Monotypisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. mar. 2013, 16:58 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 25 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q310890)

Monotypisk er en betegnelse, som henviser til en taksonomisk gruppe, der kun har én enkelt undertype:

  • Inden for botanikken betyder det, at en gruppe kun har én art. Ginkgo er en monotypisk slægt, mens Ginkgoaceae er en monotypisk familie. Udtrykket er ikke helt præcist, for det antyder, at arten kun rummer én enkelt type. Det er ikke altid tilfældet, da en art let kan have flere underarter (varianter, økotyper osv.), som derfor hver især må rumme én type. Et mere præcist udtryk ville derfor være det ikke-eksisterende "monospecifik".
Et eksempel har man i slægten Darlingtonia, der kun har én art: Darlingtonia californica.
  • Inden for zoologien henviser ordet "monotypisk" til en taksonomisk gruppe, der kun har én eneste undergruppe på det følgende, taksonomiske niveau. Det kunne f.eks. være en monotypisk slægt med kun én art. Omvendt kan man også sige, at den pågældende gruppe er monotypisk inden for en større gruppe, som når en slægt er monotypisk inden for en familie.
Et eksempel findes i slægten Tarsius der er monotypisk inden for familien Tarsiidae (der selv er monotypisk inden for ordenen Tarsiiformes).

Se også