Nævningeting

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Mergefrom.svg Sammenskrivningsforslag
Artiklen jury er foreslået skrevet ind i denne artikel.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.

Et nævningeting er en behandlingsform i visse straffesager.

Efter 1. januar 2008 findes nævningeting både ved byretterne og landsretterne. Tidligere fandtes de kun ved landsretterne.

Sammensætning og proces[redigér | redigér wikikode]

Tinget består i dag af 6 nævninge, tidligere 12, (Jf. Retsplejelovens § 12, stk. 5), der udtages efter lodtrækning fra en grundliste, der udarbejdes af et udvalg i hver kommune.

Nævningene må ikke tale om sagen med andre end hinanden. Når advokaterne har fremlagt sagen i retten, belæres nævningene af retsformanden (den ledende juridiske dommer), som dermed giver nævningene sin opfattelse af sagens juridiske sammenhæng.

Herpå skal nævningene tage stilling til skyldsspørgsmålet.

Den dobbelte garanti[redigér | redigér wikikode]

Hvis et nævningeting finder tiltalte ikke-skyldig, afsiges straks en dom om frifindelse.

Findes tiltalte derimod skyldig (hvilket kræver mindst 8 stemmer ud af 12), kan de tre juridiske dommere følge eller tilsidesætte denne beslutning.

Bliver beslutningen tilsidesat skal anklagemyndigheden, såfremt den fortsat ønsker tiltalte dømt, bringe sagen for et nyt nævningeting – sagen skal altså gå om. Anklagemyndigheden kan dog også vælge at frafalde yderligere retsforfølgning.

Den regel, at de juridiske dommere kan tilsidesætte nævningenes skyldigkendelse, kaldes den dobbelte garanti, fordi tiltalte derfor kun kan dømmes, hvis både nævningene og de juridiske dommere er overbeviste om vedkommendes skyld.

Strafudmåling[redigér | redigér wikikode]

Her deltager nævningetinget samt tre juridiske dommere –- nævningene har hver én stemme mens dommerne tilsammen har lige så mange stemmer som nævningerne. Ved afstemning om strafudmåling gælder almindeligt flertal. Er der stemmelighed, gælder det mildeste resultat for tiltalte.

Ønsker tiltalte at anke, er det kun for strafudmålingen, det kan ske. Skyldsspørgsmålet kan ikke ændres.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.