Moské

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 16. dec. 2014, 10:12 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 87.60.103.215 (diskussion | bidrag))
Video af moskéen Kucuk Ayasofya i Istanbul, der viser bedende muslimer.

Moske (eller moské) (مسجد) er en bygning, hvor muslimer samles til sociale og religiøse riter og ritualer, særligt andagter, bønner og undervisning af menigheden. Moskéer er kendetegnet ved at have en eller flere minareter, hvorfra bedeudråberen (muaddhin) kalder til bøn (adhan). Ved de daglige tidebønner ledes disse (salah) af en imam, oftest af en der er tilknyttet moskéen gennem et hverv som ansvarshavende.

Før de rituelle tidebønner er en rituel afvaskning påkrævet (abdest, wudu på arabisk). I moskéen beder de troende på et bedetæppe, samt til tider en bedesten (shia islam), hvor de udfører forskellige rituelle handlinger. De bedende står på rækker skulder ved skulder med ansigtet vendt mod Kabaen i Mekka. Retningen kaldes qibla og er angivet ved en mihrab, en speciel bedeniche. Under bønnen står imamen foran den forsamlede menighed ud for mihrab.

Selvom tidebønnerne ikke er obligatoriske at fremsige i fællesskab i moskéen, er det tilrådet muslimske mænd at deltage til fredagsbønnen. Fredagsbønnen er en særlig prædiken (khutba), som udsiges fra en prædikestol (minbar). Talen holdes oftest af imamen og er karakteristisk præget af sociale, religiøse og politiske emner.

Mænd og kvinder er i moskéen kønsopdelt, oftest således at kvinder og mænd har hver deres indgang, adskilt af forhæng, semitransparent skærmvæg eller lignende. I større moskéer vil der også typisk forefindes en balkon tilegnet kvinder.

Moskéer i Danmark

Den første skandinaviske moské Nusrat Djahan ligger på Eriksminde Allé 2 i Hvidovre og blev bygget i 1967, til brug for Ahmadiyya bevægelsen og er tegnet af civilingeniør John Zachariassen og er på i alt 238 m².

Den første større danske moské blev opført i 2014 af Dansk Islamisk Råd med finansiering af Emiren af Qatar[1] og er beliggende på Vingelodden 1 ved RovsingsgadeNørrebro til brug for det sunnimuslimske flertal. Bygningen er tegnet af arkitekt Metin Aydin og er på i alt 5.042 m² excl. P-kælder. Moskeen, Hamad Bin Khalifa Civilisation Center, blev indviet den 19. juni 2014.

En tredje moské, Imam Ali-moskéen, kaldet Den Blå Moske[2], er under opførelse på Vibevej 23 i København og tegnet af arkitekt Bijan Eskandani og bliver når den er færdig på i alt ca. 3.500 m² og er tilegnet det shiamuslimske mindretal.

Moskéerne i Danmark kan ifølge religionsforsker Lene Kühle fra Aarhus Universitet deles op i tre grupper[3]:

  1. Lægmandsmoskéer er som navnet antyder moskéer, der ledes af lægmænd. Der er omtrent 59 af dem og de samler mellem 2.400 og 4.000 ved fredagsbønnen.[kilde mangler]
  2. Organisationsmoskéer er moskéer, der er en dansk afdeling af en international organisation. De er organiseret med formand og bestyrelse. Der findes 37 og de samler ca. 6.000 ved fredagsbønnen.[kilde mangler]
  3. Sheikh-moskéerne er moskéer, hvor en imam eller sheik både leder moskéen og udtaler sig til pressen. De ledes af Mohammed Albarazi og Abdul Wahid Pedersen i København; Abu Bashar i Odense. Der er syv og de samler op til 5.000 mennesker ved fredagsbønnen.[kilde mangler]

Arkitektoniske elementer

Den klassiske moské er rektangulær i sin grundplan og typisk indrettet med et åbent gårdrum foran selve moskéen. I gårdrummet findes ofte en pavillon med rindende vand hvor den rituelle renselse kan foretages.

Profeten Muhammeds hus i Medina hvorfra han prædikede til sin menighed, er det historiske forbillede for moskéer. Moskéer var således tidligere i historien relativt enkle og ydmyge huse, men udviklede sig over tid og i takt med Islams udbredelse og indflydelse til rigt dekorerede og imposante bygninger.

De tidlige moskéer havde ingen minareter, men har i dag mellem en og syv. Kun Masjid al-Haram i Mekka har syv minareter. Minareter findes i mange forskellige udformninger; runde, slanke og himmelstræbende, firkantede og kraftige, lerklinede adobestens tårne med stejlt skrånende sider, zigguratformede, pagodeformede, alt efter den verdensdel hvori de er beliggende.

Moskéer har i dag også typisk en stor kuppel. I forskellige dele af den islamiske verden kan denne have forskellig udformning; stor sfærisk central kuppel (Lilleasien), løgkuppel (Mesopotamien til det indiske subkontinent), pagodeformet (Kina og Fjernøsten).

De dekorative elementer i moskéer har typisk karakter af geometriske mønstre, florale motiver samt kalligrafier. I overgange mellem krumninger og plane flader benyttes ofte mukarnaer, eksempelvis ved kuplen over den rektangulære eller kvadratiske grundplan, under bedeudråberens balkon (på minareten), i Qibla nichen, ved portaler og døre m.v.

Foran vinduer findes ofte skærmende paneler, såkaldte mashrabiya, som er paneler i træ eller sten med udskæringer i geometriske mønstre. Panelerne fungerer som solafskærmning samt dekorativt element.

Billeder

Se også

Noter

  1. ^ Moské og kulturcenter i Rovsingsgade åbner med tre dages fest torsdag 19. juni2200N, hentet 10. juni 2014 http://2200n.dk/2014/05/27/moske-og-kulturcenter-i-rovsingsgade-aabner-med-tre-dages-fest-torsdag-19-juni/
  2. ^ Moské og kulturcenter i Rovsingsgade åbner med tre dages fest torsdag 19. junihttp://2200n.dk/2014/05/27/moske-og-kulturcenter-i-rovsingsgade-aabner-med-tre-dages-fest-torsdag-19-juni/
  3. ^ Moskeen henne om hjørnet, Berlingske 21. februar 2010, hentet 10. juni 2014 www.b.dk/nyheder/moskeen-henne-om-hjoernet


Wikimedia Commons har medier relateret til: