Mjød

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mjød

Mjød er en alkoholholdig drik, der er produceret ved gæring af en opløsning af honning og vand[1]. Mjød må ikke forveksles med øl, som brygges på korn. Mjød laves grundlæggende af tre ingredienser: honning, vand og gær. Mjød kan være meget sød, halv-sød eller tør; det afhænger af mængden af vand og honning, der er til gæring. En tør mjød indeholder mindst sukkerstof. Den kan i udlandet fremstilles ved gæring af en opløsning af vand og honning med mæsk af korn, som bliver fjernet umiddelbart efter gæringen[2]. Afhængig af lokale traditioner og opskrifter kan den være smagt til med krydderier, frugt, eller humle[3] (som producerer en bitter, øl-lignende smag). Alkoholindholdet kan stige fra omkring 8% ABV[4] til 19%[5]. Almindelig dansk mjød ligger på ca. 14-15%, mens tysk mjød ofte kun er på 10% alkohol. Er der tilsat saft er alkoholprocenten nede på 6 – 8%. Det kan være destilleret, tilsat kulsyre, mousserende.[6].

Mjød er kendt fra mange kilder om oldtidens historie i hele Europa, Afrika og Asien, selv om de arkæologiske beviser er tvetydige[7]. Mjødens oprindelse fortaber sig i historien. "Den kan betragtes som stamfader til alle gærede drikkevarer," Maguelonne Toussaint-Samat har bemærket, "fra tiden før dyrkning af jorden"[8].

Claude Lévi-Strauss anser opfindelsen af ​​mjød som skellet "fra natur til kultur"[9]. Mjød har spillet en vigtig rolle i mytologien blandt andet Skjaldemjøden fra den nordiske mytologi. Mjøden blev brygget af jætten Suttung på blod fra den kloge Kvaser. Mjøden gav den, der drak den, digteriske evner og et utroligt godt humør.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Solution of water & honey (must)
  2. Øl er produceret ved gæring af korn, men kornet kan bruges i mjød forudsat at det fjernes straks efter gæringenFitch, Edward (1990). Rites of Odin. St. Paul, Minnesota: Llewellyn Worldwide. s. 290. ISBN 0-87542-224-1, 9780875422244. http://books.google.com/?id=Kg8nObaAZMEC&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false. 
  3. Humle er bedre kendt som den bitre bestanddel af øl. Legend of Frithiof nævner humle: Mohnike, G.C.F. (September 1828 – January 1829). "Tegner's Legend of Frithiof". The Foreign Quarterly Review (London: Treuttel and Würtz, Treuttel, Jun and Richter) III. "He next ... bids ... Halfdan recollect ... that to produce mead hops must be mingled with the honey;".  at denne opskrift stadig er i brug fremgår af opskriften for "Rigtig Klostermjød" Molokhovets, Elena (1998). Classic Russian Cooking. Indiana University Press. s. 474. ISBN 0-253-21210-3. http://books.google.com/?id=ttlCGJxfLRUC&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false. 
  4. Lichine, Alexis. Alexis Lichine’s New Encyclopedia of Wines & Spirits (New York: Alfred A. Knopf, 1987), 328.
  5. Dansk Mjød A/S: Vikingernes Mjød
  6. Rose, Anthony H. (1977). Alcoholic Beverages. Michigan: Academic Press. s. 413. 
  7. Hornsey, Ian (2003). A History of Beer and Brewing. Royal Society of Chemistry. s. 7. ISBN 0-85404-630-5. http://books.google.com/?id=QqnvNsgas20C&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false. "...mead was known in Europe long before wine, although archaeological evidence of it is rather ambiguous. This is principally because the confirmed presence of beeswax or certain types of pollen ... is only indicative of the presence of honey (which could have been used for sweetening some other drink) - not necessarily of the production of mead." 
  8. Maguelonne Toussaint-Samat (Anthea Bell, tr.) The History of Food, 2nd ed. 2009:30.
  9. Lévi-Strauss, J. and D. Weightman, tr. From Honey to Ashes, London:Cape 1973 (Du miel aux cendres, Paris 1960)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Ole Højrup, Mjød – Gudernes drik, i: Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, Nationalmuseet, 1957.
  • Mjød