Mikroglia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vævssnit specialfarvet for lektin i mikroglia (brune farve).

Mikroglia er en gliacelletype med fagocyterende egenskaber, og betragtes som repræsentant for immunforsvaret i centralnervesystemet.[1] Mikroglia findes i hele CNS med højest forekomst i den grå substans i hjernestammen og lillehjernen.[1] Mikroglia aktiveres ved CNS-skade (som f.eks. hjerneblødning eller traume), hvor de bidrager til fjernelse af døde celler og infektiøse mikroorganismer.[2] Mikroglia kan derved fagocytere ("æde") fremmed mikroorganismer, og præsentere dem for immunforsvarets T-celler. For at undgå fatale skader i CNS skal denne proces foregå hurtigt, hvilket gør at mikroglia er følsom overfor selv mindre patologiske ændringer.[3] Ligeledes er mikroglia involveret i den normale udvikling af nervesystemet, hvor disse fagocyterer celler som undergår programmeret celledød (som led i den normale udvikling), og frigiver stimulerende vækstfaktorer.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Squire, Larry R.; Bloom, Floyd E. (2008) (på Engelsk). Fundamental Neuroscience (3. udg.). Canada: Elsevier. ISBN 978-0-12-374019-9. 

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Squire s. 53
  2. Gehrmann J, Matsumoto Y, Kreutzberg GW (1995). "Microglia: intrinsic immuneffector cell of the brain". Brain Research Reviews 20 (3): 269–287. doi:10.1016/0165-0173(94)00015-H. PMID 7550361. 
  3. Dissing-Olesen L, Ladeby L, Nielsen HH, Toft-Hansen H, Dalmau I, Finsen B (2007). "Axonal lesion-induced microglial proliferation and microglial cluster formation in the mouse". Neuroscience 149 (1): 112–122. doi:10.1016/j.neuroscience.2007.06.037. PMID 17870248. 
Artikelstump Stub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.