Nøgleroman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Amalie Skrams roman Constance Ring kan ses som en nøgleroman

Nøgleromaner er romaner, der har udgangspunkt i faktiske begivenheder og indeholder karakterer, der er baseret på faktiske personer[1].

Begrebet er afledet af det franske begreb roman à clef, der har en tilsvarende betydning. »Nøglen« til romanen er således kendskab til dens kontekst. Der gives ikke klare kritierier for, hvornår en roman er en nøgleroman, men man betoner ofte en høj grad af forankring i virkeligheden i dens skildring af emnestoffet.

Der er en række årsager til at skrive nøgleromaner, og foruden den øgede kunstneriske frihed kan valget skyldes bekymringer om at pådrage sig sociale eller juridiske konsekvenser, hvis værket kan opfattes injurierende eller vil kunne anvendes i bevisførelsen ved en retssag, der omhandler begivenheder skildret i værket.

Eksempler på nøgleromaner[redigér | redigér wikikode]

August Strindberg skrev den kendte nøgleroman Röda rummet

Den danske naturalist Herman Bangs Haabløse Slægter (1880) og Stuk (1887) er eksempler på nøgleromaner. I den første roman er der klare referencer til Bangs opvækst, mens han i Stuk i vid udstrækning henter inspiration til omgivelserne i københavnske kulturinstitutioner og lader sine karakterer basere på personer i den tids københavnske borgerskab og kulturelite. Et andet – og lignende – eksempel fra samme periode er den svenske forfatter og dramaturg August Strindbergs Röda rummet fra 1879, der tilsvarende basererer sig på kulturlivet og borgerskabet i Stockholm, som det blev oplevet af Strindberg.

Amalie Skrams romaner, og deriblandt Constance Ring (1885) og Forraadt (1892) læses også bredt som nøgleromaner med udgangspunkt i forfatterens ægteskabelige forhold.

Et modernistisk eksempel kan findes i Tom Kristensens Hærværk fra 1930, hvor hovedpersonen bærer lighed med forfatteren i form af både beskæftigelsen som kulturskribent på et radikalt dagblad og problemer med alkoholisme[2], og hvor faktiske personer som blandt andre Henrik Cavling er inspiration til de fleste af tekstens personer [3]. Den amerikanske forfatter Djuna Barnes' Nattens skove (engelsk: Nightwood) (1936) har udgangspunkt i forfatterens forhold til billedhuggeren Thelma Wood og den dadaistiske kunstner baronesse Elsa von Freytag-Loringhoven[4]. Den britiske forfatter George Orwells Animal Farm (1945) læses ofte allegorisk som en metafor for magtkampene i Sovjetunionens kommunistiske parti[5][6][7][8], mens Jack Kerouacs forfatterskab, inklusive hans hovedværk Vejene (engelsk: On the Road) (1957), kan opfattes som sammesat af nøgleromaner med udgangspunkt i Kerouacs oplevelser som beatnik[9][10].

Mere nutidigt og populærlitterært kan man fremhæve Hanne-Vibeke Holsts trilogi om den fiktive karakter Charlotte Damgaard, der indholder romanerne Kronprinsessen, Kongemordet og Dronningeofret, og hvor der, på trods af forfatterens afvisninger af, at der er tale egentlige nøgleromaner[11], blandt andet kan drages paralleller til formandsopgøret i Socialdemokratiet i begyndelsen af 1990'erne. Et andet eksempel er Knud Romers roman Den som blinker er bange for døden fra 2006, som bygger på forfatterens oplevelser under opvæksten i NykøbingFalster, og som efter udgivelsen resulterede i en polemik, fordi der var uenighed om sandfærdigheden af Romers skildring af sin opvækst[12].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Den Danske Ordbog: nøgleroman
  2. Jørgensen, Aage: Omkring Hærværk, s. 20-74.
    Hans Reitzels Forlag, 1969
  3. Interview med Tom Kristensen, Politiken, 3. april 1960
  4. Gammel, Irene: Baroness Elsa: Gender, Dada and Everyday Modernity, s. 357
    MIT Press, 2002
  5. Rodden, John: Understanding Animal Farm: A Student Casebook to Issues, Sources, and Historical Documents, ss. 48-49
    Greenwood Publishing Group (1999)
  6. Carr, Craig L.: Orwell, Politics, and Power, ss. 78-79
    Continuum International Publishing Group (2010)
  7. John Rodden, et al.: Understanding Animal Farm, s. 5
    Westport (1999)
  8. Hitchens, Christopher: Why Orwell Matters, s. 186
    Basic Books (2002)
  9. Sandison, David: Jack Kerouac: An Illustrated Biography
    Chicago Review Press, 1999
  10. Beatdom: Who's Who
  11. Mads Kastrup: Det handler ikke om Lykketoft, Berlingske Tidende, 5. november 2005
  12. Poul Behrendt: Den som lyver uden at blinke taler sandt, Politiken, 10. februar 2007