Moskva

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Moskva Москва
Byflag	Byvåben
St. Bassilius ved den Røde Plads
Overblik
Land:	Rusland
Motto:
Borgmester:	Jurij Luzhkov
:
Distrikt:	Centrale føderale distrikt
Føderal underenhed:	Føderal by
Grundlagt:	sandsynligvis omkring 1100
Postnummer:	{{{postnr}}}
Demografi
Indbyggertal:	10.469.000 (2007)
- Areal:	km²
- Befolkningstæthed:	9.684 pr. km²
:	({{{indbyg2år}}})
- Areal:	km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
:
- Areal:	km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
Tidszone:	GMT +3
Højde OHO:	130-253 m
Hjemmeside:	www.mos.ru
Oversigtskort
Moskva 55°46′N, 37°40′E

Koordinater: 55° 46′ 0″ N, 37° 40′ 0″ Ø

Moskva (russisk: Москва́) har været hovedstad i Rusland siden 1918, men har været landets politiske, kulturelle, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum i mere end 850 år. Byen er med sine 10,4 mio. indbyggere(2007)^[1] Ruslands og Europas største by. Byen er en føderal by omkranset af Moskva oblast i det Centrale føderale distrikt i den vestlige del af den Russiske Føderation. Byen var også hovedstad i Sovjetunionen, Russiske Kejserrige og Storfyrstendømmet Moskva.

Den Røde Plads i centrum af Moskva er udgangspunkt for de brede gader, der går ud i alle retninger, og disse er igen forbundet med et system af ringgader. Gennem centrum af byen flyder Moskvafloden. De mest kendte bygninger er Vasilij-katedralen (med de karakteristiske løgkupler), Lenins mausoleum, Kreml og Bolsjojteatret. Moskvas metro er et af verdens travleste metro-systemer. Byen var vært for Sommer-OL 1980.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 1.1 Fremtidig udvikling i Moskva 2 Geografi 2.1 Klima 3 Demografi 4 Politik 4.1 Moskvas distrikter 5 Kultur 5.1 Museer og gallerier 5.2 Teatre og andet 5.3 Arkitektur 6 Uddannelse 7 Økonomi 8 Transport 8.1 Transport i byen 8.2 Offentlig lokal transport 8.3 Transport ud af byen 9 Sport 9.1 Hooliganisme 10 Venskabsbyer 11 Se også 12 Referencer 13 Ekstern henvisning

[redigér] Historie

Den første reference til Moskva kan dateres til 1147, hvor Jurij Dolgorukij opfordrede fyrsten af Republikken Novgorod til at komme til ham.^[2] Ni år senere i 1156, beordrede fyrst Yuri Dolgoruki, at der skulle bygges en træmur omkring Moskva.^[3] I perioden 1237-1238 brændte mongolerne byen ned og dræbte indbyggerne. Moskva kom sig over det og blev hovedstad i et selvstændigt fyrstedømme i 1327.^[4] Byens gode placering ved Volgafloden hjalp til at byen støt kunne udvikle sig.

Under Ivan I erstattede Moskva byen Tver som hovedstad i Vladimir-Suzdal og blev eneindsamler af skat for de mongolske herskere. Ved at betale en høj tribut fik Ivan et vigtigt gode fra khanen. Modsat andre fyrstedømmer blev Moskva ikke delt mellem herskerens sønner, men blev overdraget til den ældste. I 1380 ledte fyrst Dmitrij Donskoj af Moskva en forenet russisk hær til en vigtig sejr over mongolerne i slaget ved Kulikovo. Efter slaget fik Moskva en ledende rolle i befrielsen af Rusland fra mongolsk overherredømme. I 1480 vandt Ivan III endelig frihed fra tatarernes kontrol ved Det store møde ved Ugra floden, hvilket tillod Moskva at blive centrum for al magt i Rusland.^[5] Hovedstaden i Rusland, som tidligere havde skiftet mellem Kiev og Vladimir, blev ved slutningen af hans regeringstid endelig fastlagt til Moskva.

I det 17. århundrede var der mange folkeopstande som Befrielsen af Moskva fra polsk invasion (1612), Saltopstanden (1648), Kobberopstanden (1662) og Moskvaopstanden i 1682. Byen ophørte med at være Ruslands hovedstad i 1712, da den i 1703 grundlagte Sankt Petersborg blev udnævnt til ny hovedstad. Da Napoleon invaderede Rusland i 1812, evakuerede moskovitterne byen og brændte den af, da Napoleons tropper nærmede sig. Napoleons hær, der var plaget af sult, kulde og dårlige forsyningslinjer, blev dog tvunget til hurtigt at trække sig tilbage igen.

Efter Den Russiske Revolution 1917 blev Moskva den 12. marts 1918 hovedstad i Føderationen af russiske socialistiske sovjetrepublikker, som mindre end fem år senere blev til Sovjetunionen.^[6]

Under 2. verdenskrig) var det militære hovedkvarter placeret i Moskva. I 1941 blev der dannet en mindre hær af frivillige moskovitter, og i november blev den tyske Centerarme stoppet i byens forstæder og dernæst drevet ud under Slaget om Moskva. Mange fabrikker blev evakueret sammen med meget af centraladministrationen, og fra den 20. oktober blev byen erklæret under belejring. Josef Stalin forlod ikke byen, hvilket betød, at den øverste militære ledelse også blev. For at fejre 20 året for sejren i 2. verdenskrig blev Moskva den 8. maj 1965 sammen med 11 andre byer udnævnt til helteby.

Efter afslutningen af krigen begyndte en omfattende byggeperiode i byen. Især perioden 1961 til 1971 var kendetegnet ved omfattende nybyggeri, og i 1970 var indbyggertallet steget til næsten 7 mio. mennesker.

Moskva var vært for Sommer-OL 1980. Legene var prægede af en boykot fra en række vestlige lande bl.a. USA, Vesttyskland og Japan, grundet Sovjetunionens invasion af Afghanistan året før.

I 1987 indtraf en af de mere spektakulære hændelser under den kolde krig, da Mathias Rust landede et lille fly nær Den Røde Plads.

I 1991 var Moskva ramme om et kupforsøg fra regeringsmedlemmer imod Mikhail Gorbatjovs reformer. Da Sovjetunionen blev opløst samme år, fortsatte Moskva med at være hovedstad, nu i Rusland. Siden da er der udviklet en markedsøkonomi, hvilket har skabt en eksplosion i vestlige forretninger, serviceudbud, arkitektur og livsstil.

I 1999 og 2002 var Moskva vidne til terrorangreb udført af tjetjenske terrorister. Terrorangrebet i 1999 ramte en række bombeattentater en række boligkomplekser. Dette terrorangreb medførte 219 døde, en stor mængde sårede og var en medvirkende faktor til indledelsen af den anden tjetjenske krig. Terrorangrebet i 2002 blev udført ved, at ca. 40 tjetjenske terrorister tog 912 personer som gidsler i Dubrovka-teateret. Dette angreb medførte, at 129 af gidslerne blev dræbt.

[redigér] Fremtidig udvikling i Moskva

I Presnja i det centrale Moskva er man ved at byudvikle et tidligere industriområde til et helt nyt forretnings-, bolig- og underholdningsområdede. Projektet kendes under navnet Moscow-City eller Moscow International Business Center (MIBC) og er et byudviklingsprojekt, der kan sammenlignes med Ørestaden. Der er allerede åbnet to metrostationer i området. Når projektet er færdigt, vil det rumme en af de højeste bygninger i verden, Rusland-tårnet, Federation Tower, Wedding Palace og den nye bygning til Dumaen. I november 2008 blev byggeriet af Rusland-tårnet dog sat i bero grundet den globale økonomiske krise i 2008.^[7]

En fjerde motorringvej (udover MKAD, Haveringen og den Tredje ring) er under konstruktion og er planlagt til at være færdig i 2012. Når den er færdig, vil den have en total længde på 61 km og kommer til at ligge mellem den Tredje ring og MKAD.^[8][9][10]

[redigér] Geografi

Moskva er beliggende i den europæiske del af Rusland, i gennemsnit 156 meter over havet på bakkerne mellem Oka og Volga langs floden Moskva.

Moskvafloden krydser byens område med talrige mæanderere fra sydøst til nordvest med en samlet længde på omkring 80 kilometer. Floden er indenfor bygrænsen mellem 120 og 200 meter bred og krydses af 49 broer. Der er omkring 120 små floder og bække, der flyder til Moskva-floden, men med undtagelse af 14 er de alle flyttet til underjordiske rørsystemer. Den i 1937 færdiggjorte 128 kilometer lange nord-sydgående Moskva-kanal i den vestlige del af byen giver mulighed for sejlads til Ivankovo reservoiret eller Volga.

Byens nuværende grænse blev, med få undtagelser, lagt fast i 1962. Grænsen følger i store træk den 109 kilometer lange ydre ringvej (MKAD) og omslutter et areal på 1.081 km². De grønne områder tegner sig for omkring en tredjedel af byområdet. Dette omfatter omkring 100 parker og over 800 mindre anlæg med omkring 500 damme.

[redigér] Klima

Moskva har et fugtigt fastlandsklima (Köppen klima klassifikation Dfb) med varme, fugtige somre og lange, kolde vintre. Typisk høje temperaturer i de varme måneder juli og august er omkring 22 °C. Om vinteren falder temperaturen normalt til ca. -12 °C. Den højeste temperatur, der er registreret, er 36,7 °C.^[11] og den laveste er -42,2 °C i januar 1940. Den månedlige nedbør varierer ikke så meget over året, men der falder dog mere nedbør om sommeren end om vinteren.

[redigér] Demografi

Ifølge folketællingen i 2002 har Moskva 10.382.754 indbyggere. Dette tal inkluderer dog kun de personer, der officielt bor i byen, og det vurderes, at der derudover er adskillige millioner immigranter, fremmedarbejdere mv., der illegalt opholder sig i byen.

I århundreder har Moskva været den største by i Rusland og/eller Sovjetunionen. Sovjetunionens kollaps og den efterfølgende økonomiske nedtur for mange byer og områder i Rusland har ført til, at forskellen mellem Moskva og de øvrige russiske byer er blevet forøget.

Hele Rusland har de seneste år haft en høj dødelighed og en lav fødselsrate og dermed et faldende fødselstal. Til trods for dette øges Moskvas befolkning pga. et højt antal tilflyttere, mens befolkningstallet i mange andre russiske byer falder. Tilflytterne tiltrækkes bl.a. af Moskvas stærke økonomi. For at regulere tilflytningen har Moskva et internt passystem, der forhindrer ikke-beboere i at opholde sig mere end 90 dage i byen uden at registrere sig.

De 10 største etniske grupper ifølge folketællingen i 2002:

84,83% russere   2,44% ukrainere   1,60% tatarer   1,20% armeniere   0,92% azeri

0,76% jøder 0,57% hviderussere 0,52% georgiere 0,35% moldovere 0,34% tadsjikker

Demografisk udvikling af Moskva mellem 1400 og 1856
1400	1638	1710	1725	1738	1775	1785	1811	1813	1825	1840	1856
40.000	200.000	160.000	145.000	138.400	161.000	188.700	270.200	215.000	241.500	349.100	368.800

Demografisk udvikling af Moskva mellem 1868 og 2002
1868	1871	1888	1897	1912	1920	1926	1939	1959	1979	1989	2002
416.400	601.969	753.459	1.038.600	1.617.157	1.027.300	2.101.200	4.609.200	6.133.100	8.142 200	8.972.300	10.383.000

[redigér] Politik

Bystyret har den udøvende magt i Moskva og består af byrådet og borgmesteren i Moskva. Den sidstnævnte bliver sammen med viceborgmesteren udvalgt efter forslag af statspræsidenten og dernæst valgt af byparlamentet. Den lovgivende magt ligger hos Moskvas duma. Disse består af sammenlagt 35 parlamentsmedlemmer, som bl.a. overvåger borgmesteren.

Vælgerne i Moskva, der udgør omkring ti procent af den samlede vælgerskare i Rusland, har generelt stemt på mere liberale eller socialistiske partier ved valgene siden begyndelsen af 1990'erne end resten af landet. En undtagelse fra denne tendens er det overvældende seneste valgresultat på mere end 70 procent for borgmesteren siden 1992 Jurij Luzhkov. Luzhkov bliver dog trods hans pragmatiske økonomi- og investeringspolitik i retning af Europa ikke betragtet som liberal og vestligstemt. Ved valget til byparlamentet i slutningen af 2005 vandt Det Forenede Rusland og fik derved et absolut flertal.

