Morten Løkkegaard

Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Morten Løkkegaard (født 20. december 1964 i Helsingør) er journalist, kommunikationsrådgiver, tidligere tv-vært og medlem af EU-parlamentet for Venstre siden EU-Parlamentsvalget 2009.

Biografi

Morten Løkkegaard blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988. Han arbejdede derefter et år på Jyllands-Posten. Fra 1990 til 2005 var han ansat hos Danmarks Radio, først som politisk reporter, hvor han bl.a. dækkede Tamilsagen. I 1993 udgav han sammen med Henrik Groes-Petersen bogen Magtens mænd : En bog om Tamil-sagen. Fra 1996 til 2005 har han optrådt som studievært for TV-Avisen, redaktør for Søndags­magasinet og desuden som vært for politiske programmer, nytårskavalkader og underholdningsprogrammer.

Fra 2005 til 2006 arbejdede Løkkegaard som kommunikationsrådgiver hos firmaet Jøp, Ove & Myrthu. I 2006 blev han bestyrelsesmedlem i IT-selskabet Tech Transfer Office. Fra 2006 har han arbejdet som selvstændig kommunikationsrådgiver og foredragsholder.

I 2006 producerede han tolv programmer til kommercielt underholdningsfjernsyn som vært i poker-reality-programmet Viva Las Vegas på Kanal 5. Programmet fik ikke mange seere og blev betegnet som Kanal 5's største flop. I samme periode skrev han kommentarer i den lettere genre i bl.a. MetroXpress og B.T., for eksempel Kvinders bryster må gerne være større i B.T. den 20. august 2006.

Privat

Løkkegaard bor sammen med Connie Dahl Løkkegaard og fire sammenbragte børn i Charlottenlund nord for København. Sammen har de en datter. Morten Løkkegaard har været gift med Paula Gabriela Larrain, som han har en søn med. Løkkegaard interesserer sig for bl.a. skiløb, filosofi, rødvin og religion og opfatter sig som kulturkristen.

Morten Løkkegaard fortalte i 2006, at han kørte i en Opel Zafira og en Citroën C3 Cabriolet, men overvejede at købe en Jaguar XK8 Convertible. Løkkegaard har siden købt den længe ønskede Jaguar. Løkkegaards hjem og bil, selvsamme Jaguar, kunne ses i DR-programmet Kender du typen i 2007..

Medlem af Europa-Parlamentet

Morten Løkkegaard blev ved Europa-Parlamentsvalget 2009 indvalgt som den anden af Venstres tre valgte kandidater.

Han er næstformand i Kultur- og Uddannelsesudvalget, Medlem af delegationen for forbindelserne med Sydafrika, Stedfortræder i Udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttelse og stedfortræder i delegationen for forbindelserne med de forenede stater.

Kritik af dobbeltrolle som journalist

Kurser i "medietræning"

I en række artikelserier fra marts til juni 2002 fortalte Ekstra Bladet, at Løkkegaard og andre højtstående DR-journalister også arrangerede kurser i "medietræning" for erhvervslivet, interesseorganisationer og embedsmænd i ministerier og styrelser. Han havde for eksempel undervist mere end 100 højtstående politifolk i, hvordan de skulle håndtere pressen. Ved øvelserne blev der stillet vanskelige spørgsmål fra journalisternes side, mens det blev optaget på video, og bagefter blev resultatet gennemgået. Løkkegaard gav blandt andet råd om, at man som interviewperson godt kunne undgå at besvare journalisternes spørgsmål i visse tilfælde. DR's nyhedsredaktør Lisbeth Knudsen sagde, at det ikke var tilladt for DR's medarbejdere at give medietræning og medierådgivning, og at reglerne var blevet indskærpet. Løkkegaard mente dog ikke at Danmarks Radios regler var blevet overtrådt bevidst. Derimod må DR-medarbejderne gerne holde foredrag. Ifølge Ekstra Bladet havde Løkkegaard kaldt et kursus for "medieforedrag" i den redegørelse, som han skulle aflevere til DR for at få tilladelse til bijob, mens der i selve kursusprogrammet stod "medietræning" og "pressehåndtering".

