Mosfilm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mosfilm
Virksomhedsinformation
Brancher Filmindustri, kinematografi, filmproduktion Rediger på Wikidata
Grundlagt 30. januar 1920 Rediger på Wikidata
Etableringssted Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Hovedsæder Moskva, Rusland, Mosfilmovskaya Street[1], Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Produkt Film Rediger på Wikidata
Regnskab
Omsætning RUB 1 mia. (2017) Rediger på Wikidata
Resultat RUB 117 mio. (2019) Rediger på Wikidata
Aktiver RUB 4 mia. (2017) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
 1.020 (2002) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Postkort med Mosfilms logo

Mosfilm (russisk: Мосфильм) er et filmstudie, i Moskva, Rusland, der ofte beskrives som et af de største i Rusland og i Europa. Mosfilm blev grundlagt i 1924 i Sovjetunionen og er sammen med Lenfilm og Maksim Gorij Central Filmstudio blandt de ældste filmselskaber i Rusland. Produktionerne derfra inkluderer de fleste af de bredt kendte sovjetiske og russiske film og strækker sig fra film af Tarkovskij og Eisenstein til såkaldte røde westerns, til Akira Kurosawa co-produktionen Dersu Uzala (Дерсу Узала) den episke storfilm Krig og fred (Война и Мир).

Mosfilms studier i Moskva spreder sig over et areal på 34,5 hektar.[2]

Selskabet har siden 1998 været ledet af Karen Sjakhnazarov.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Tidlige år[redigér | rediger kildetekst]

Filmproduktion blev påbegyndt i Det Russiske Kejserrige allerede i 1896, året efter Brødrene Lumières første film blev fremvist i Paris. Zar Nikolaj 2. var glad for film og støttede filmproduktionen i Rusland. Da bolsjevikkerne ved revolutionen i 1917 overtog magten, lagde de også vægt på filmmediet som et propagandaværktøj, og i 1919 blev udstedt et dekret, der nationaliserede alle privatejede filmstudier.[3]

I 1923 blev det nationaliserede Khanzjonkov filmstudie lagt sammen med det ligeledes nationaliserede Ermoleva filmstudie til dannelsen af det statslige "1. Goskino Fabrik". Selv grundlæggelsen af Mosfilm dateres normalt til den 30. januar 1924 ved premiere til studiets første film На крыльях ввысь (På vinger mod himlen).[4].

I løbet af 1920'erne og 30'erne blev en række andre filmstudier lagt ind under Goskino Filmfabrikken, der i perioden skiftede navn flere gange; "Sovkino" fra 1930, "Sojuzkino" fra 1932, "Rosfilm" fra 1933, "Sojuzfilm" fra 1934, fra 1935 "Filmfabrikken Mosfilm" og fra 4. januar 1936 filmstudiet "Mosfilm".[3] Senere i 1936 blev Jalta Film lagt under Mosfilm.

Filmstudiet producerede i 1920'erne en lange række sovjetiske film, herunder Sergej Eisensteins Panserkrydseren Potemkin (1925).

Filmfabrikken etablerede i 1927 filmstudier i Spurvebakkerne. Planerne var ikke blot at opføre nye studier, men en egentlig filmby, med faciliteter til alle led i filmproduktionen. Den nye filmby blev i 1931 udbygget og senere igen udbygget i 1935 med et nyt tonestudie.

Under 2. verdenskrig[redigér | rediger kildetekst]

Omkring 1.000 af filmstudiets medarbejdere deltog i aktiv krigstjeneste under 2. verdenskrig. Filmproduktionen blev i oktober 1941 evakueret til Alma-Ata i Kasakhiske SSR[5] Optagelserne i Moskva blev genoptaget i 1944.

Efter krigen[redigér | rediger kildetekst]

I 1952 udstedte regeringen et dekret om genopbygning af filmstudierne i Moskva og i Leningrad. Der blev i 1956-59 i Moskva opført to nye bygninger i stalinistisk byggestil med søjler og stuk og senere i 1964 en fem-etagers produktionsbygning.

I 1959-1960 Mosfilm organiseret med seks forskellige kreative produktionsenheder. Som kunstneriske ledere af hver af de seks enheder blev udpeget Grigorij Aleksandrov (nr. 1), Ivan Pyrjev (nr. 2), Mikhail Romm (nr 3), Aleksandr Ptusjko (børne- og ungdomsfilm), Roman Tikhomirov (tv-film) og Jefim Dsigan, Grigorij Baklanov og Juri Bondarev (manuskriptafdeling). En skuespillerafdeling blev senere tilknyttet og i 1968 blev afdelingen for eksperimentalfilm tilknyttet strukturen. Strukturen blev senere omlagt ad flere omgange.

Med perestrojka i 1987 blev vedtaget en ny model for filmproduktion i Sovjetunionen, hvilket bl.a. gav mulighed for en markedstilgang til filmproduktionen. På dette tidspunkt omfattede filmkoncernen ti kreative enheder, en produktionsbase, filmskuespillerens teaterstudie og en filial i Jalta. Der var 5.000 personer ansat og et kunstnerisk råd med mere end 60 fagfolk. I forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud blev Mosfilm atter omorganiseret, men kom i økonomisk krise i midten af 1990'erne og måtte skære ned på produktionerne og antallet af medarbejdere. Mosfilm er dog i dag det største russiske filmselskab og beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere og er indehaver af filmrettighederne til selskabets produktioner gennem tiderne.[6]

Betydningsfulde og/eller væsentlige film produceret af Mosfilm[redigér | rediger kildetekst]

Indgangen til Mosfilm Studierne med et stort klaptræ t.v.
Filmstudie i Mosfilm Studierne
Kulisser i Mosfilm Park

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "ВМЕСТЕ С 6 «А» НА ЭКСКУРСИИ ПО «МОСФИЛЬМУ»". www.mosfilm.ru. Arkiveret fra originalen 2021-01-31. Hentet 12. september 2022.
  3. ^ a b Mosfilm history, mosfilm.ru (engelsk)
  4. ^ "Киностудия «Мосфильм» отмечает 90-й день рождения". Новости в России и мире — ТАСС (russisk). 2014-01-30. Arkiveret fra originalen 2021-08-05. Hentet 2022-02-02.
  5. ^ [Фомин В. И. Кино на войне: документы и свидетельства. — М.: Материк, 2005, p. 229. (V.I. Fomin, Film under krigen: Dokumenter og Beviser)
  6. ^ Om Mosfilm, mosfilm.ru (engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 55°43′19″N 37°31′55″Ø / 55.722°N 37.532°Ø / 55.722; 37.532

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mosfilm&oldid=11594365"