Moskva er centeret for al magt i Rusland, og Moskva er sæde for Ruslands præsident og dennes administration, regeringen samt talrige ministerier og agenturer. I centrum af byen ligger Kreml, som huser præsidentpaladset og mange faciliteter for parlamentet. Moskva er som andre hovedstæder hjemsted for fremmede landes ambassader og diplomater. Moskva er også udnævnt som den ene af kun to byer til føderal by - den anden er Sankt Petersborg. Da alle føderale enheder i Rusland har to repræsentanter i det føderale råd, repræsenterer de mere end 10 mio. moskovitter kun 1,1 % af rådets stemmer, selv om de udgør 7,3 % af befolkningen.

Da Moskva er sæde for Ruslands præsident er bystyret naturligvis præget af koeksistens men også af konflikter med Kreml og regeringen. Dette har i lang tid været en politisk faktor i hovedstaden. Den latente konflikt bliver forstærket, hvis byoverhovedet får ambitioner med hensyn til ledelsen af staten – eller de taler ham efter munden. De vigtigste aktører i denne konflikt er præsidenten, premierministeren og Moskvas borgmester samt de mange medarbejdere som de har ansat.

[redigér] Moskvas distrikter

Moskva er opdelt i ti administrative okrug, der igen er opdelt i distrikter (raioner). Byen har ikke en egentlig midtby, men der er tætte urbane bebyggelser spredt over byen. Vigtige forretningskvarterer er Kitai-gorod i midten, Tverskoy, Arbat og Presnensky (hjemsted for det fremtidige Moscow-City) mod øst. Centrale administrative okrug som en helhed har en stor koncentration af forretninger. Rådhuset og store administrationsbygninger er placeret i Tverskoy distriktet og Kitai-Gorod (hjemsted for Kreml. Vestlige administrative Okrug er hjemsted for Moskvas statsuniversitet, Spurvebakkerne og Mosfilm-studierne.

Nr.	Okrug	Indbyggere	Areal	Præfekt pr. 2008[12]
1	Zelenograd	215.727	37 km²	Anatoli Nikolayevich Smirnov
2	Nordlige	1.112.846		Yuri Anatolyevich Khardikov
3	Nordøstlige	1.240.062	107 km²	Irina Yakovlevna Raber
4	Nordvestlige	779.965	107 km²	Viktor Alexandrovich Kozlov
5	Centrale	701.353	66 km²	Sergei Lvovich Baidakov
6	Østlige	1.394.497		Nikolai Nikolayevich Yevtikhiyev
7	Sydlige	1.593.065		Yuri Konstantinovich Bulanov
8	Sydøstlige	1.116.924	118 km²	Vladimir Borisovich Zotov
9	Sydvestlige	1.179.211	111 km²	Alexei Valentinovich Chelyshev
10	Vestlige	1.049.104	153 km²	Yuri Mikhailovich Alpatov

[redigér] Kultur

[redigér] Museer og gallerier

Mange af Moskvas museer og gallerier har samlinger, der kan sammenlignes med de bedste vesteuropæiske og nordamerikanske.

Et af de mest markante museer i Moskva er Tretyakov galleriet, som blev grundlagt af Pavel Tretyakov, en rig kunstmæcen som donerede en stor privat samling til byen.^[13] Nu er Tretyakov galleriet delt i to bygninger, Det gamle Tretyakov og Det nye Tretyakov. Det gamle Tretyakov er det originale galleri i Tretyakovskayaområdet på den sydlige bred af Moskvafloden, som huser klassiske russiske malerier,^[14] berømte arbejder fra før revolutionen fx malerier af Ilya Repin og tidlige russiske ikoner. Besøgende kan endda se originale ikoner af Andrei Rublev.^[14] Det nye Tretyakov, skabt i sovjetæraen, består primært af arbejder af sovjetiske kunstnere samt nogle få nutidige kunstnere. De to bygninger har dog et vist overlap omkring kunst fra det tidlige 20. århundrede.

Et andet kunstmuseum i Moskva er Pushkin museet, som blev grundlagt bl.a. af Marina Tsvetajevas far. Pushkin museet kan sammenlignes med Nationalmuseet i København eller British Museum i London da det også indeholder et bredt udsnit af genstande fra mange civilisationer. Der er også malerier af fx Claude Monet, Paul Cézanne og Pablo Picasso.

Statens historiske museum (Государственный Исторический музей), der ligger mellem Den Røde Plads og Manege-pladsen, er et museum for den russiske historie.

