Mohs' skala

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Mohs' skala er en hårdhedsskala udarbejdet i 1824[1] af den østrigske mineralog Friedrich Mohs (1773-1839).

Skalaen går fra 1 til 10 og anvendes til at identificere materialers relative hårdhed, hvor tallet 1 angiver det blødeste materiale, eksempelvis talk medens maksimale hårdhed angives ved tallet 10, eksempelvis diamant. Et mineral med hårdheden 5,5 kan ridse i apatit, men vil selv kunne ridses af feldspat.

Mohs' skala Mineral Absolut hårdhed[2] Billede
10 Diamant (C) 1600 Rough diamond.jpg
9 Korund (Al2O3) 400 Cut Ruby.jpg
8 Topas (Al2SiO4(F,OH)2) 200 Topaz cut.jpg
7 Kvarts (SiO2) 100 Quartz Brésil.jpg
6 Feldspat (KAlSi3O8) 72 OrthoclaseBresil.jpg
5 Apatit (Ca5(PO4)3(F,Cl,OH)) 48 Apatite crystals.jpg
4 Fluorit (CaF2) 21 Fluorite with Iron Pyrite.jpg
3 Calcit (CaCO3) 9 Calcite-sample2.jpg
2 Gips (CaSO4·2H2O) 3 Gypse Arignac.jpg
1 Talk (Mg3Si4O10(OH)2) 1 Talc block.jpg

Fingernegle er omkring 2,5 og kan ridse i gips, men ikke calcit, kobbermønter er omkring 3,5 mens en hærdet lommekniv er omkring 6,5.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Side 254 i Cornelis Klein, Cornelius S. Hurlbut, Jr: Manual of Mineralogy, 21st edition, 1993, John Wiley & Sons, ISBN 0-471-59955-7
  2. Side 255 i Cornelis Klein, Cornelius S. Hurlbut, Jr: Manual of Mineralogy, 21st edition, 1993, John Wiley & Sons, ISBN 0-471-59955-7
Geografi/geologi Stub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.