Ekstra Bladet mente, at sagen var kritisabel, fordi DR havde en særlig alsidighedsforpligtelse og regler om uafhængighed. Således havde Morten Løkkegaard i et reklamespot for TV-Avisen sagt: "Vi er her ikke for at tjene magthaverne. Vi er her for at tjene de seere, den befolkning, der sidder derude." Ifølge Ekstra Bladet fik journalisterne mellem 10.000 og 30.000 kroner for én dags mediekursus. I et internt brev krævede flere DR-journalister fuld åbenhed omkring bijobbene, hvor det klart skulle fremgå, hvem man havde undervist, hvor meget man havde fået for det, og at alle medarbejdere på TV-avisen skulle have adgang til oplysningerne. Nyhedsredaktør Lisbeth Knudsen indførte på baggrund af sagen skærpede regler fra 1. maj 2002.

Morten Løkkegaard udtalte i december 2002 til fagbladet Journalisten, at han ikke havde gjort noget forkert, og at diskussionen om hans foredrag var præget af hykleri. Han holdt stadig foredrag, men var blevet tvunget til at droppe interviews og kamera, fordi de interne regler var blevet indskærpet. Journalist og lektor Simon Andersen ved journaliststudiet på Roskilde Universitet sagde derimod til Journalisten, at Løkkegaard og enhver anden i DR, der sideløbende med deres job gav medietræning, burde "sparkes ud".

Gratis rejser

Den 20. april 2002 fortalte Ekstra Bladet, at Morten Løkkegaard og hans kollega Steffen Kretz havde deltaget i betalte reklamerejser til det østrigske skisportssted Bad Gastein. Rejsen var betalt af Højmark Rejser og Østrigs Turistbureau i samarbejde med livsstilsbladet Main Magazine, som senere bragte en artikel skrevet af de to journalister med deres egne billeder. Rejsebureauet udtalte til Ekstra Bladet, at der var tale om reklame og markedsføring, og at rejsen havde været gratis. Redaktøren for Main Magazine sagde til Ekstra Bladet, at de to journalister selv henvendte sig og foreslog at lave en artikel om en herretur på ski til Østrig. Redaktøren kontaktede derefter rejsebureauet, som tilbød at betale rejsen til gengæld for omtale.

Ekstra Bladet fortalte samtidig, at Morten Løkkegaard også havde deltaget i en to-dages luksustur til Euro Disney med kone og tre børn. Efterfølgende skrev Løkkegaard en artikel i Se og Hør om turen, blandt andet:

"En tur i Disneyland ER noget særligt. ... Der er kælet for alle detaljer i parken - bygninger, forlystelser, boder, landskaber - alt er bygget op med respekt for detaljerne. ... Også som forældre er man pænt blanket af - men man tager sig senere i at nynne Jesper Fårekyllings 'When You Wish Upon A Star' på vej ud af parken."

Marketingchef Henrik Haahr fra Disneyland Paris fortalte imidlertid til Ekstra Bladet, at hele opholdet var betalt af Euro Disney, og at turen havde en værdi af ca. 13.000 kroner. Derudover havde Euro Disney ifølge Ekstra Bladet leveret fri middag og drikkevarer over to dage. Se og Hørs chefredaktør Peter Salskov sagde til Ekstra Bladet, at Løkkegaard ikke havde fået yderligere honorar for artiklen: "Vi kontaktede ham, og aftalen var, at han til gengæld skulle skrive den artikel til Se og Hør. Det var det sædvanlige. I ved, sådan en ludertur. Euro Disney betalte det hele."

Ekstra Bladet mente, at rejserne og artiklerne var i strid med Danmarks Radios regler, som fastsatte, at medarbejderne ikke måtte medvirke i nogen former for reklame. DR's nyhedsredaktør Lisbeth Knudsen mente ikke at der var tale om reklame i juridisk forstand, men hun sagde samtidig, at hun havde trukket en streg i sandet med nye og strengere og regler. Løkkegaard og Kretz selv ønskede ikke at udtale sig. Lektor og ekspert i pressejura Oluf Jørgensen mente derimod, at der var tale om "camoufleret reklame", som var endnu mere betænkelig end åbenlys reklame, fordi det kommercielle budskab var sløret. Sagen førte til, at en planlagt troværdighedskampagne for TV-Avisen blev udskudt på ubestemt tid.

Strejke

I august 2002 blev et forslag til overenskomst forkastet af DR-medarbejderne, og DR-journalisterne gik i strejke. Løkkegaard og andre tv-værter demonstrerede på Strøget i København. Løkkegaard havde udtalt til TV2, at hans månedsløn var på 56.000 kroner. Kommunikationsekspert Jess Myrthu fra Jøp, Ove & Myrthu sagde til fagbladet Journalisten i september 2002, at han mente kampagnen var forfejlet: "Synspunkterne er ikke eksponeret, så man kan forstå dem. Man finder de mest højtlønnede, Morten Løkkegaard for eksempel, der får 700.000 om året, og lader dem snakke journalisternes sag. Det er meget svært at vinde folkelig forståelse for deres sag."

Politik

Afvisning af politik

17. april 2006 afviste Løkkegaard, at han ville gå ind i politik, da han udtalte til B.T.:

"Jeg har flirtet med politik, men er ikke parat til at betale prisen for at være politiker. Det er et utaknemmeligt job, og jeg er ikke tough nok."

30. juni 2006 sagde han til Berlingske Tidende:

"Min interesse for politik er mere af akademisk karakter, og jeg går ikke rundt med en drøm om personligt at lave om på samfundet. Jeg har den dybeste respekt for dem, som gør det. Og betaler prisen for det. Min tilgang er mere en fascination af spillet, holdningerne og selvfølgelig også af det politiske indhold. Men selv at gå ind og tage del i slagsmålet? Jeg har aldrig villet betale prisen. Mit talent ligger andre steder."

EU-parlamentskandidat

Ved et pressemøde den 14. august 2008 bekendtgjorde Løkkegaard sin opstilling til EU-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 for Venstre. Løkkegaard meldte sig ind i Venstre umiddelbart før opstillingen, den 11. august 2008, men da han gik i 1. g, var han medlem af Venstres Ungdom i et år. Han blev kontaktet af Venstre i Århus-kredsen, som derefter nominerede ham. Løkkegaard fortalte på pressemødet, at flere partier havde været interesseret i at opstille ham ved det foregående folketingsvalg. I et interview dagen efter ville han af diskretionshensyn ikke svare på, hvilke partier, der havde henvendt sig.

På pressemødet sagde Løkkegaard, at han ser det som sin hovedopgave at overbevise vælgerne om, "at EU er spændende og lækkert", og at EU skal "gøres til noget hypet - til noget mere fedt". Han ønskede desuden at bekæmpe borgerlige vælgeres EU-skepsis, profilere sig på sikkerhedspolitik (en fælles EU-hær), EU's globale konkurrenceevne og på miljø- og klimapolitik..

I kronikken Den ny orden i Politiken den 19. januar 2009 skitserede Løkkegaard sine synspunkter om EU-politik. Han mener, der vil opstå en "ny verdensorden" på baggrund af finanskrisen. Han ønsker et samarbejde mellem EU og USA som svar på de globale udfordringer: "Europa (bakket op af USA) kan blive samvittighedens, menneskerettighedernes, fremskridtets og den sunde fornufts verdensdel." Løkkegaard mener, den store fejl ved det hidtidige EU var, at EU aldrig er blevet "ordentlig solgt, så folket fik ejerskab på det". Han mener, at løsningen er en kobling mellem vision og borgere. Han mener, at danskheden bedst bevares ved at "åbne sig mod verden og dens problemer/udfordringer", hvilket han beskriver som en kommunikativ udfordring at forklare danskerne. Han mener Danmarks borgere i EU bør "tildeles rollen som kontrollanter og demokrativagthunde på en række udvalgte områder." Løkkegaard fremhæver USA's præsident Obama, den franske præsident Sarkozy, men kritiserer Pia Kjærsgaard og det tjekkiske EU-formandskab (hvilket måske er en hentydning til Tjekkiets EU-skeptiske præsident Václav Klaus). Løkkegaard nævner ingen konkrete politiske detaljer som Lissabon-traktaten eller eventuel deltagelse i euroen. Han skriver dog, at for Danmark "ville det f.eks. være oplagt at kombinere et helhjertet EU-medlemskab (det vil sige uden forbehold) med en særlig vægt på nordiske værdier og rollen som fællesskabets vagthund".

Flere kommentatorer kritiserede Løkkegaard for manglende konkrete visioner, herunder tidligere EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde og den konservative EU-kandidat Peter Norsk, som skrev: "Der leveres kun floskler og intet konkret. Løkkegaards opstilling er ikke andet end et Løkkegaard-projekt med pæn indpakning og intet indhold." Den socialdemokratiske EU-kandidat Einar Lyduch erklærede sig enig i perspektivet, men mente, at Venstre burde arbejde for en mere offensiv Europa-politik. Løkkegaard svarede, at EU bør indføre en fælles udlændingepolitik, som ligner Venstres.

Tvivl om 11. september 2001

I en klumme i MetroXpress den 1. august 2006 udtrykte Løkkegaard, at han - efter en samtale med en mand på en café - var kommet i tvivl om den officielle forklaring på terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Løkkegaard skrev, at han arbejdede på et højskoleindlæg om konspirationer og derfor havde læst litteratur af Dan Brown (forfatteren til Da Vinci Mysteriet) og David Ray Griffin, en amerikansk pensioneret teologiprofessor, som har fremlagt konspirationsteorier om terrorangrebet den 11. september 2001. Griffin mener, at den amerikanske regering står bag angrebene.

Løkkegaard skrev blandt andet i sin kommentar:

Overrumplet måtte jeg tilstå, at jeg aldrig havde anfægtet den officielle forklaring på 9/11. Jeg havde ikke købt den (overvejende) arabiske påstand om, at det i virkeligheden er Bush og CIA, der har påført sit eget folk død og ødelæggelse. Tanken er absurd - en slags helligbrøde - selv om det er velkendt, at USA historisk har fremprovokeret krige bevidst. ...
Jeg havde som TV-avis-vært i dagene efter den 11. september set det meste af det billedmateriale, som verdens tv-stationer fik tilsendt og udsendte - og nej: Jeg havde aldrig set andet end et enormt hul i Pentagon-bygningen. Dengang havde jeg da også undret mig over, hvorfor der ikke var bedre billedmateriale til rådighed: Billeder, der viste rester af fligth 77. ...
Som pynt på kagen har jeg lånt professor David Ray Griffin’s bog ‘Det Nye Pearl Habour’ - der seriøst og effektivt gennemhuller den officielle forklaring på den 11. september angrebet. Og bekræfter, at Pentagon ikke blev ramt af et fly (det kunne slet ikke ramme Pentagon uden at være blevet skudt ned af et avanceret missil-forsvar), men af et ‘venligt missil - altså et af USA’s egne. ...
Men, men, som den gode professor Griffin skriver i sit forord: De fleste tror jo på konspirationsteorier, når bare de ikke er så omfattende, og så citerer han Michael Moore, der - vittigt og klogt - har sagt: ‘Jeg tror ikke på konspirationsteorier - bortset fra dem, som er sande.’ Og sådan er det: Sandheden er et sted derude. Men det kræver et åbent sind at acceptere den.

Morten Løkkegaard blev kritiseret for sin angivelige støtte til konspirationsteorierne af bl.a. professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard. Løkkegaard hævdede selv, at ikke havde købt hele 9/11-konspirationsteorien, men blot ville "fastslå den pointe, at al god journalistik udspringer af nysgerrighed og lysten til at stille ubehagelige spørgsmål".