[redigér] Teatre og andet

Moskva er også centrum for udøvende kunst, inklusiv ballet og film. Der er 93 teatre, 123 biografer og 24 koncerthuse i Moskva.^[1]

Blandt Moskvas mange teatre og balletstudioer er Bolsjojteatret, Malyi teatret, Vakhtangov teatret og Moskva kunst teater blandt de mest kendte. Statens centrale koncerthus Rossia, berømt for ballet og optrædender, har også ofte popstjerner som Alla Pugacheva til at optræde.^[15] Det ligger i bygningen, der huser Hotel Rossiya, det største hotel i Europa, som dog er truet af nedrivning.

[redigér] Arkitektur

Moskvas arkitektur er verdensberømt. Moskva er bl.a. kendt for at huse Vasilij-katedralen med de elegante løgkupler, samt Frelseren Kristus-Katedralen og de syv søstre.

I flere hundrede år var byens skyline domineret af talrige ortodokse kirker. Byens udseende blev dog drastisk ændret under sovjettiden, især på grund af Stalin, som stod i spidsen for en storstilet indsats for at modernisere byen. Han sørgede for brede alléer og veje, nogle af dem ti baner brede. I processen blev et stort antal historisk vigtige bygninger dog ødelagt, bl.a. Sukharevtårnet, samt talrige villaer og forretninger der lå langs de store veje og forskellige religiøse bygninger som Kazan-katedralen og Frelseren Kristus-Katedralen. I 1990'erne blev begge de sidstnævnte dog genopbygget på trods af kritik af de høje omkostninger og manglen på historisk perspektiv.^[16]

I de senere år er byadministrationen blev bredt kritiseret for udbredt ødelæggelse af mange historiske bygninger. Så meget som en tredjedel af det historiske Moskva er blevet ødelagt de seneste få år.^[17] Andre historiske bygninger inklusiv Moskva Hotel (fra 1930) og stormagasinet Voyentorg (fra 1913) er blevet revet ned og genrejst med et uundgåeligt tab af historie tilfølge.^[18]

[redigér] Uddannelse

Der er 1.696 gymnasier i Moskva samt 91 colleges. Udover disse er der 222 institutioner, der tilbyder højere uddannelse, inklusiv 60 statsuniversiteter^[19], heriblandt Lomonosov Moskvas statsuniversitet, der blev grundlagt i 1755.^[20] Universitetets hovedbygning, der ligger på Vorobyovy Gory (Spurvebakkerne), er 240 meter høj, og da den blev bygget, var den den højeste bygning udenfor USA.^[21] Universitetet har ca. 37.000 universitetsstuderende plus 10.000 gymnasieelever, der undervises dér.

Moskva er det finansielle centrum for Rusland og mange af de tidligere Sovjetrepublikker og har derfor mange store handelsskoler, heriblandt Plekhanov Russiske akademi for økonomi og Statsuniversitet – Højere Økonomiskole.

Blandt andre vigtige uddannelsesinstitutioner er Moskvas statstekniske universitet, Moskvas konservatorium,^[22], Det filmvidenskabelige institut, Moskva institut for fysik og teknologi og Moskvas luftfartsinstitut.

[redigér] Økonomi

De primære industrier i Moskva omfatter virksomheder indenfor den kemiske industri, metallurgi, fødevarer, tekstiler, møbler, energiproduktion, softwareudvikling og maskiner.

Pr. 2006 er der 8,47 million moskovitter i arbejdsstyrken. 1,73 million er ansat i staten, 4,42 millioner er ansat i private virksomheder, og 1,99 million er ansat i mindre forretninger. Der er 74.400, der officielt er registrerede som arbejdsløse, hvoraf 34.400 er berettigede til arbejdsløshedsunderstøttelse.^[19]СТОЛИЦА РОССИЙСКОЙ ФЕДЕРАЦИИ В ЗЕРКАЛЕ ЦИФР, ФАКТОВ И СОБЫТИЙ. Moskvas styre. Hentet 2006-07-07.</ref>

En stor del af Ruslands finansielle virksomheder er placeret i Moskva, da mange multinationale virksomheder har afdelinger og kontorer i byen. Siden den russiske finansielle krise i 1998 har flere forretningssektorer i Moskva vist eksponentielle vækstrater. Mange nye forretningscentre og kontorbygninger er blevet bygget i de seneste år. Som et resultat er mange tidligere industri- og forskningsfaciliteter blevet ombygget for at blive egnede til kontorbrug.

