Miramare slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Miramare slott set fra vandsiden

Miramare slot (italiensk: Castello di Miramare, slovensk: Grad Miramar) er et slot fra det 19. århundrede ved Triestebugten ved byen Trieste i det nordøstlige Italien.

Slottet blev opført 1856-1860 efter tegninger af den østrigske arkitekt Carl Junker. Bygherren var den østrigske ærkehertug Ferdinand Maximilian og dennes hustru, Charlotte af Belgien. De blev senere Maximilian 1. af Mexico og Carlota de Mexico. Efter Maximilian I's død i 1867 og Charlottes tilbagevenden til Belgien blev slottet og den tilhørende park et sted, hvor Habsburgerne ofte kom. Franz Ferdinand boede på slottet fra den 9. marts til den 11. april 1914 kort inden han blev myrdet i Sarajevo.

Efter afslutningen af 1. Verdenskrig blev Trieste annekteret af Italien i 1920. Østig havde under 1. Verdenskrig flyttet slottets indbo og kunstværker i sikkerhed til Wien, men efter krigen blev der blev mellem den italienske og den østrigske regering indgået en aftale, hvorefter Østrig sendte slottets indbo retur i 1925-26. Slottet blev bragt tilbage i sin oprindelige stand, og dele af slottet og slotshaven blev åbnet for publikum den 24. marts 1929.

Slottet er i dag et museum.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Italien Stub
Denne artikel om et italiensk bygningsværk og/eller en seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed

Koordinater: 45° 42′ 9″ N, 13° 42′ 44″ Ø