Mongolske sprog

Den mongolske sprogfamilie er en sproggruppe, som tales i det østlige Centralasien og Sibirien, samt områderne omkring Kalmykien. Den indbefatter mongolsk, som er hovedsproget i de fleste dele af Mongoliet, og som tales af ca. 5,2 millioner mennesker (2005) i Mongoliet og Indre Mongoliet.

Mongolske sprog er nogen gange grupperet sammen med den tyrkiske sprogfamilie og den tungusiske sprogfamilie som en del af den større altaiske sprog-familie.

I Mongoliet skrives mongolsk med kyrillisk ortografi (Монгол Хэл), mens man i det Indre Mongoliet benytter den vertikale uighuriske skrift (Mongγol Kele).

Klassificering[redigér | rediger kildetekst]

Mongolsk:

Proto-mongolsk
- Tabgachisk (hos stammen Tuoba 219-377)
- Khitansk
Klassisk mongolsk (1200-tallet – 1400-tallet)
Middelmongolsk (ca. 1700-1900)
Nordøstlig mongolsk
- Dagur
Nordlig mongolsk
- Burjatisk
- Khamnigansk

Khalka-Oiratisk (central-mongolsk)
- Khalkisk-ordisk
  - Khalka
    - Jerim-gruppen (Chortschin, Jasagtu, Jarut, Jalait-Dörbet, Gorlos)
    - Juu-Uda gruppen (Aru Chortschin, Baarin, Ongniut, Naiman, Aochan)
    - Josotu-gruppen (Charatschin, Tümet)
    - Ulan-tsab-gruppen (Tschachar, Urat, Darchan, Muumingan, Dörben Küüket, Keschigten)
    - Shilingol-gruppen (Üdzümütschin, Khuutschit, Abaga, Abaganar, Sönit)
    - Andre dialekter (Chotogoit, Darchat, Tsongol, Sartul, Dariganga)
  - Ordisk
- Oriatisk-kalmykisk (vestlig mongolsk)
  - Oriatisk
    - Torgutisk
    - Dorbetisk
    - Olotisk (Ööld, Elyut, Eleuth)
    - Khoshuudisk
    - Alashaisk
  - Kalmykisk
- Chakarisk
- Sydlig mongolsk
  - Khorchinsk
  - Kharchin
  - Baarin
  - Shilin gol

Monguorisk-Santisk (sydøstlig mongolsk)
- Monguorisk (også kaldet Tu)
  - Mongghuolisk (også kaldet Huzhu Mongghul)
  - Mangghuerisk (også kaldet Minhe Mangghuer)
- Bonanisk
- Kangjia
- Dongxiangsk (også kaldet Santisk)
Sydlig centralt mongolsk
- Østyugurisk
Sydvestlig mongolsk
- Mogholisk