Forsvaret
| Forsvaret |
|
|---|---|
 |
|
| Værn | Hæren (HRN) Søværnet (SVN) Flyvevåbnet (FLV) Hjemmeværnet (HJV) |
| Hovedkvarter | Kuglegården |
| Lederskab | |
| Øverstbefalende | Dronning Margrethe II |
| Forsvarsminister | Nick Hækkerup (Socialdemokraterne) |
| Forsvarschef | General Peter Bartram[1] |
| Militærstyrke | |
| Militæralder | 18-49 år |
| Værnepligt | Ja |
| Til rådighed for militærtjeneste |
1.088.751, alder 18-49 år (2011) |
| Egnet for militærtjeneste |
955.168 (2005), alder 18-49 år (2011) |
| Mænd der når militæralder pr år |
38.104[2] (2011) |
| Aktive styrker | 24.509 (inkl. 2.021 værnepligtige)[3] (nr. 62[5]) |
| Reservestyrker | 12.000 + 51.000 frivillige i Hjemmeværnet |
| Udstationerede styrker | 1.300[4] |
| Økonomi | |
| Budget | 20.942,5 mia. kr. (2011)[3] |
| Procent af BNP | 1,4% |
Forsvaret er Kongeriget Danmarks væbnede styrker, der har ansvaret for det militære forsvar af riget. Forsvarschefen er i kraft af sin rolle som chef for Forsvarskommandoen øverstkommanderende, selv om den opgave de jure tilfalder Dronningen. Forsvaret er organiseret som en enhed under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog Folketinget, der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager ca. 21 mia. kr. (2011), svarende til 1,4% af bruttonationalproduktet (2011). Der er værnepligt for mænd i Danmark, og lige under 1 mio. danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret ca. 24.000 ansatte.
Forsvaret omfatter følgende fire værn:
Ifølge forsvarsloven er Forsvarets formål at bidrage til at fremme fred og sikkerhed ved at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden under hensyntagen til menneskerettighederne.[Kilde mangler] Det sker gennem en aktiv deltagelse i NATO-samarbejdet i form af konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af alliancens område. Forsvaret skal også deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver, dialog og samarbejde med lande uden for NATO med særlig vægt på Central- og Østeuropa. Kun i enkelte tilfælde – med Irakkrigen som det seneste – har Danmark deltaget i internationale operationer uden NATO-mandat.
Historisk har Danmark forholdt sig neutral under 1. verdenskrig og i begyndelsen af 2. verdenskrig, men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at det ikke alene var en sikkerhed for landet. Efter den kolde krigs ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin fredsbevarende indsats.[Kilde mangler]
Indholdsfortegnelse |
Økonomi[redigér]
Det danske forsvars budget er på ca. 21 mia. og er dermed det femtestørste budget i staten; væsentligt mindre end Socialministeriet (ca. 110 mia. kr.), Beskæftigelsesministeriet (ca. 67 mia. kr.), Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ca. 66 mia. kr.) samt Undervisningsministeriet (ca. 33 mia. kr.). Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder bruger mellem 1% og 5% af forsvarsbudgetet. Ca. 95% af udgifterne går til driften af de militære styrker og hjemmeværnet, heraf går ca. 50-53% af udgifterne til løn, ca. 14-21% til nyindkøb, 2-8% til nybygninger af større skibe, bygninger, projekter og infrastruktur og ca. 24-27% til andre poster, herunder materialeindkøb, lejeudgifter, vedligehold, ydelser og skatter. De sidste 5% er udgifter til Danmarks medlemskab af NATO, Farvandsvæsenet, Beredskabsstyrelsen og Militærnægteradministrationen.
Historisk oversigt over det samle forsvarsbudget[6][7][redigér]
| År | Procentdel af BNP | Samlede udgifter (Forsvarsministeriet) i mio. DKK |
År | Procentdel af BNP | Samlede udgifter (Forsvarsministeriet) i mio. DKK |
|---|---|---|---|---|---|
| 1970 | ? | ? | 1990 | ? | ? |
| 1971 | ? | ? | 1991 | ? | ? |
| 1972 | ? | ? | 1992 | ? | ? |
| 1973 | ? | ? | 1993 | ? | ? |
| 1974 | ? | ? | 1994 | ? | ? |
| 1975 | ? | ? | 1995 | ? | ? |
| 1976 | 2,2% | 5.910 | 1996 | 1,7% | 17.012,6 |
| 1977 | 2,3% | 6.390 | 1997 | 1,7% | 17.615,1 |
| 1978 | 2,3% | 7.082 | 1998 | 1,6% | 18.221,4 |
| 1979 | 2,2% | 7.525 | 1999 | 1,4% | 17.384,9 |
| 1980 | 2,6% | 9.545 | 2000 | 1,4% | 17.496,5 |
| 1981 | 2,6% | 10.612 | 2001 | 1,4% | 18.310,4 |
| 1982 | 2,5% | 11.836 | 2002 | 1,4% | 18.665,9 |
| 1983 | 2,5% | 12.783 | 2003 | 1,4% | 18.857,9 |
| 1984 | 2,3% | 13.163 | 2004 | 1,4% | 19.841,3 |
| 1985 | 2,2% | 13.355 | 2005 | 1,3% | 19.066,8 |
| 1986 | 2,0% | 13.142 | 2006 | 1,3% | 21.221,9 |
| 1987 | 2,1% | 14.443 | 2007 | 1,2% (forv.) | 19.178,6 |
| 1988 | 2,2% | 15.800 | 2008 | - | - |
| 1989 | 2,1% | 15.767 | 2009 | - | - |
Organisation[redigér]
I organisationsskemaerne nedenfor er kun de militære dele af Danmarks forsvar medtaget.
Forsvarsministeriet |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
| Forsvarets Efterretningstjeneste | Forsvarskommandoen (Forsvarschefen og Forsvarsstaben) | Hjemmeværnet | Forsvarets Bygningstjeneste | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Internationale engagementer efter 2. verdenskrig[redigér]
Hæren[redigér]
- United Nations Emergency Force I (UNEF I), Gaza, 1956-1967
- United Nations Operations in the Congo (ONUC), Congo, 1960-1964
- United Nations Peacekeeping Force in Cyprus (UNFICYP), Cypern, 1964-1994
- United Nations Protection Force (UNPROFOR), Ex-Jugoslavien, 1992-1995
- Herunder Operation Bøllebank, 1994
- Stabilization Force (SFOR), Bosnien, 1996-2004
- Kosovo Force (KFOR), Kosovo, 1999-nutid
- United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea (UNMEE), 2000-2001
- International Security Assistance Force (ISAF), Afghanistan, 2001-nutid
- DANCON/IRAK, Irak, 2003-2007
Søværnet[redigér]
- Operation Desert Shield/Desert Storm: F355 Olfert Fischer, 1990-1991[8]
- Operation Sharp Guard: F354 Niels Juel, 1993-1996[8]
- Operation Allied Harvest: N43 Lindormen og P554 Makrelen, 1999
- Operation Active Endeavour: F354 Niels Juel, F355 Olfert Fischer og S323 Sælen, 2001-2002[8]
- Operation Iraqi Freedom: F355 Olfert Fischer og S323 Sælen, 2003
- Operation Active Endeavour Strait of Gibraltar (STROG): P560 Ravnen, P562 Viben, 2003
- Operation Active Endeavour: F356 Peter Tordenskiold, 2004
- United Nations Interim Force In Lebanon (UNIFIL): P557 Glenten, P560 Ravnen, P562 Viben og F356 Peter Tordenskiold 2006-2008
- Ledsagelse af WFP-chartrede skibe v. Afrikas Horn: F357 Thetis, 2008[9]
- Task Force 150: L16 Absalon og Søværnets Taktiske Stab, 2008-2009
- Kommandoskib, NATO's stående minerydningsgruppe 1 (SNMCMG1): F357 Thetis, 2009[10]
- Task Force 151: L16 Absalon og Søværnets Taktiske Stab, 2009 og 2011-2012[11]
- Operation Ocean Shield: L16 Absalon, L17 Esbern Snare og F361 Iver Huitfeldt, 2009-, [12][13][14]
Flyvevåbnet[redigér]
- Den congolesiske borgerkrig, Sikorsky S-55-helikopterbesætninger, 1960-1964[15]
- Operation Allied Force, Restjugoslavien, 9 F-16-fly ((Esk 730, Grazzanise AB, Italien), 1999[16].
- Operation Enduring Freedom, Afghanistan, 6 F-16-fly (Esk 727, Ganci AB, Kirgisistan, 743 missioner), 2001-2003[16]
- HELDET/IRAK, Irak, 4 Fennec-helikoptere, 2007 [17]
- International Security Assistance Force (ISAF), Afghanistan, 4 Fennec-helikoptere, 2008[18][19]
- Operation Unified Protector, Libyen, 4 × F-16-fly, (Sigonella-basen, Sicilien, 600 missioner og 923 kastede præcisionsbomber[20]), 2011
- Operation Serval (militær intervention i Mali), 1 × C-130 transportfly, 2013[21]
Hjemmeværnet[redigér]
- Personbeskyttelsesdetachement Bashra, Irak (2006) - hovedsagligt SSR
- Personbeskyttelsesdetachement Baghdad, Irak (2007)
- Bevogtningsdelingen, Helmand, Afghanistan (2009-2011)
- Bevogtningsdelingen, Kosovo (2011-2013)
Se også[redigér]
Eksterne henvisninger[redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Forsvaret
Kilder[redigér]
- ↑ Ny Forsvarschef 2012-3-20
- ↑ Statistiske oplysninger oktober 2012
- ↑ 3,0 3,1 Forsvarskommandoen: Årsrapport 2011
- ↑ Antal udsendte ved de danske enheder i udlandet
- ↑ globalfirepower.com
- ↑ Finanslove 1996 til 2006
- ↑ Danmarks Statistik (1976-1989)
- ↑ 8,0 8,1 8,2 Det Maritime Danmark: Søværnets korvetter sendes på pension
- ↑ THETIS i FN World Food Programme - Efterskrift
- ↑ Rejsebreve fra THETIS som kommandoskib i SNMCMG 1
- ↑ Søværnets Taktiske Stab skal lede international flådestyrke
- ↑ http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/internationalt/Pages/2011-10-13ABSL.aspx ABSALON sejler til Afrikas Horn]
- ↑ ABSALON genindtræder i dag i NATO’s antipiraterioperation
- ↑ http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/internationalt/Pages/FregattenIVERHUITFELDTp%C3%A5vejmodAdenBugten.aspx Forsvaret.dk: Fregatten Iver Huitfeldt på vej mod Adenbugten]
- ↑ Afsnit "S-55 i Congo" s. 101-112 i Alex Schou Jensen: "Sikorsky & Eskadrille 722", 2009, Veterania, ISBN 978-87-89792-55-2
- ↑ 16,0 16,1 Side 5 i Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden forsvaret.dk, 2006
- ↑ FTK: Helikoptere på sidste mission i Irak
- ↑ Forsvaret.dk: Fennec flyves til Afghanistan
- ↑ HOK: Om ISAF
- ↑ Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret.dk d. 31. oktober 2011
- ↑ Forsvaret.dk: Klar til indsats i Mali
|
|||||||||||||||||||