Selvom den overordnede økonomiske og politiske stabilitet er blevet forbedret i de senere år, er kriminalitet og korruption stadig et stort problem, der hindrer forretningsudvikling.

Cherkizovskiy-markedspladsen, kontrolleret af Aserbajdsjanere, er den største markedsplads i Europa med en daglig omsætning på omkring 120 mio. kr. og omkring 10.000 udbydere^[23] fra forskellige lande (inklusiv Kina, Tyrkiet, Aserbajdsjan og Indien).

I 2006 udnævnte Mercer Management Consulting Moskva som verdens dyreste by at bo i for udstationerede medarbejdere, foran den tidligere nummmer et Tokyo.^[24]

[redigér] Transport

[redigér] Transport i byen

Moskvas vejsystem er centreret omkring Kreml, sædet for den russiske regering. Fra dette punkt spreder vejene sig nogenlunde lige udad for at mødes med en række af cirkulære ringveje, jf. kortet til venstre.

Den første og inderste ring, Bulvarnoye Koltso (Boulevardringen), blev bygget, hvor der tidligere lå en bymur fra det 16. århundrede. Bymuren omkransede, hvad der tidligere blev kaldt Den Hvide By (Bely Gorod). Bulvarnoye Koltso er dog teknisk set ikke en ring, da den ikke danner en komplet cirkel, men derimod en hesteskolignende bue, der går fra Frelseren Kristus-Katedralen til Yauzafloden. Ydermere skifter Boulevardringen navn flere gange.

Den anden primære ring er Sadovoye Koltso (Haveringen). Som Boulevardringen følger Haveringen ruten for, hvor der tidligere lå en bymur fra det 16. århundrede.^[3] Den tredje ring, kaldet Tredje ring, blev færdiggjort i 2003 som en motorvej. Den fjerde transportring, endnu en motorvej, er ved at blive bygget. Den yderste ring er Moskva bil-ringvej (ofte kaldet MKAD, fra russisk Московская Кольцевая Автомобильная Дорога), som danner den omtrentlige grænse for byen.

Nogle af de veje, der ligger udenfor byen, fortsætter med at følge det cirkulære mønster, som ses indenfor bygrænsen.

Der er over 2,6 mio. biler i byen dagligt.^[1] De seneste år er der sket en eksplosion i antallet af biler, hvilket har medført, at trafikpropper og mangel på parkeringspladser er blevet et stort problem.

[redigér] Offentlig lokal transport

Den lokale transport inkluderer Moskvas metro med tolv linjer med 172 stationer, de fleste under jorden. Moskvas metro er en af de travleste metrosystemer i verden og betjener mere end syv millioner passagerer dagligt.^[25] Siden åbningen af den første linje i 1935 har metroen været kendt for den kunstneriske udsmykning af stationerne. Park Pobedy ("Sejrsparken"), som blev færdig i 2003, er den dybest beliggende metrostation i verden og indeholder også den længste rulletrappe i Europa. Firmaet, der driver metroen, driver også en monoraillinje.

Da metrostationerne udenfor centrum ligger relativt langt fra hinanden, op imod fire km, er der et omfattende busnetværk fra alle metrostationer, der dækker de omgivende beboelseszoner. Der er også et sporvognsnetværk.

[redigér] Transport ud af byen

Der er fem lufthavne, der betjener Moskva. Sheremetyevo International Airport er den mest almindelige adgangsvej for udenlandske passagerer, (da den håndterer 60 % af de internationale flyvninger),^[26] mens Domodedovo International Airport primært har ruter til stater fra det tidligere Sovjetunionen. Domodedovo International Airport er dog den førende lufthavn i Rusland, hvis der måles på passagergennemstrømning.^[27] De tre øvrige lufthavne har primært indenrigsruter.

Lufthavnene ligger mellem 8 km og 35 km fra MKAD-ringvejen.

Moskvas ni store jernbaneterminaler (russisk vokzals) ligger alle tæt på centrum. Den enkelte banegård håndterer toge fra et bestemt område af Eurasien.^[28] Der er også mange mindre jernbanestationer i Moskva. Togtransport er det foretrukne rejsemiddel for rejsende russere, da det er relativt billigt. Moskva er også den vestlige endestation for Den transsibiriske jernbane, som strækker sig over næsten 9.300 km, inden den når den østlige endestation i Vladivostok.

Moskva har også to flodterminaler til passagerer: (Sydlige flodterminal og Nordlige flodterminal eller Rechnoy vokzal). Ydermere er der motorbåde, som sejler op og ned ad Moskvafloden og Okafloden, som mest bruges til underholdning. Nordlige flodterminal, bygget i 1937, er også hovedudgangspunkt for langdistance-flodruterne. Der er også fragthavne, der betjener Moskva.

Udover fly, jernbane og flodtransport har Moskva også en busstation for langdistanceruter (Moskva Avtovokzal).

[redigér] Sport

Moskva har en række sportsfaciliteter og er hjemsted for 63 stadioner (udover otte fodbold og elleve atletikarenaer), hvoraf Luzjniki Stadion er det største med plads til 84.745 tilskuere og fjerdestørste i Europa (det var vært for UEFA Cup 1998-99 og UEFA Champions League 2007-08 finalerne). 40 andre sportskomplekser ligger indenfor bygrænsen, inklusiv 24 med kunstig is. Der er ligeledes syv hestevæddeløbsbaner,^[1] hvoraf Moskvas centrale væddeløbsbane,^[29] grundlagt i 1834, er den største.

Moskva var vært for Sommer-OL 1980. Sejlsportskonkurrencerne blev dog afholdt i Tallinn i det nuværende Estland. Moskva bød ligeledes på Sommer-OL 2012, men tabte til London.

Fodbold er den populæreste sport i Moskva efterfulgt af ishockey.

Nogle af de største fodboldklubber er Dynamo Moskva, CSKA Moskva, Lokomotiv Moskva og Spartak Moskva, mens de største ishockeyklubber er HC CSKA Moskva og HC Spartak Moskva.

[redigér] Hooliganisme

Hooliganisme er blevet et alvorligt problem ved sportsarrangementer (først og fremmest fodbold). I 2002 blev et dusin irske fodboldfans angrebet ved en kamp mellem Rusland og Irland. En af irerne døde senere af sine kvæstelser. Senere samme år udbrud der optøjer under en kamp mellem Rusland og Japan på Pushkin pladsen, hvor der blev smadret vinduer og ødelagt og afbrændt biler. Ligeledes blev fire japanske studerende mishandlet, og mere end 100 personer blev såret.^[30]

[redigér] Venskabsbyer

Moskva er venskabsby med følgende byer:

[redigér] Se også

• Liste over byer i Rusland

[redigér] Referencer

[redigér] Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til: Moskva

s·d·r Byer udnævnt til heltebyer i det tidligere Sovjetunionen Heltebyer Minsk • Smolensk • Kiev • Odessa • Murmansk • Leningrad (Sankt Petersborg) • Tula • Moskva • Sevastopol • Kertj • Novorossijsk • Stalingrad (Volgograd) Heltefort Brest-fortet

s·d·r Hovedstæder i Europa Amsterdam • Athen • Andorra la Vella • Beograd • Berlin • Bern • Bratislava • Bruxelles • Budapest • Bukarest • Chişinău • Dublin • Helsinki • Jerevan • Kiev • København • Lissabon • Ljubljana • London • Luxembourg • Madrid • Minsk • Moskva • Nicosia • Oslo • Paris • Prag • Pristina • Reykjavik • Riga • Rom • San Marino • Sarajevo • Skopje • Sofia • Stockholm • Tallinn • Tirana • Thorshavn • Vaduz • Valletta • Vilnius • Warszawa • Wien • Zagreb

s·d·r Værtsbyer for Sommer-OL 1896: Athen • 1900: Paris • 1904: St. Louis • 1908: London • 1912: Stockholm • 1920: Antwerpen • 1924: Paris • 1928: Amsterdam • 1932: Los Angeles • 1936: Berlin • 1948: London • 1952: Helsinki • 1956: Melbourne • 1960: Rom • 1964: Tokyo • 1968: Mexico City • 1972: München • 1976: Montreal • 1980: Moskva • 1984: Los Angeles • 1988: Seoul • 1992: Barcelona • 1996: Atlanta • 2000: Sydney • 2004: Athen • 2008: Beijing • 2012: London • 2016: Rio de Janeiro • 2020: Ukendt

LA-ikon