Nældesommerfugl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nældesommerfugl
Forårsgenerationen Foto: Holger Gröschl
Forårsgenerationen
Foto: Holger Gröschl
Bevaringsstatus

Ikke truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Klasse Insecta (Insekter)
Orden Lepidoptera (Sommerfugle)
Familie Nymphalidae (Takvingefamilien)
Slægt Araschnia
Art A. levana
Videnskabeligt artsnavn
Araschnia levana
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
Nældesommerfugl af sommergenerationen

Nældesommerfuglen (Araschnia levana) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa samt østpå gennem hele den tempererede del af Asien til Japan. I Danmark er den indvandret indenfor de sidste cirka 100 år, og kan nu træffes over næsten hele landet. Nældesommerfuglen er temmelig usædvanlig, da forårs- og sommergenerationen ikke ligner hinanden. Arten er, som navnet antyder, knyttet til planten Stor Nælde, og opholder sig gerne i områder, hvor denne plante forekommer, dvs. i frodige skovlysninger, langs veje, kanaler og grøfter, moser og tilgroede enge. Nældesommerfuglen er ikke territorial som de andre takvinger.

Udseende[redigér | rediger kildetekst]

Nældesommerfuglen er den mindste danske dagsommerfugl af takvingefamilien. Vingefanget er på 31–42 mm. Hunnen er større end hannen og har rundere vinger. Arten hedder på både svensk, tysk og engelsk "landkort-sommerfugl". Det skyldes en meget karakteristisk tegning i beige, chokoladebrun og blå på undersiden af vingerne, der kan ligne lidt et landkort med stier, veje og forskellige landområder.

På afstand ligner forårsvarianten en perlemorsommerfugl, mens sommervarianten ligner den hvide admiral lidt. Forskellen i udseendet mellem de to generationer afhænger af om larven har været i dvale.

Livscyklus[redigér | rediger kildetekst]

Æggene bliver hægtet på planten Stor Nælde, som guirlander, der ligner plantens blomsterklaser. Efter 5-6 dage klækker æggene og larverne kommer frem. Larven er udvokset efter 3-4 uger, hvorefter den forpupper sig. Pupper af første generation klækkes efter ca. 2 uger og bliver til den voksne sommervariant, 4mens pupper af anden generation normalt overvintrer og bliver til den voksne forårsvariant næste år.

Forårsgenerationens flyvetid starter normalt midt i maj. Midt i juli er de næsten væk igen, men herfra flyver sommergenerationen i stedet helt hen til omkring midt i august. I ekstra varme somre findes en ekstra sommergeneration, det skete f.eks. i 1992.

Foderplanter[redigér | rediger kildetekst]

Stor Nælde, mælkebøtte, Ager-Tidsel og Hjortetrøst.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Galleri med danske arter i Takvingefamilien
Egentlige takvinger ↓ - Perlemorsommerfugle ↓ Randøjer ↓

Egentlige takvinger

Pletvinger

Perlemorsommerfugle

Randøjer

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 23. januar 2020