Molok (øgle)
| Molok | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Orden |
Squamata (Slanger og øgler) |
| Underorden | Lacertilia |
| Familie | Agamidae (Agamer) |
| Underfamilie | Agaminae |
| Slægt | Moloch |
| Art | M. horridus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Moloch horridus Gray, 1841 | |
| Kort | |
 Molokkens udbredelselseområde | |
| Synonymer | |
| Acanthosaura gibbosus | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
For alternative betydninger, se Molok. (Se også artikler, som begynder med Molok)
Molok eller Tornet djævel (Moloch horridus) er en australsk øgle i agam-familien. Det er den eneste art i slægten Moloch som derved er monotypisk.
Taksonomi[redigér | rediger kildetekst]
Molokken blev første gang beskrevet af biologen John Edward Gray i 1841. Selvom det er den eneste art, i slægten Moloch, har mange taksonomer mistanke om, at en anden, uopdaget art muligvis stadig findes i naturen.[2] Molokken er fjernt beslægtet med de morfologisk lignende nordamerikanske hornøgler af slægten Phrynosoma. Ligheden mellem disse to slægter opfattes som et eksempel på konvergent udvikling.
Navnet på molokken afspejler dens udseende: de to store hornskæl på hovedet for den til at ligne en drage eller djævel. Navnet Moloch blev brugt om en gud i det gamle Mellemøsten, som blev afbildet som et hæsligt dyr.[3]
Udseende[redigér | rediger kildetekst]
Molokken bliver op til 21 cm i total lang (inklusiv halen),[4] og kan leve i 15 til 20 år. Hunnerne er større end hannerne. De fleste eksemplarer er farvet i camouflerende nuancer af ørkenbrun og solbrun. Disse farver skifter fra blege farver under varmt vejr til mørkere farver under koldt vejr. Molokken er fuldstændig dækket af kegleformede torne.
En skræmmende række af pigge dækker hele oversiden molokkens krop. Disse pigge hjælper molokken med at forsvare sig mod rovdyr. Desuden bruger molokken camouflage til at undgå prædation. Molokken har en mærkelig gangart som indeholder stop og rysten, når den langsomt bevæger sig omkring i søgen efter mad, vand og mager. [2]
Molokken har også et "falsk hoved" på nakken, som har torne og pigge på, og firbenet præsenterer dette for potentielle rovdyr ved at dukke sit rigtige hoved. Det "falske hoved" er lavet af blødt væv.[5]
Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]
Molokken lever normalt i det tørre kratland, sandslette og ørken, der dækker det meste af det centrale Australien. Derudover lever molokken også i regionerne med sandet muldjord i Vestaustralien.[6]
Selvforsvar[redigér | rediger kildetekst]
Molokken er dækket af hårde, ret skarpe pigge, der afskrækker angreb fra rovdyr ved at gøre den svært at sluge. Den har også et falsk hoved på ryggen. Når den føler sig truet af andre dyr, sænker den hovedet mellem forbenene og præsenterer sit falske hoved. Rovdyr, der spiser molokken, omfatter vilde rovfugle og varaner.
Føde[redigér | rediger kildetekst]
Molokken lever hovedsageligt af myrer, og spiser ofte tusindvis af myrer på én dag.[2]
Molokkens skæl er riflede, hvilket gør det muligt for den at opsamle vand ved blot at røre det med en hvilken som helst del af kroppen. Den bruger dog primært benene. Vandet bliver derfra transporteret til munden ved kapillærkraft gennem hygroskopiske riller mellem piggene.[2] Molokken bruger desuden sin krop til at "høste" fugt i form af dug som fortættes på deres kroppe i løbet af nattens ekstremt lave temperaturer.[7] Kapillærkraft gør det også muligt for molokken at absorbere vand fra fugtigt sand. Absorption gennem sand er molokkens vigtigste kilde til vandindtag.[8]
Reproduktion[redigér | rediger kildetekst]
Hunnerne lægger 3-10 æg mellem september og december. Hunnen begraver æggene omkring 30 cm under jorden. Æggene klækkes efter omkring tre til fire måneder.[9]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Doughty, P.; Melville, J.; Craig, M.; Sanderson, C. (2017). "Moloch horridus". IUCN's rødliste over truede arter. 2017: e.T83492011A83492039. doi:10.2305/IUCN.UK.2017-3.RLTS.T83492011A83492039.en. Hentet 19. november 2021.
- ^ a b c Browne-Cooper, Robert; Bush, Brian; Maryan, Brad; Robinson, David (2007). Reptiles and Frogs in the Bush: Southwestern Australia (engelsk). University of Western Australia Press. s. 46, 65, 158. ISBN 978-1-920694-74-6.
- ^ Beolens, Bo; Watkins, Michael; Grayson, Michael (2011). "Moloch horridus" in The Eponym Dictionary of Reptiles. Baltimore: Johns Hopkins University Press. p. 182. ISBN 978-1-4214-0135-5.
- ^ Boulenger GA (1885). "Moloch horridus" in Catalogue of the Lizards in the British Museum (Natural History). 2nd Ed. Vol. I. ... Agamidæ.. Taylor and Francis. pp. 411–412.
- ^ Bell, Christopher; Mead, Jim; Swift, Sandra (2009). "Cranial osteology of Moloch horridus (Reptilia: Squamata: Agamidae)". Records of the Western Australian Museum (engelsk). 25 (Part 2): 201-237. doi:10.18195/issn.0312-3162.25(2).2009.201-237.
- ^ Pianka ER, Pianka HD (1970). "The ecology of Moloch horridus (Lacertilia: Agamidae) in Western Australia". Copeia (engelsk). 1970 (1): 90-103. doi:10.2307/1441978. JSTOR 1441978.
- ^ Comanns, Philipp; Esser, Falk J.; Kappel, Peter H.; Baumgartner, Werner; Shaw, Jeremy; Withers, Philip C. (september 2017). "Adsorption and movement of water by skin of the Australian thorny devil (Agamidae: Moloch horridus)". Royal Society Open Science (engelsk). 4 (9): 170591. Bibcode:2017RSOS....470591C. doi:10.1098/rsos.170591. PMC 5627102. PMID 28989762.
- ^ Knight, Kathryn (2016). "How thorny devils tap damp sand to slake thirst". The Journal of Experimental Biology (engelsk). 219 (21): 3309.1-3309. doi:10.1242/jeb.151407. S2CID 89521720.
- ^ Pianka ER (1997). "Australia's thorny devil". Reptiles (engelsk). 5 (11): 14-23.
