Mongolernes invasion af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Mongolernes invasion af Rusland i 1200-tallet førte til Kievrigets endelige fald og begyndelsen på flere hundrede år med tatarsk styre i Rusland. Invasionen begyndte med slaget ved Kalka-floden (1223), men det var først med Batu Khans invasion i 1237-40, at mongolerne tog fuld kontrol. Det førte blandt andet til, at østslaverne begyndte at udvikle sig til tre separate folkegrupper og banede vejen for Storfyrstendømmet Moskvas ekspansion.

1223: Forvarslet[redigér | redigér wikikode]

I 1206 blev Djengis Khan mongolernes storkhan, efter at det lykkedes ham at samle de mongolske nomadestammer under en central ledelse. Kort tid efter indledte han erobringstogter, og i 1210-årene underlagde de sig det nordlige Kina. Mongolerne fortsatte mod syd og vest, og i 1220 nåede de Samarkand og Det kaspiske hav. Herfra fortsatte de op igennem Kaukasus og drog ud på stepperne i det sydlige Rusland.

Ved Ved Kalka-floden mødte mongolerne en Kiev-russisk hærstyrke under fyrsterne Mstislav Mstislavitsj og Mstislav 3. Russerne var dårligt forberedte, og slaget endte med en stor sejr til mongolerne. Kievriget lå nu forsvarsløst, men af uklare årsager drog mongolerne mod øst igen. Invasionen kom overraskende for de russiske fyrster, og en samtidig krønike foretæller, at «om disse onde mongoler ved vi intet, hverken hvor de kommer fra eller hvor de har draget hen».[1]

Batu Khan og felttoget i 1237[redigér | redigér wikikode]

Djengis Khan døde i 1223, og mongolerne brugte et par år på at genvinde deres tidligere styrke. Dette pusterum blev imidlertid sløset bort af de russiske fyrstedømmer, der brugte tiden på indre stridigheder snarere end på at forberede sig på næste bølge mongoler.

Batu Khan var Djengis Khans barnebarn og ledede sammen med Subotai invasionen af Europa i 1230-40'erne. Deres første russiske mål var det volgabulgarske rige, som blev angrebet i efteråret 1236. Volgabulgarerne gav tabt efter et års kampe.

Det første russiske fyrstedømme, som mongolerne angreb, var Rjazan. Batu havde først bedt fyrsten om at overgive sig og blive en mongolsk vasal, men fyrsten bad i stedet Vladimir-Suzdal om hjælp til at kæmpe mod angriberne. Hjælpen udeblev, og den 16. december 1237 omringede mongolerne Rjazan. Efter fem-seks dage med kampe var byen besejret, og den blev plyndret og brændt ned.

Længere nordpå fik storfyrste Jurij 2. af Vladimir omsider stablet en hær på benene. Den russiske hær blev imidlertid knust af mongolerne, som også tog en av storfyrstens sønner til fange. Mongolerne afbrændte så Moskva og Kolomna, og rykkede frem mod Vladimir. Den 4. februar 1238 blev byen belejret, og allerede den 7. februar måtte den give op. Vladimir blev plyndret og afbrændt, mens storfyrsten flygtede mod nordr og efterlod familien i flammerne. Jurij fik atter organiseret en hærstyrke, men i slaget ved Sit den 4. marts blev han dræbt og hæren udryddet. I løbet af vinterens felttog havde Batu og mongolerne erobret og ødelagt 14 russiske byer.

Felttogene i Ukraine og Centraleuropa[redigér | redigér wikikode]

Sommeren 1238 erobrede Batu Krim og pacificerede Mordovien. Vinteren 1239 ødelagde han Tsjernihiv og Perejaslav. Horden erobrede Kijev i december 1240, og på trods af hård modstand fra Daniel Romanovitsj, faldt Galitsj-Volynien med de to vigtige byer Halytsj og Volodymyr-Volynskyj. Mongolerne drog så vest over ind i Polen, Bøhmen og Ungarn. Kraków og Breslau blev erobrede i 1241, og den 9. april 1241 slog mongolerne en polsk styrke under ledelse af Henrik II, den fromme ved Liegnitz. Der efter drog mongolerne syd over og gjorde sig klar til at erobre Vesteuropa, men nyheden om Ögedei Khans død gjorde, at hæren foretrak at vende tilbage til Mongoliet.

Rusland under mongolsk styre[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den Gyldne Horde

Rusland var under mongolsk styre i omtrent 250 år. De russiske stater var formelt uafhængige, men måtte betale høje skatter til mongolstaten Den Gyldne Horde. Efter Den store konfrontation ved floden Ugra blev mongolernes magt brudt, og Storfyrstendømmet Moskva udviklede sig under Ivan 3.s ledelse til at blive den vigtigste russiske statsdannelse.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Christensen og Rasmussen, side 52

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Svend Aage Christensen; Knud Rasmussen: Ruslands historie, bind 1: "Rigets oprindelse"; Politikens Forlag, København 1992; ISBN 87-567-5076-5