Mostafa Chendid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Mostafa Chendid
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født
Fødested Marokko
Pseudonym(er)
Død
Dødssted
Begravet
Nationalitet Danmark Dansk (2002)
Bosat
Uddannelse
Profession
Politisk parti
Religion
Titel imam
Berømt for
Kendt for
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle Jasmin siden (1996)
Børn Shaeli, Abdul-Rahman og Mohamad.

Mostafa Chendid (født 1967 i Marokko) er uddannet i International økonomi, arbejder udover imam som taxi-chauffør og behersker tre sprog (arabisk, engelsk og fransk) men foretrækker engelsk. Han beskrives som en belæst mand, også i vestlig litteratur og har ry for at medbringe bøger til sine foredrag og anbefale dem.[1]

Mostafa Chendid er islamisk imam, og blev udpeget som Abu Labans efterfølger i februar 2007 som Islamisk Trossamfunds religiøse vejleder i København.[2]

Mostafa Chandid er desuden involveret i det nyoprettet finanseringssselskab Amanah.

Personlig historie[redigér | redigér wikikode]

Mostafa Chendid fulgte sin fars islamiske studier hos lærde i Marokko. Han flygtede fra sin fars strenge opdragelse til Danmark i 1990 og fik dansk statsborgerskab i 2002. Han har igennem en årrække været imam for Islamisk SamfundDortheavej i Københavns nordvestkvarter. Han har været gift med Jasmin siden 1996 og de har sammen tre børn, Shaeli, Abdul-Rahman og Mohamad.

Holdninger[redigér | redigér wikikode]

Igennem sit tilhørsforhold til Islamisk Trossamfund og sit virke som imam, har Chendid været aktiv i medierne. Han er kendt for sine kontroversielle synspunkter.

Til fredags khutba'en (fredagsbønnen) i august 2002 udtalte Mostafa Chendid sig om kristne og dialogen: "Vores religion er baseret på forståelse, og den er bygget på forskel mellem os og dem. Vi skal være forskellige fra andre, og vi skal samle os om vores tro på Gud og islam, og ikke være ligesom ateister, kristne og jøder" samt "De ønsker dialog for at udnytte os, derfor skal vi være forsigtige. (...) Hvad vil disse kristne? De mødes ikke med os, men de kontakter os telefonisk og sender os beskrivelser af projekter, som de vil, vi skal deltage i. Disse dialoger er begyndt i Europa, og der bliver investeret store beløb for at fange vores børn i vesten og alle steder i verden. (...) Alle ved det, derfor vil de lære af os, og de vil bruge dialogen til at infiltrere vores tanker og vores hjerter, så de kan finde nye argumenter mod os. (...)" [3]

Chendid kom mediernes søgelys, da B.T. den 13. juni 2005 offentliggjorde båndoptagelser, som afslørede, at Chendid sammen med sine kollegaer hos Islamisk Trossamfund, imam Abu Laban og imam Abu Jihad, tilbød unge piger under 18 år at blive gift (viet islamisk), velvidende at dette er ulovligt i Danmark.[4]

I starten af februar 2007 indlod han sin første fredagsbøn (på arabisk) siden Abu Labans begravelse med at rette sin vrede mod jøder: "Så sent som i dag skyder disse jøder med skarpt, disse fjender af Gud. Allah skal befri det sted, Al-Aqsa-moskéen". Han undlod at gentage dette i sin engelske version af talen. Herudover holdt han USA ansvarlig for terrorangrebet på London igennem sin udenrigspolitik. Drabcivile israelere betegnede han ikke som selvmordsangreb, men derimod selvforsvar. [5]

Han udtrykte sin hensigt at fortsætte Abu Labans kamp for at få Jyllandsposten dømt for Muhammed-tegningerne: "Vi vil afslutte det, som sheikh Abu Laban begyndte. Vi vil følge sagen til den sidste dråbe af vores blod, til den sidste indånding. Vi vil fortsætte med at forsvare vores islam".[6]

Han moderede senere sin tale i et interview med Nyhedsavisen den 12. februar 2007: "Hvis vi fjerner undertrykkelsen fra jøderne, ville der ikke være flere selvmordsbombere. Hvis palæstinenserne fik våben ligesom jøderne, undskyld israelerne, jeg er meget præcis nu... Jeg mente israelere i talen, hvis du kan rette det." [5] I samme interview udtrykte han også bekymring over opdragelse af unge muslimer, som han betegner som "social skizofreni": "Forældrene tænker, så længe jeg får bistand, og ingen ringer til mig, har jeg det fint i Danmark. Når de så får et brev fra kommunen om at møde klokken 17, så er danskerne pludselig vantro, der hader os og er imod vores religion. Børnene lytter på alt det, samtidig med, at de opdager: Jamen, Thomas er flink. Jesper er flink. De er én person derhjemme og en anden person ude."

