Molière

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Molière.

Jean-Baptiste Poquelin bedre kendt som Molière (15. januar 162217. februar 1673) var en fransk forfatter og af mange anset for verdens største komedieforfatter. Han blev født i Paris.

Molière voksede op i en meget velstående hoftapetserermesterfamilie. Han studerede hos jesuitterneCollège de Clermont (Nu Lycée Louis-le-Grand). Hans far ønskede at han skulle studere jura, men det ville Molière ikke. Han ville hellere skrive skuespil end arve sin fars indbringende stilling ved hoffet.

Allerede som 21-årig opsatte han sit første stykke, som gik i tre år. I 1658 spillede han for kongen og oprettede snart efter et egentligt teater. Fra 1659 udgav han mindst et værk om året. Hans produktion strakte sig fra simple farcer til meget sofistikerede komedier, som gjorde nar af menneskelig svaghed og tåbelig adfærd. Eksempler er Fruentimmerskolen fra 1662 og Misantropen fra 1666.

Tysk opførsel af Tartuffe i 1963 med Inge Keller og Fred Düren.
Foto: Fra Det Tyske Forbundsarkiv

I Tartuffe, også kaldet Den Skinhellige, fra 1664 skabte Molière en af sine berømte personer, en religiøs hykler. Stykket var så provokerende, at Louis XIV, som selv fandt det underholdende, ikke tillod offentlig opførelse i fem år for ikke at fornærme det magtfulde franske kleresi.

Molière døde mens han selv spillede hovedrollen i Den indbildt syge. Han besvimede på scenen og døde nogle timer senere i sit hjem.

Molière i Danmark

Mange af Molières skuespil udkom på dansk i 1700-tallet. Det er muligvis i Danmark at Ludvig Holberg først stiftede bekendtskab med Moliére gennem René Montaigu.[1]

Siden 1700-tallet er skuespillene nyoversat og spillet adskillige gange. Grønnegårds Teatret har opsat flere stykker: Don Juan i 2010, Tartuffe i 2012 og Fruentimmerskolen i 2013. Den sidste med Olaf Johannessen i den bærende rolle som Arnolphe.[2]

Molières stykker er også filmet adskillige gange til tv. John Price instruerede Tartuffe og Fruentimmerskolen for DR's tv-teater i udgaver der havde premiere i henholdsvis 1968 og 1978; Tartuffe med blandt andet Randi Michelsen og Ebbe Rode og Fruentimmerskolen med blandt andet Ebbe Rode og Ann-Mari Max Hansen.[3][4] Andre tv-film er blandt andre Gabriel Axel's Det tvungne Giftermål fra 1957, Leon Feder's Don Juan fra 1973, Palle Wolfsberg's Scapins Rævestreger fra 1979.[5]

SkuespillerSpire
Denne skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
ForfatterSpire
Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Eksterne henvisninger

Henvisninger

  1. ^ Alette Scavenius. "Holberg og Molière". Det Kongelige Bibliotek.
  2. ^ Kristian Husted (3. juli 2013). "Kærligheden sprænger alle rammer på Grønnegårds teatret". Politiken.
  3. ^ "Tartuffe, John Price, 1968". Det Danske Filminstitut.
  4. ^ "Fruentimmerskolen, John Price, 1978". Det Danske Filminstitut.
  5. ^