Moses Mendelssohn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Moses Mendelssohn

Moses Mendelssohn (1729-1786) var en tysk filosof og bibelforsker af jødisk herkomst. Selv om det fra den jødiske menigheds side var forbudt for jøder at læse tyske bøger, tilegnede han sig sproget og gav en populariseret fremstilling af bl.a. Christian Wolffs filosofi. Han var ven med bl.a. Kant og Lessing.

I sin populære fremstilling af den naturlige religion (deisme) gav han beviser for bl.a Guds eksistens og sjælens udødelighed. Han argumenterede for, at der var rationelle grunde til at tro på guds eksistens. Han fremsætter i værket Phaidon (1767) sin teori om sjælens udødelighed. Men han forsvarede ikke denne tese ud fra religiøse dogmer, men ud fra rationelle argumentationer. Han mente, at jødedommen ikke havde nogen dogmer, udover det, der kan bevises ved fornuftens hjælp.

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Tyskland Stub
Denne biografi om en tysker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi