Moler
Moler er en sedimentær bjergart og findes bl.a. på de danske øer Mors og Fur.
Molerets geologiske betegnelse er Fur Formationen. Dette deles op i et Knudeklint Led og et Silstrup Led.
Moler består af ca. 30% ler og 70% diatomé-skaller og klassificeres derfor som en form for marin diatomit (kiselgur).
Moler er meget porøst, og derfor let, på grund af skallerne. Det bruges derfor som isolering eller kattegrus.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Moler i Danmark
Moleret i Danmark blev dannet for 55 mio. år siden i den geologiske epoke Eocæn.
Her lå landet 150 - 400 meter under havets overflade. Når diatoméerne døde, efterlod de skaller af kisel (Siliciumdioxid), som sammen med lermineraler, gennem nogle millioner år har dannet de lag på havbunden, som vi i dag kalder moler.
Mellem diatomélagene ses også tydelige lag af vulkansk aske fra talrige vulkanudbrud. Askelagene er nummererede -39 til +140 og er ikke komplette noget sted. Askelagene blev første gang inddelt på Silstrup Hoved med +1 nederst og +140 øverst, typelokalitet for Silstrup Led. Den positive lagpakke er ca. 25 meter tyk og den negative lagpakke (Knudeklint Led) er ca. 30 meter tyk. Da askelagene bliver tykkere mod nord, må vinden have ført asken ned fra vulkaner nord for Danmark. Afstanden mellem askelagene indikerer hvor tit vulkanerne har været i udbrud og tykkelsen af askelagene indikerer styrken af vulkanudbruddet og/eller afstanden til vulkanerne.
I 2007 påviser nye dateringer at molerets geologiske base sandsyneligvis er den geologiske grænse mellem tidsperioderne Paleocæn og Eocæn. Den dateres til at være 55,8 millioner år gammel. Det i moleret lidt højere liggende askelag minus 17 er 55,12 millioner år gammelt og askelaget plus 19 antages at være 54,1 million år gammelt. Denne geologiske tid midler over en global opvarmning kaldtet PETM (Paleocæn/Eocæn Termisk Maksimum). I 2007 antyder forskning fra RUC at massive udledninger af kulbrinter fra opsprækningen af Nordatlanten er årsagen til opvamningen. Amerikansk forskning antyder at isen i en periode på 1 million år smeltede værk fra nordpolen, hvor der i denne tid fantes et hav fyldt med andemadsligende vandbregner. Fra molerets bund for 55,8 millioner år siden til toppen for cirka 53 millioner år siden dækker aflejringen over et lokalt klima der først virkede nærmest tropisk, for siden at blive subtropisk og ende som tempereret. Dette tolket af fossilerne. Fossilerne beskriver samtidigt hvorledes molerhavet først var et afsnørret indhav, der siden fik kontakt til det åbne hav.
Samlingerne på Molermuseet og Fur Museum viser dyr der afspejler en fauna der over disse millioner år reflekterer både på klimaskift, samt biotop skift.
Af speciel international interesse er de mange fuglefossiler. Dels er der fundet over 30 forskellige slags fugle og dels findes de som et af verdens få steder bevaret rummeligt. På stortset alle andre lokaliteter i verden er fossilet presset fladt af jordpres.
I visse horisonter er der cementstenslag, der er moler udsat for overmættet kalkvand. Moleret er blevet imprægneret med kalk, der har bevaret aftryk af fossiler.
Blotningen af moleret skyldes, at isen har høvlet de overliggende lag væk. Glaciotektonikken har frembragt de bemærkelsesværdige, strukturgeologiske folder. Den sidste istids iskapper trykkede fra flere sider på en gang, og skubbede derved "havbunden" op, så vi i dag kan se formationerne i skrænterne. Den mest kendte er nok Hanklit på Mors.
Udenfor Molermuseet på Nordmors og Fur Museum på Fur kan man selv finde fossile fisk, insekter og planter fra dengang Danmark lå i den subtropiske zone.
[redigér] Anvendelse
Moler anvendes bl.a. til:
- Molersten
- Ovne
- Skorstene
- Fremstilling af dynamit.
- Fremstilling af kattegrus.
- Filtrering af gæret øl.
[redigér] Se også
[redigér] Litteratur
- Andersen,S. og Sjørring,S.: Det nordlige Jylland - Geologisk set, Geografforlaget, 1992, ISBN 87-7702-055-3 / GeologiskSet
- Weitze,H.J.:Thy, Mors og Fur - vejrbidt og furet, Geografforlaget, 1986, ISBN 87-87601-79-6