Mishna
| Religion | |
| Abrahamitiske religioner | |
| jødedom - islam | |
kristendom Denne artikel er del af serien |
|
| Skrifter | |
|
Tora · Tanakh · Mishna |
|
| Mærkedage | |
|
det jødiske år |
|
| Livscyklus | |
|
brit milah |
|
| Gudstjeneste og bøn | |
|
Templet i Jerusalem |
|
| Rituelle hverv | |
| Dagligt liv | |
|
halakha · bet din |
|
| Teologiske retninger | |
|
samaritansk · ortodoks · kabbala · chasidisk konservativ · reform rekonstruktionistisk · renewal |
|
| Geografiske inddelinger | |
|
sefardisk · ashkenazisk |
|
Mishna udgør sammen med Gemara Talmud, hovedværket i jødedommens mundtlige overleveringer, der i følge traditionen blev givet til Moses af Gud. Den blev holdt mundtlig indtil man besluttede, at skrive den ned af frygt for at den ville blive glemt. Mishnas redaktør var Rabbi Jehuda Hanasi (135–220).
Mishnas seks ordener (shisha sidrei Mishna) [redigér]
Teksten er inddelt i seks hovedafsnit eller ordener (sedarim), der består af i alt 63 traktater (massechos). Inden for ordenerne er de enkelte traktater anbragt efter længde – med den længste først. Traktaten Berachos i 1. orden (seder) er eneste undtagelse.
- Zeraim (da. såsæd), om landbruget. 11 traktater.
- Moed (da. bestemt tid), om fester og helligdage. 12 traktater.
- Nashim (da. kvinder), familieret. 7 traktater.
- Nezikin (da. skader), civile love og kriminalret. 10 traktater, herunder Avos.
- Kodashim (da. helligheder), om Templet i Jerusalem. 11 traktater.
- Taharos (da. renhed), renhedsforskrifter. 12 traktater.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