Vedrørende konflikten mellem Palæstina og Israel udtalte han den 13. februar 2007 i et interview med Nyhedsavisen følgende: "Hvis israelerne forlader Palæstina, vil der ikke være flere bombninger. Hvis undertrykkelsen stopper, vil der ikke være flere, hvad kalder I det, selvmordsbomber. Jeg kalder det selvforsvar"

Her udtrykte han også sin forståelse for angreb på civile og støtte til Hamas: "Ja, men folket har ikke haft chancen for en fair kamp, så det er deres eneste måde at forsvare sig. Jeg siger ikke, at de skal gå ud og slå kvinder og børn ihjel, men hvis de beslutter noget? Jeg er enig med dem, der er valgt nu, Hamas. Jeg stoler på demokratiet, på folket og deres valg"[7]

I samme interview gav han også udtryk for sin syn på ytringsfriheden og demokrati, dog uden at ville uddybe hvordan han var demokratisk eller ikke-demokratisk.

Hvad angår kvinder og tørklæde, udtalte han i Jyllandsposten på Kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2007, at "alle kvinder – ikke kun muslimske – bør gå med tørklæde". Dette bevirkede i en anmeldelse af imamen til Ligestillingsministeriet og Justitsministeriet den 11. marts 2007.

Debatten blussede op igen kort efter, efter han i B.T, den 28. marts 2007 udtalte, at "Kvinderne skal passe på – og helst bære tørklæde. Ellers risikerer de at blive offer for overgreb". Han begrundede forbindelsen mellem nødvendigheden af tørklædet som beskyttelse mod voldtægt som følgende: "Lad mig nævne Amerika. Hvert halve minut er der en ny voldtægt. Når en kvinde svanser af sted, så frister det mændene, og tørklædet tjener til at beskytte hende". Han ønskede ikke at uddybe sine synspunkter omkring kvinders tildækning og "svansende" adfærd. [8]. Her udtalte han også "Hvorfor hele tiden tale om tørklædet? Ønsker I tilstande som i London?"[8]. Han undlod at uddybe, hvad han mente med det. Det bør noteres, at London var udsat for terror angreb i juli, 2005.

I Berlingske Tidende den 31. marts 2007, nævnte han den omstridte sheik Yusuf al-Qaradawi, højt placeret inden for Det Muslimske Broderskab (en islamistisk organisation som arbejder for en Islamisk Stat), som sit forbillede og udtalte: "Han er en mand, som de liberale muslimer ikke bryder sig om, og de ekstremistiske muslimer heller ikke. Al-Qaradawi er moderat. Han finder altid den mest pragmatiske måde at se tingene på. Han udsteder kloge og smukke fatwaer". Artiklen diskuterede også de åbenlyse modsigelsesforhold mellem henholdsvis Qaradawi's og Chendids udtalelser om forskellige emner fra kvinder, Sharia til palæstinensiske selvmordaktioner m.m.[9]

I Nyhedsavisen den 24. maj 2007, udtalte Chendid omkring flerkoneri følgende: "En mand kan godt gøre fire kvinder gravide, men en kvinde kan ikke være gravid med fire mænd. En kvinde vil kun have ét hus, ét bord, hun vil have et flot hjem. Det er et privilegium for kvinden, at hun ikke må gifte sig med fire mænd. Hvordan skal en kvinde kunne opfylde behovene for fire mænd? Vi ved alle sammen, at en kvinde følger sit hjerte, mens en mand følger sit organ. Han tænker mere på sex" Da adspurgt i samme interview, hvorfor kvinder ikke har plads i bygningen, men er henvist til at høre imamens prædiken gennem en højtaler i bygningen overfor, svarede han: "Den muslimske bedestilling er nu engang sådan, at mænd ikke kan koncentrere sig i moskeen, hvis der ligger kvinder på knæ"

Under Muhammad krisen under en fredagsbøn, citeret den 7. september 2007 i Nyhedsavisen, udtalte han følgende: "Ingen, der udfører terror, er velkomne i noget som helst land. Men pres dem ikke til at gøre det. Lad være med at gøre grin med vores profet. Lad være med at gøre grin med vores Gud. Lad være med at gøre grin med vores religion. For så vil det ikke ske (terrorhandlinger, red.). Det er bare et råd. Prøv at forstå. Vi er en del af dette land. Det er vores land!".[10] Til bønnen sagde han også, at dansk demokrati ikke var for muslimer: "Ytringsfriheden og velfærdssystemet er ikke for jer".[11]

Til folketingsvalget i november havde Hizb-ut-Tahrir agiteret imod og forbudt sine medlemmer at stemme på kandidaterne, da de ikke mener, at Islam tillader muslimers detagelse i demokratiske valg. I den anledning mødtes 30-40 imamer for at drøfte valget. Her udtalte Chendid: "Jeg vil ikke blande mig i, hvad Hizb ut-Tahrir mener. Det er deres sag. Jeg synes bare, at det er vigtigt, at muslimerne giver deres mening til kende, siger han." [12]

Selvom Chendid ikke deltog i delegationen til Mellemøsten under tegningekrisen, betegnede han tegningerne som "hån og ydmygelse" af profeten Muhammad og udtalte: "Tegningerne blev en provokation, fordi regeringen ikke ville tage afstand fra dem". [13][14]

Chendid gav også udtryk for ønsket om, at den forrige kontroversielle talsmand, Kasem Said Ahmad, kom tilbage som talsmand for Islamisk Trossamfund, efter at denne have trukket sig i marts 2008 som følge af den skarpe kritik af hans deltagelse i Hizb-ut-Tahrirs demonstration mod genoptrykningen af Muhammedtegningerne.[15]

Omkring homoseksualitet har Chendid i juni 2009 udtalt: "Man skal ikke slå på homoseksuelle og det vil jeg godt fortælle i en fredagsbøn" mens fastholder at homoseksualitet for ham er unaturligt og et valg: "Det er meningen, at mænd og kvinder skal være sammen, men der er selvfølgelig undtagelser – hvis nogen er syge eller noget. Jeg synes ikke, at det er naturligt at være homoseksuel, men hvis de vil være det, er det selvfølgelig deres eget valg." [16]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Leny Malacinski (8. februar 2007). "Hvem tager over efter Laban?". Avisen.dk. http://www.avisen.dk/hvem-tager-over-efter-laban_80483.aspx. 
  2. Den ny Abu Laban  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  3. Mustafa Chendid (20. august 2002). "Fredagsbøn fra Det Islamiske Trossamfund". Kristeligt Dagblad. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/175796:Kirke---tro--Fredagsboen-fra-Det-Islamiske-Trossamfund. 
  4. Thomas Nørmark Krog og Morten Ravn (13. juni 2005, "Updated: 15. september 2012"). "Imamer gifter børn". BT. http://www.bt.dk/nyheder/imamer-gifter-boern. 
  5. 5,0 5,1 Leny Malacinski (12. februar 2007). "Imam opfordrer muslimer til at tale pænt om Danmark". Avisen.dk. http://www.avisen.dk/imam-opfordrer-muslimer-til-at-tale-paent-om-danm_80010.aspx. 
  6. Leny Malacinski (12. februar 2007). "Hårde ord fra Abu Labans efterfølger". Avisen.dk. http://avisen.dk/haarde-ord-fra-abu-labans-efterfoelger_80078.aspx. 
  7. Leny Malacinski (13. februar 2007). "Selvmordsbomber er selvforsvar". Avisen.dk. http://www.avisen.dk/selvmordsbomber-er-selvforsvar_79925.aspx. 
  8. 8,0 8,1 Artikel: Imam: Kvinder uden slør frister  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  9. Jesper Termansen (31. marts 2007). "Omstridt islamist er forbillede for ny stærk imam". Berlingske. http://www.berlingske.dk/article/20070331/danmark/103310933/. 
  10. Laurits Nansen (7. september 2007). "Imam: Danmark svigter muslimerne". Avisen.dk. http://www.avisen.dk/imam-danmark-svigter-muslimerne_64091.aspx. 
  11. Hård kritik af Danmark fra imam under fredagsbøn [Kilde mangler]
  12. Frederik Roed (6. november 2007). "Imamer skal drøfte valget på stormøde". Avisen.dk. http://www.avisen.dk/imamer-skal-droefte-valget-paa-stormoede_2174.aspx. 
  13. Danske imamer maner til ro (Websted ikke længere tilgængeligt)
  14. "mafr" (15. februar 2008). "Imamer maner unge til besindighed". TV 2 Nyhederne. http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-10441026.html. 
  15. ritzau (12. marts 2008, "Updated: 16. september 2012"). "Imam vil have talsmand tilbage". BT. http://www.bt.dk/danmark/imam-vil-have-talsmand-tilbage. 
  16. Imam: Homoseksualitet er unaturligt – dr.dk/Regioner/København/Nyheder/København (Websted ikke længere tilgængeligt)
Danmark Stub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
Religion Stub
Denne religionsrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi