Militærmusik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Militærmusik kaldes den musik der spilles af musikkorps, som er knyttet til de enkelte regimenter i hæren, og hvis formål er dels at virke regulerende og stimulerende på soldaterne under marchen og i kampen, dels at afgive det fornødne musikalske bidrag ved festlige lejligheder, parader, revuer osv., ligesom det også omfatter muligheden af ved offentlige koncerter at bidrage til befolkningens forståelse af og interesse for den musikalske kultur.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I den tidligste oldtid anvendte man formodentlig kun slaginstrumenter til angivelse af rytmen; hertil kom senere hos grækerne fløjter og trompeter, og hos romerne til meddelelse af signaler messinginstrumenterne tuba, lituus[1] og bucina (buccina).[2]

Lige indtil begyndelsen af 17. århundrede nøjedes man så med piber og trommer, og først med instrumentalmusikkens selvstændige udvikling føjede man hertil oboer (deraf navnet oboister, hoboister, der senere er blevet stående som fællesbenævnelse på alle infanterimusikere), trompeter, horn, basuner, fagotter osv. og til sidst klarinetten, og dermed var muligheden givet for udførelsen af virkelige musikstykker, marcher, danse osv., af blæseorkesteret.

Med opfindelsen af ventilerne, der tillod udførelsen af samtlige kromatiske toner på messingblæseinstrumenterne, fulgte dannelsen af blæseorkestre, udelukkende bestående af messinginstrumenter (hornmusik), i modsætning til harmoniorkesteret, der består af messing- og træblæseinstrumenter i forening. Militærmusik inddeles i reglen i infanterimusik og kavalerimusik.

Infanterimusikken er i så godt som alle europæiske stater harmonimusik og sammensættes af følgende instrumenter i forskelligt antal, med klarinetten som hovedinstrument: fløjte, klarinet, obo, fagot, ventilhorn, kornet, trompet, basun, tuba, stor tromme, bækken, lille tromme, triangel og undertiden klokkespil (lyra), i alt 50—70 mand.

Kavalerimusikken er udelukkende hornmusik og sammensættes af piccolo, kornet, trompet, althorn, tenorhorn, basun, tuba og helikon.[3] I Frankrig og enkelte andre steder er en del af de nævnte træblæseinstrumenter erstattet med saxofoner og saxhorn, hvis konstruktion skyldes den belgiske instrumentmager Adolphe Sax.

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Livgardens Gamle Tambourer i march fra Tivoli til Livgardens Kaserne i Gothersgade den 30. juni 2008. Foruden tambourmajoren tæller styrken bagved 28 tambourer fordelt på 12 trommer og 16 fløjter.

Om militærmusikkens udvikling i Danmark flyder kilderne sparsomt, for ikke at sige aldeles ikke. Interessen for militærmusik har her øjensynlig altid være meget ringe, men i de senere år[4] har der kunnet spores en ændring heri, og 1890 nedsatte krigsministeriet en »Musikkommission« med det hverv »at bistaa de militære Myndigheder i alle musikalske Anliggender, naar de derom henvendte sig til Kommissionen«.

Litteratur anvendt af Levysohn i Salmonsen:
August Kalkbrenner: Die Organisation der Militärmusikchöre aller Länder, Hannover 1884.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Gnome-speakernotes.svg
Anchors Aweigh
Et enkelt vers af Anchors Aweigh ('Ankret er lettet'), en sang fra United States Navy, spillet af et hornorkester.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

  1. lituus (lat.) var hos romerne dels navnet på augurernes krumstav (af form omtrent som en bispestav), hvormed de inddelte himmelrummet, dels på en art trompet, som var krummet i enden og brugtes af rytteriet; dens tone var skarp og skingrende. (dr. phil. H.H. Ræder i Salmonsen, bd. 15 s. 917) — Instrumentet, der ikke har været i brug i henved 300 år, er blevet rekonstrueret af folk fra Edinburgh Universitet i maj 2009. ( Pallab Ghosh (30 May 2009). "'Lost' music instrument recreated". BBC News. http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/8075223.stm. Hentet 30 May 2009.  )
  2. buccina, bucina (latin), et romersk blæseinstrument af metal, omtrent kredsformigt bøjet og forsynet med en tværstang for afstivningens skyld; det var konisk udboret og lydtragten ofte dannet i form af et vildt dyrs gab. (S. Levysohn i Salmonsen, bd. 4, s. 185)
  3. Helikon, en variant af tubaen som ofte bruges af musikkorps ved march. (Helikon)
  4. "de senere år": artiklen er fra begyndelsen af 1900-tallet


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.


Musik Stub
Denne musikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.