Minister for udviklingsbistand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Minister for udviklingsbistand eller blot udviklingsminister er en dansk ministerpost, der har ansvaret for Danmarks udviklings- og bistandspolitik.

Udviklingsministeren har aldrig haft sit eget ministerium, men betjenes af Udenrigsministeriet. Embedet blev etableret af Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I 25. januar 1993 med Helle Degn som første minister. Nuværende minister er Rasmus Helveg Petersen (RV), der har siddet i embedet siden 21. november 2013.

Tidligere udviklingsministre[redigér | redigér wikikode]

I Regeringen Hilmar Baunsgaard (1968-1971) var kulturminster Kristen Helveg Petersen også minister for teknisk samarbejde med udviklingslandene samt nedrustningsspørgsmål.

I regeringerne Anker Jørgensen II, III og IV var Lise Østergaard minister uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål i 1977-1980. Hun var kulturminister og minister for nordiske anliggender i 1980-1982. Hun var mødeleder ved FN's kvindekonference afholdt i Bella-centret juli 1980.

I Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I (1993-1994) var Helle Degn minister for udviklingsbistand. I 1994-1999 var Poul Nielson udviklingsminister. Nielson blev afløst af Jan Trøjborg (1999-2000), der igen blev afløst af Anita Bay Bundegaard (2000-2001).

I Regeringen Anders Fogh Rasmussen I var Bertel Haarder udviklingsminister i 2004-2005. Derefter havde Ulla Tørnæs posten i 2005-2010, efterfulgt af Søren Pind, der har siddet i embedet fra 23. februar 2010 til 3. oktober 2011.

I Regeringen Helle Thorning-Schmidt var Christian Friis Bach minister og sad i embedet fra 3. oktober 2011 til 21. november 2013, hvor han trak sig fra posten. Han blev efterfulgt af Rasmus Helveg Petersen som er den nuværende minister.