I 2008, efter at Løkkegaard blev EU-Parlamentskandidat, kom sagen igen frem. Den 15. august tilbageviste en leder på 180 Grader konspirationsteorien og bragte som bevis et billede af vragdele fra flyet, som styrtede ned i Pentagon. I et interview i Ekstra Bladet den 16. august sagde Løkkegaard, at han ville få folk til at stille spørgsmål ved omverdenen, men at han ikke troede på konspirationsteorien. Den 18. august udtalte han til Nyhedsavisen: "En avis skrev, at jeg mente, at det var amerikanerne der stod bag 11. september. Det er en absurd løgnehistorie."

Journalist Poul Erik Andersen og senere folketingsmedlem Morten Messerschmidt (EU-parlamentskandidat for Dansk Folkeparti) hævdede, at det var "foruroligende", at regeringspartiet Venstre opstiller en kandidat, som har "svært ved at finde ud af, om det mon var Osama bin Laden eller George Bush, der stod bag terrorangrebet den 11. september", fordi det sår tvivl om regeringens grundlag for "krigen mod terror". Messerschmidt gentog sin kritik i et debatindlæg den 29. oktober.

Morten Løkkegaard tilbageviste i et debatindlæg den 1. november kortfattet påstanden og kaldte Messerschmidts kritik studentikos, lavpandet, skinger, konstant opmærksomhedssøgende og letkøbt fædrelandsretorik.

Messerschmidt gentog sin kritik den 5. november, idet han citerede Løkkegaards klumme fra 2006 og spurgte om han troede på David Ray Griffins teorier.

Løkkegaard svarede den 11. november, at han i sin klumme "analyserer det fascinerende ved konspirationsteorier og benytter lejligheden til at hylde den journalistiske frihed og lyst til at stille ubehagelige spørgsmål." Han tilføjede en mere personlig kritik af bl.a. Messerschmidts alkoholvaner.

Messerschmidt spurgte den 12. november igen om, hvad Løkkegaard havde ment med citatet: "Jeg tror ikke på konspirationsteorier - bortset fra dem, som er sande".

Løkkegaard svarede den 14. november, at Messerschmidt førte et "uværdigt" og "bevidst provokerende" forsøg på at angribe Løkkegaards troværdighed med "meningsløse og taktløse beskyldninger". Løkkegaard gentog, at hans "klumme var en analyse af fascinationen ved konspirationsteorier", men at han ikke selv var tilhænger af konspirationsteorier. Om citatet fra Michale Moore, som var nævnt i klummen, skrev han: "At citere Moore gør ikke mig til konspirations-teoretiker og endnu mindre til Osama Bin Laden-fan."

Kørselsforbud for unge mænd

I en kommentar i 2006 argumenterede Morten Løkkegaard for at indføre en 22-årsgrænse for kørekort for mænd. Han tog udgangspunkt i egne erfaringer, idet han havde et mindre trafikuheld ved en parkering dagen efter, at han havde taget kørekort som 18-årig. Han konkluderede:

"Danmark kunne efter min mening her gå foran og forbyde bilkørsel for unge mænd under 22 år. Eventuelt suppleret med et krav om en modenhedsprøve eller -samtale med en psykolog for køreprøve-ansøgere op til 25 år. ... Modige politikere ville begynde med at erkende det enorme misforhold og så tage konsekvensen i form af et lovforslag, der måske ville virke radikalt, men som rigtig mange borgere ville applaudere."

Dagen efter EU-parlamentsvalget, den 8. juni 2009, havde han et mindre trafikuheld med sin Jaguar XK8, og Ekstra Bladet spurgte ham om kørekortsalderen skulle sættes op til 45 år, hvilket han humoristisk afviste.

Danmarks mest sexede EU-kandidat

2. juni 2009 blev Morten Løkkegaard sammen med Britta Thomsen kåret til Danmarks "mest sexede" EU-kandidater af foreningen Sex & Samfund. Kåringen sigtede udelukkende på kandidaternes holdninger til seksuel sundhed og rettigheder i Europa .

Eksterne Links

• Løkkegaard Kommunikation
• Morten Løkkegaards kampagnehjemmeside
• Kandidatpræsentation og video hos Venstre