brænde, og hans kone Nancy Reagan. Merlin Olsen, Ernest Borgnine, Brian Keith og mange af Michaels co-stjerner, såsom Melissa Gilbert og Melissa Sue Anderson, var også til stede.

Michaels første kone, Dodie, var med til begravelsen ledsaget af hendes to sønner. Dog var hans anden hustru, Lynn, fraværende. Ved spørgsmålet om, hvorfor hun ikke deltog i begravelsen af den mand, hun havde delt næsten tyve år af sit liv med, svarede hun, at hun begræd Michaels død år før deres skilsmisse.

Cheryl afgav et løfte til sin far om at fortsætte hans alvorlige bekymring for den fremtidige generation med positive live shows, fremme familiens værdier og at ære og beskytte hans navn. Cheryl omtaler ham som den bedste far, til trods for at hun først fik ham til stedfar i alderen af 6 år, behandlede han og omtalte hende altid som sin datter. Hun fortsætter arbejdet for de unge gennem "Street Corner Dreams". Hun har fået titlen: "Ambassador for Peace" ("Fredens Ambassadør") af Washington Times Foundation og FN. Cheryl gav også Michael hans første barnebarn, James Michael Wilson.

Hans søn, Michael Jr., producerede en mindehøjtidelighed: Minder med latter og kærlighed, hvor skuespillerens venner og co-stjerner medvirker. Bonanza-kollegaen David Canary sagde, at et ord, der kunne beskrive Landon var "frygtløs" i forhold til hans problemer med tv-stationer gennem tiden. Melissa Gilbert, der spillede Landons datter i Det Lille Hus sagde, at han var en skuespiller, der fik hende til at føle sig "utrolig sikker" og at han var "faderlig". En af Landons varemærker var hans karakteristiske "klukkende latter", som en af skuespillerens elskede vittigheder. Ofte citereret var hans bizarre sans for humor, som inkluderer frøhop og udklædning som en superhelt på vej ned efter pizza. Afspilningen af en 1988 Tonight Show-episode, viser en Johnny Carson, der fortæller, hvordan Landon tog ham med til en restaurant, efter Carson, ved et uheld, havde kørt en kat over. Landon havde fået lavet en falsk menu, hvor flere variationer af ordet "kat" var vævet ind i mange af navnene på menuen.

Michael Landon har en stjerne på Hollywood Walk of Fame, der ligger på 1500 N. Vin Street. I 1998 blev han posthumt optaget i Western Performers Hall of Fame i "National Cowboy & Western Heritage Museum" i Oklahoma City.

Hyldest[redigér | rediger kildetekst]

En kommunebygning i Malibu's Bluffs Park blev navngivet "Michael Landon Center" efter skuespillerens død.

Priser og nomineringer[redigér | rediger kildetekst]

Bambi Awards
  • 1969: Vandt: "Bambi"

- Delt med: Lorne Greene, Dan Blocker og Pernell Roberts

Golden Boot Awards
  • 1984: – : Golden Boot
Golden Globes
  • 1979: Nomineret: "Best TV Actor – Drama" for: Lille Hus på Prærien
TV Land Awards
  • 2004: Nomineret: "Most Memorable Mane" for: Lille Hus på Prærien
Western Heritage Awards
  • 1970: Vandt: "Bronze Wrangler Fictional Television Drama" for: Bonanza

- Delt med: David Dortort (instruktør), Richard Collins (instruktør), Lorne Greene, Dan Blocker, Ossie Davis, Roy Jenson, Harrison Page, Barbara Parrio, George Spell og Jerry Summers for episoden "The Wish".

Western Writers of America
  • 1981: Vandt: "Spur Award Best TV Script" for: Det Lille Hus på Prærien"

– For episoden "May We Make Them Proud"

