Mogens Lassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Systemhuset i Ordrup, opført 1937

Mogens Lassen (20. februar 1901 i København14. december 1987 i Holte) var en dansk arkitekt, der var en central figur i funktionalismen. Han var bror til Flemming Lassen, der ligeledes var arkitekt.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Mogens Lassen blev født 1901 som søn af dekorationsmaler, senere kaffebrænderiejer Hans Vilhelm Lassen og maleren Ingeborg Winding. Han var i murerlære og gik på Teknisk Skole i København 1919-23, hvorefter han blev ansat på forskellige tegnestuer, længst hos Tyge Hvass 1925-34. Sin arkitektuddannelse fik han gennem arbejdet på forskellige tegnestuer. På sit ophold i Frankrig (hos Christiani & Nielsen) 1927-28 stiftede han bekendskab med Le Corbusiers revolutionerende værker, der gav ham impulser til at tegne innovative moderne villaer i jernbeton på dansk grund.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Han havde sin egen tegnestue fra 1935, var censor for Den Permanente 1939-46 og arkitekt for samme 1939-67 samt medlem af dommerkomiteer ved flere arkitektkonkurrencer.

Han var på rejser i Dresden 1923, Frankrig (hos Christiani & Nielsen) 1927-28, Stockholm 1930, Tyskland 1932, London 1948, Tyskland og Italien 1954, Irland 1963, 1964 og 1968.

Lassen udstillede på Charlottenborg Forårudstilling 1934, 1938-39, 1941, 1952, 1954, Dansk kunsthåndværk, Nationalmuseum, Stockholm 1943; Dansk udstilling, Haag 1948; L'art danois contemporain, Musée de Lyon 1953; Charlottenborgs Efterårsudstilling 1954; Habitations individuelle au Danemark, Paris 1955; Landsforeningen Dansk Kunsthåndværk, Lyngby Stadion 1963; møbler på Snedkerlaugets udstilling; Den Permanente. Separatudstillinger på Kunstindustrimuseet 1972 og Århus Kunstmuseum 1972.

I løbet af sit liv fik han mange æresbevisninger: Bissens Præmie 1939, Gentofte Kommunes Diplom 1950, Gentofte Kommunes Præmie 1954, Akademisk Arkitektforenings Æresmedalje 1971, C.F. Hansen Medaillen 1971.

Lassen blev gift første gang 27. april 1932 i Hellerup med væveren Vibeke Camilla Margrethe Brandt, (12. februar 1910 i Hellerup – 1. april 1975 i Birkerød), datter af arkitekt Alfred Jens Ferdinand Brandt og Olga Rye-Lassen. Ægteskabet blev opløst 1943. Han giftede sig anden gang 12. juli 1949 med Ellen Margrethe Wanscher (12. august 1883 – 22. februar 1967), datter af professor, overkirurg Oscar Wanscher og Johanne Margrethe Hage og tredje gang 16. december 1967 i Gentofte med Edith Lertoft, f. Hansen (13. maj 1916 i København – 6. februar 1991), datter af musikeren Knud Hansen og Karen Marie Magdalene Rasmussen.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Sommerhus i Tibirke (1931)
  • Enfamiliehus, På Højden 15, Hellerup (1933)
  • Enfamiliehus for hr. og fru Ottar, Niels Andersens Vej 29, Hellerup (1934)
  • Enfamiliehus for professor, dr.med. Eggert Møller, Bakkedal 7, Hellerup (1935)
  • Emfamiliehus, Parkovsvej 24, Gentofte (1935)[1]
  • Anchersvej 6, Klampenborg (1935)
  • Enfamiliehus, På Højden 25 (1936)
  • Sølystvej 5, 7, Klampenborg (1936, fredet)
  • Gentofte Badmintonhal (1936)
  • Beboelsesejendommen Systemhuset, Ordrupvej 70 (1937, fredet)
  • Enfamiliehus Hegnsvænget 26, Nærum (1938)
  • Sølystvej 11 (1939, fredet)
  • Enfamiliehus for ingeniør Wriborg Jønson, Frugtparken 22, Gentofte (1939, senere udvidet)
  • 18 enfamiliehuse, Brøndbyøstervej, Glostrup (1941, sammen med Flemming Lassen)
  • 84 rækkehuse, Hummeltoftevej, Sorgenfri (1941-42)
  • Rækkehuse, Phistersvej 2 A-E, Hellerup (1943, sammen med Erhard Lorenz)
  • Rækkehuse, Stigaardsvej 1 A-C, Hellerup (1944)
  • Hesseltoften 4-16, Hellerup (1945)
  • Maglemosevej, Vedbæk (1943-44)
  • Hvidørevej 24, Klampenborg (1944)
  • Krathusvej 34, Charlottenlund (1945)
  • Folevænget 12, Charlottenlund (1950)
  • Statsanstalten for Livsforsikring, Kampmannsgade 4, København (1950-53, sammen med Frits Schlegel)
  • Enfamiliehus, Fabritius Allé 9, Klampenborg (1951)
  • Soløsevej 12, Gentofte (1951)
  • Skovbrynet 11, Lillerød (1954)
  • Ordrupdalsvej 4-10 (1954)
  • Sommerhus til overlæge Thomas Rosendal, Drosselvej 4, Vejby Strand (1957)[2]
  • To rækkehuse, Strandvejen 261A og B, Skovshoved (1960)[3]
  • Landsted ved Julsø (1966)
  • Kontorbygning, Rødovrevej 239 (1973)
  • Restaurant Gilleleje havn, Havnevej 14, Gilleleje (1973-1976)[4]
  • Møbler, inventar mm.

Restaureringer og ombygninger[redigér | redigér wikikode]

  • Restaurering af huset Lindely fra 1771, Rungsted Strandvej 94C, Rungsted (1948)Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 2, København: Politikens Forlag 2009, s. 216. ISBN 978-87-567-8818-2
  • Modernisering af fiskerhus, Vedbæk Strandvej 385, Vedbæk (1953)Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 2, København: Politikens Forlag 2009, s. 130. ISBN 978-87-567-8818-2
  • Ombygning og udvidelse af villa fra 1898, Strandvejen 401, Skovshoved (1958)[5]
  • Indvendig restaurering af tidligere gartnerbolig fra 1850, Ørehøj Allé 4B, Hellerup (1974)[1]

En komplet værkfortegnelse findes i Lisbet Balslev Jørgensens værk om Lassen.

Projekter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Opslag i Gentofte Kommunes Byggesagsarkiv online
  2. Ikke med i værkfortegnelsen, men nævnt i: Peter Olesen, 25 huse ved Vejby Strand, København: Thaning & Appel og Vejby-Tibirke Selskabet 2002. ISBN 87-413-6381-7
  3. Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 1, København: Politikens Forlag 2009, s. 92. ISBN 978-87-567-8818-2
  4. Restaurant Gilleleje havn
  5. Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 1, København: Politikens Forlag 2009, s. 47. ISBN 978-87-567-8818-2

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Mogens LassenKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon