Nærdødsoplevelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nærdøds-oplevelser)
Gå til: navigation, søg
Hieronymus Bosch, Ascent of the Blessed, mellem 1490 og 1516

Nærdødsoplevelse er en oplevelse, som mennesker har haft, når de har været livløse i kortere eller længere tid, og er blevet genoplivet.

Helt tilbage til 700-tallet foreligger der en beskrivelse af en nærdødsoplevelse, fortalt af den engelske benediktinermunk Beda den Ærværdige (673-735)

Ifølge en amerikansk undersøgelse fra 1982 har op mod 8 millioner amerikanere haft mindst én nærdødoplevelse (Gallup & Procotor, Adventures in Immortality: A Look beyond The Threshold of Death, 1983). Der har også, i dagblade, magasiner og bøger været beretninger om danskere, der har haft nærdødsoplevelser.

Nærdødsoplevelsen[redigér | redigér wikikode]

Personer som har haft nærdød-oplevelse beskriver denne med et eller flere af disse karakteristika:

  • Forandret følelsetilstand, fredfyldt, uden smerte og frygt.
  • Oplever en summende lyd og oplever sig adskilt fra kroppen, som de kan se fra et punkt over dem. Klar bevidsthed og kan bevæge sig gennem vægge.
  • Er bevidste om en anden virkelighed, og bevæger sig hurtigt gennem tunnel.
  • De drages mod et lys, som beskrives som blændende og af stor skønhed, uden at blænde. Nogle oplever et alvidende væsen af lys.
  • De kan opleve et hurtigt, altomfattende tilbageblik i hele deres eget liv, i en tilstand uden for tid og rum.
  • Nogle oplever en paradisisk verden af skønhed.
  • Nogle når en grænse som de ikke kan eller må passere – og der er ingen beskrivelser fra nogle som skulle have passeret denne grænse. Ved denne grænse beslutter de eller bliver bedt om at vende tilbage til livet.
  • Der findes også beskrivelser (men færre, eller ikke så ofte fortalt) som beskriver rædselsvækkende visioner af helvedsriger med skræk og angst.
  • For mennesker som har haft nærdødsoplevelser er det en oplevelsesmæssig kendsgerning at bevidstheden fortsætter efter døden

Karakteristisk for personer, der har haft nærdødsoplevelser er, at deres liv forandres radikalt bagefter. De bliver mere tolerante og kærlige, får større interesse for åndelige værdier, og får et mere afklaret, og mindre angstfyldt forhold til døden.

Ifølge forskning lader nærdødsoplevelsesminder til at have mere detajleringsgrad end virkelige hændelser. [1]

Ud-af-kroppen[redigér | redigér wikikode]

Et specielt fænomen i forbindelse med nærdødsoplevelser, er ud-af-krop-oplevelserne. Her oplever den døende, at han eller hun svæver ud af den fysiske krop, ofte fire-seks meter over denne, men også længere væk. Herfra ser man sig egen livløse krop, og måske også, hvordan lægerne forsøger genoplivning.

Psykoanalytikeren Carl Gustav Jung havde en sådan oplevelse, da han var ved at dø af et hjertetilfælde i 1944. I hans version befandt han sig højt oppe i verdensrummet, hvorfra han kunne se jordkloden med Sri Lanka under sig.

I forbindelse med disse ud-af-krop-oplevelser har nogle beskrevet, at deres sjælelige legeme var forbundet med den fysiske krop ved en slags navlestreng, en sølvsnor.[2] Denne sølvsnor, har muligvis forbindelse til hjerteområdet. Så længe den er intakt, kan man vende tilbage til den fysiske krop. Når den brister, er dette udelukket, og man dør fysisk.

Ud-af-krop-oplevelsen er dog ikke kun noget, der kan forekomme, når man er ved dødens grænseegne. De kan også opstå helt spontant ved raske mennesker. For eksempel under ekstrem stress, forud for migræne-anfald, og endog tilfældigt. De kan opleves under drømme, de såkaldte klare eller lucide drømme. Og de kan fremkaldes bevidst ved meditation, noget buddhistmunke og shamaner siges at have benyttet sig af.

Ud-af-krop- og nærdødsoplevelser findes beskrevet flere steder i litteraturen. Cand. psyk. Else Kammer Laursen peger i sin bog "Ud-af-krop-oplevelsen og døden" bl.a. på "Lykkens Kalosker" og "Den lille Pige med Svovlstikkerne" af H.C. Andersen. Ernest Hemingway har også beskrevet en sådan oplevelse i bogen "Farvel til Våbnene".

Efter døden[redigér | redigér wikikode]

I forestillinger om en evig sjæl, er det vigtigt at man dør på en ordentlig måde. Dette er den svenske psykiater og parapsykolog Nils-Olof Jacobson inde på i "Livet efter døden?", hvor han fortæller, at sjælen, hvis den ikke erkender at være død, kan forblive i en slags pinefuld mellemtilstand, hvorfra den ikke kan "komme videre".

Den czekisk-amerikanske psykiater Stanislav Grof, der bl.a. har beskæftiget sig med døende i LSD-terapi, mener, at oplevelserne fra døende patienter er ualmindeligt overbevisende. Han mener, at de i høj grad kan bidrage til troen på en eller anden form for eksistens hinsides den fysiske død.

Nils-Olof Jacobson er på linje med denne opfattelse. Han mener, at det foreliggende materiale om parapsykologi og dødsoplevelser, om ikke beviser overlevelse, så dog er så omfattende, at det kan begrunde rationel grundet tro på overlevelse. For, som han skriver, videnskaben har ikke bevist liv efter døden, men den har endnu mindre bevist, at døden er afslutningen på alt.

Den schweiziske psykoanalytiker Marie-Louise von Franz, der bl.a. har skrevet en bog om "Drøm og død", mener, at døendes drømme forbereder bevidstheden på vidtgående forvandlinger og på en fortsættelse af livsprocessen. Hun har fundet frem til, at døendes drømme har temaer og strukturer, der er i overensstemmelse med forskellige religioners lære om livet efter døden.

C.G. Jung havde nogle drømme om sin afdøde kone og far, som gav ham meningsfulde oplevelser af sjælens udvikling efter døden.

Beskrivelser af processerne og oplevelser efter døden er beskrevet i den flere tusinde år gamle tibetanske dødebog (Bardo Thödol) samt i tilsvarende ægyptiske dødebøger.

Medicinsk forklaring[redigér | redigér wikikode]

Inden for videnskabelig medicin mener man at nærdødsoplevelsen beror på en forandring i blodgennemstrømningen til hjernen, hvad der kan give hallucinationer når hjernen mangler ilt.
Dem der må formodes at have været nærmest døden, men som kom tilbage, har hjerneskader !

Et tværvidenskabeligt forsøg på at undersøge fænomenet gøres i "International Association for Near-Death Studies" (IANDS) som samler beretninger fra rundt om i verden.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Vedfelt, Ole, Drømmenes dimensioner, Gyldendal 1989
  • Laursen, Else Kammer, Ud-af-krop-oplevelsen og døden, Borgen 1980
  • Jacobson, Nils-Olof, Liv efter døden? Om parapsykologien, mystikken og døden, Lindhardt og Ringhof 1982
  • Grof, Stanislav, Den indre rejse 1-4, Borgen 1977ff
  • Fabricius, Johannes, Dødsoplevelsens psykologi, Rhodos 1972
  • Bertelsen, Jes, Døden og dødsprocessen, Vækstcenteret 1995
  • Bertelsen, Jes, Dybdepsykologi 2, Genfødelsens psykologi, IV Dødspsykologi
  • Kübler-Ross, Elisabeth, Døden og den døende, Gyldendal 1973
  • Rinpoche, Sogyal, Den Tibetanske bog om Livet og Døden, Gyldendal 2000
  • Moody, Dr. Raymond, Livet efter livet, Borgen 1999

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer/noter[redigér | redigér wikikode]

  1. University of Liège (2013, March 27). Memories of near death experiences: More real than reality?. ScienceDaily Citat: "...The results were surprising. From the perspective being studied, not only were the NDEs not similar to the memories of imagined events, but the phenomenological characteristics inherent to the memories of real events (e.g. memories of sensorial details) are even more numerous in the memories of NDE than in the memories of real events...
  2. En sølvsnor er også omtalt i Det Gamle Testamente, Prædikerens Bog 12.6 "...førend sølvsnoren brister og guldskålen brydes itu, før krukken slås i stykker ved kilden og det søndrede hjul falder ned i brønden".

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]