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

År Titel Rolle Bemærkninger
1956 These Wilder Years Dreng i poolhal Ukrediteret
Sheriff of Cochise Don Sayers Episoden: Human Bomb
The Adventures of Jim Bowie Armand De Nivernais 2 episoder
Crusader Dick Manning Episoden: The Boy on the Brink
Wire Service Pietro Episoden: High Adventure
1956-
1957		 Crossroads Danny 3 episoder
Telephone Time Caspar Hauser 2 episoder
1957 Fight for the Title Kid Lombard
The 20th Century-Fox Hour Eddie Episoden: End of a Gun
Cavalcade of America Frank Episoden: The Man from St. Paul
General Electric Theater Claude Duncan 2 episoder
State Trooper Joe Durando 2 episoder
I Was a Teenage Werewolf Tony Rivers (Vareulven)
The Court of Last Resort Thomas Forbes Episode: The Forbes-Carol Case
Suspicion Howard Episoden: The Story of Marjorie Reardon
Tales of Wells Fargo Tad Cameron 3 episoder
1956-
1958		 Cheyenne Alan Horn 2 episoder
1957-
1958		 Schlitz Playhouse of Stars Don Burns 3 episoder
1958 High School Confidential! Steve Bentley
Alcoa Theatre Johnny Risk Episode: Johnny Risk
Studio One Rafael Martinez Episoden: Man Under Glass
God's Little Acre Dave Dawson
The Texan Nick Ahearn Episoden: The Hemp Tree
Maracaibo Lago Orlando
Trackdown Jack Summers 2 episoder
1957-
1959		 Zane Grey Theater Dan 2 episoder
1958-
1959		 Wanted: Dead or Alive Carl Martin/Clay McGarrett 2 episoder
Tombstone Territory Barton Clark/Chris Anderson 2 episoder
The Rifleman Billy Mathis 2 episoder
1959 Frontier Doctor Jim Mason Episoden: Shadow of Belle Starr
Playhouse 90 Arthur Doner Episoden: Project Immortality
The Legend of Tom Dooley Tom Dooley
Johnny Staccato Freddie Tate Episoden: The Naked Truth
1965 Luke and the Tenderfoot Tough Tv-film
1970 Swing Out, Sweet Land Peter Minuit Tv-film
The Red Skelton Show Den Rigeste Dreng i Verden Episoden: The Yacht Club
1972 The Special London Bridge Special Tennisspiller Tv-film
1959-
1973		 Bonanza Joseph 'Little Joe' Cartwright
1974-
1983		 Det Lille Hus på Prærien Charles Ingalls Miniserie
1974 Det Lille Hus på Prærien Charles Ingalls Tv-film
1976 The Loneliest Runner John Curtis - som en voksen Tv-film
1979 Little House Years Charles Ingalls Tv-film
1983 Love Is Forever John Everingham Tv-film
Little House: Look Back to Yesterday Charles Ingalls Tv-film
Little House: Bless All the Dear Children Charles Ingalls Tv-film
Stemme
Ukrediteret
1984-
1989		 Highway to Heaven Jonathan Smith
1984 Little House: The Last Farewell Charles Ingalls Tv-film
Sam's Son Gene Orman
1990 Where Pigeons Go to Die Hugh som voksen Tv-film
1991 Us Jeff Hayes Tv-film

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d "TV Actor Michael Landon Dies; Star of 'Bonanza,' 'Little House'". Los Angeles Times. Hentet 2009-02-11. The actor who starred in "Bonanza" and "Little House on the Prairie", two of television's most popular series, died yesterday at his home in Malibu, Calif. Mr. Landon was born Eugene Maurice Orowitz in the New York borough of Queens on Oct. 31, 1936. His father was Eli Maurice Orowitz, a publicist, and his mother was Peggy O'Neill, a former Broadway musical comedy actress. Mr. Landon grew up in Collingswood, N.J., where in high school he was a poor student but a champion javelin thrower. After spending a year at the University of Southern California, he held a series of odd jobs until he found himself in acting school. He picked his stage name from the Los Angeles phone book: Michael Landon.
  2. ^ Flint, Peter B. "Michael Landon, 54, Little Joe On 'Bonanza' for 14 Years, Dies", The New York Times, July 2, 1991. Accessed June 18, 2009. "Mr. Landon, hvis navn oprindeligt var Eugene Maurice Orowitz, blev født den 31. okt., 1936, i Forest Hills, Queens, som søn af Eli Maurice Orowitz, en filmmanager, og den tidligere Peggy O'Neill, en skuespillerinde."
  3. ^ His Early Days Were Fun, Philadelphia Daily News, July 2, 1991. "I et interview fra 1985, fortalte Landon, at han spiste frokost alene, mens han gik på "Collingswood High School", at han ikke havde været på en eneste date i sine teenageår, fordi ingen kristne fædre i byen, ville lade deres døtre gå ud med en jøde."
  4. ^ Track and Field News (December 1953)
  5. ^ Love Is Forever på Internet Movie Database (engelsk)
  6. ^ "Michael Landon, 54, Little Joe On 'Bonanza' for 14 Years, Dies". New York Times. 2. juli 1991. Hentet 2009-02-11. Michael Landon, who won fame as Little Joe Cartwright in the television series "Bonanza" and who enhanced his celebrity as a creator, writer and director of other television hits, died yesterday at his ranch in Malibu, Calif. He was 54 years old. He died of cancer of the liver and pancreas, said a spokeswoman for Jay Eller, his lawyer.
  7. ^ Report on death of Mark Landon

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Michael_Landon&oldid=11634290"