Mikhail Gorbatjov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Mikhail Gorbatjov
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov, 1987
Nobel prize medal.svg Nobels fredspris
1990

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Russisk: Михаи́л Серге́евич Горбачёв) (født 2. marts 1931) var Sovjetunionens sidste leder, fra 1985 til 1991. Han blev født i landbrugsområdet Stavropol i det nordlige Kaukasus og studerede jura i Moskva, hvor han giftede sig med Raisa Maksimovna Titorenko (1932-1999) i 1956. Parret vendte tilbage til Stavropol-regionen, hvor Gorbatjov nåede til tops i det lokale kommunistparti. I 1970 blev han partiformand i den nordkaukasiske region og fik medlemskab i Den Øverste Sovjet.

Derefter blev han landbrugssekretær, og i 1980 nåede han medlemskab af politbureauet. I den egenskab fik Gorbatjov det fulde ansvar for landets økonomi. Efter at først Jurij Andropov og derefter Konstantin Tjernenko var døde i henholdsvis 1984 og 1985, blev Gorbatjov udnævnt til partiets generalsekretær. Han indledte næsten øjeblikkeligt et omfattende politisk og økonomisk reformprogram under parolerne glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering). Hans hensigt var at reformere systemet; det skulle bevares, ikke nedbrydes. Systemet var, ifølge ham, sådan set godt nok, men det skulle accelereres, og arbejdsdisciplinen skulle forbedres.

Samtidig med denne indsats på hjemmefronten arbejdede Gorbatjov for international afspænding og nedrustning. Han hjemkaldte de sovjetiske tropper fra Afghanistan i 1989, fik bragt ende på våbenkapløbet med USA (aftale i 1987), og slog fast, at der ikke ville blive brugt våbenmagt over for befolkningerne i Østeuropa i 1989. Det var derfor velbegrundet [Kilde mangler], at han modtog Nobels Fredspris i 1990.

Efter et mislykket kupforsøg fra kommunistpartiets hårde kerne og et gennemført modkup fra reformfløjen under Boris Jeltsin var Gorbatjov politisk svækket og måtte se passivt til, mens Sovjetunionen gik i opløsning [Kilde mangler]. Den 25. december 1991 trak han sig formelt tilbage fra præsidentposten for en stat, som var opløst nogle uger forinden.

Bush, Reagan og Gorbatjov i New York, 1988

Gorbatjov var, med sine 54 år, ung og havde ny idéer til, hvordan Sovjetunionens økonomi skulle reddes fra de strukturproblemer, den var ude i. I modsætning til sine forgængere havde Gorbatjov en energisk og farverig karisma. Han talte direkte til folket og hørte på deres kommentarer og kritik. Han elskede at improvisere og forstod at udnytte det nye tv-medie. Han besøgte fabrikker og arbejdspladser og fik derved mindsket afstanden til folket. Han mestrede alle politikkens facetter og med sin populistiske sans var han revolutionerende i Sovjetisk sammenhæng.

Efter Sovjetunionens opløsning udviklede der sig en livlig politisk aktivitet, men der var ikke plads til ham. Han driver i dag en privat konsulentvirksomhed i Moskva. Man har sagt om ham, at han sammen med folk som Nelson Mandela og Alexander Dubcek var én af "tilbagetrækningens helte". De har det til fælles, at de afstod fra at bruge vold og i stedet valgte en langsom og besværlig tilbagetrækning fra deres magtpositioner.

Trivia[redigér | redigér wikikode]

Gorbatjov var gæst på Den 11. timeDR2 den 24. oktober 2007. Her fortalte han blandt andet, at han har valgt ikke at få gjort noget ved sit modermærke for at folk ikke skulle tro, han brugte sin tid på at forskønne sig selv i stedet for på det, der virkelig betyder noget. Han medbragte sin egen russisk-engelske tolk, Pavel Palazjtjenko, som han har kendt i 22 år.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: