Nøgle (musik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Her ses hele rækken af noteringsnøgler. Fra venstre er diskant-, bas-, alt-, tenor-, violin-, sopran-, tromme-, bariton-, subbas- og mezzosoprannøglen
En G-nøgle og tonen G. Siden "knuden" i nøglen ligger på samme nodelinie som noden, får noden værdien G.

Nøgler, eller noteringsnøgler, bruges i nodesystemet til at bestemme en tones udgangspunkt.

Noteringsnøglerne blev taget i brug efter middelalderen, da man begyndte at udvikle et nodesystem med rytmer og nodelinjer. Det var specielt i barokken, der blev udviklet de forskellige nøgler til de nyligt udviklede instrumenter, så man ikke skulle anvende alt for mange hjælpelinier (se node). Mange af nøglerne er stadig i anvendelse i klassisk musik og salmer, men i de fleste former for nyere musik bruges kun diskant- og basnøglen.

Nøgletyper[redigér | redigér wikikode]

I vores nodesystem findes tre forskellige slags nøgler:

  • G-nøgle – Se diskant- og violinnøglen. Kaldes også diskantnøglen, og er formentlig den mest anvendte.
  • F-nøgle – Se bas-, og subbasnøglen. Også kaldet basnøglen.
  • C-nøgle – Se alt-, tenor-, sopran-, bariton- og mezzosoprannøglen.
  • Trommenøgle – Bruges ikke som en alm. nøgle, men som indikator for trommernes nodelinie(r).

Nøgler[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: