Nøkken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Merge-split-transwiki default.svg Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Åmand (nøkke).   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
Näcken af Ernst Josephson fra 1882.

Nøkken er ifølge folketroen et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil. Nøkken kan have skikkelse af alt med fire ben, men det siges at den ikke kan genskabe buen på hornene hos en vædder. De oftest fremkommende skikkelser er et menneske eller en lille hest med meget lang hale. Hesten ville prøve at lokke et uvidende menneske til at røre sin hale. Gjorde man det, sad man fast, og nøkken ville kaste sig i vandet og drukne den ulyksalige.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Skulpturen Nök vom Meeresgrunde ("Nøk fra havets bund") af Otto Petri (1907) i en karpedam i Treptower Park i Berlin.
Rekonstrueret springvand i Wismar i Tyskland, formet som Nix und Nixe, mandlig og kvindelig vandånd.

Ordet nykr, eller nøk, forekommer i ulige varianter i de fleste germanske sprog. Nøkken kaldes Näcken eller Neckensvensk. I Skåne bliver skikkelsen også kaldet älven og bäckamannen. Nordpå til Uppland og Värmland bruges dertil betegnelsen strömkarlen, der tilsvarer den norske "fossegrimen", og endnu længere nord desuden forskarl, kvarngubbe og andet. På dansk er betegnelsen nøkken eller i ubestemt form en nøkke. En lignende figur i dansk folketro er Åmanden. På engelsk kaldes nøkken the Nix, eventuelt a nicker, og på tysk der Nix, der Neck, der Nöck, der Wassermann eller der Nickelmann.

Disse figurer er mandlige, mens det tyske ord die Nixe benyttes om en kvindelig vandånd, i flertal iblandt også kaldet Rheintöchter ("Rhindøtre"). Disse kan antage form af kønne, havfrue- eller undinelignende skikkelser med langt hår, smuk sang og dans, kneb, de bruger for at lokke mennesker ud i vandet. Tilsvarende kan også Nikse i ældre dansk og nixie og nixy på engelsk betyde "kvindelig vandånd". Den tyske flertalsform Nixen bruges både om mandlige og kvindelige, havfolk-lignende vandånder.

Det gammelengelske nicor bruges om uhyret Grendel [1] - en efterkommer af Bibelens Kain - i det angelsaksiske heltekvad Beowulf fra 700-tallet. Ordet er også ophav til dialektordet knucker, som betegner et slangelignende vanduhyre, der ifølge gamle historier lever i dybe tjern i Sussex. [2]

Nøkken i Norge[redigér | redigér wikikode]

I Norge kendes et klart memorat (i folkemindevidenskaben en mundtlig fortælling, bygget på personlige minder, men af en sagnagtig karakter) om nøkken fra omkring 1850. Derefter kendes han kun fra sagn. Altså ophørte nordmænd sandsynligvis at tro på nøkken omkring 1850, og historier om ham fra en senere tid har været fortalt kun som underholdning, eller for at skræmme børn fra at gå ned til vandet. [3]

Ellers kendes nøkken fra beretninger om Åsgårdsreia. Herom beretter Peter Christen Asbjørnsen: "…i spidsen rider Nøkken paa sin sorte Hest." [4]

Nøkken i Sverige[redigér | redigér wikikode]

I Skåne i Sverige fortælles det, at nøkken – eller näcken, som han hedder i Sverige – var en mester på sit instrument. Han lærte gerne fra sig, men det var en farlig lærdom at besidde. En spillemand kunne blive så fortryllet af sit eget spil, at han ikke kunne stoppe igen, før han havde mistet sin forstand. Men det var ligeså farligt for de dansende, som heller ikke kunne lade være at danse uafbrudt. Fortryllelsen kunne kun brydes, hvis nogen af de tilstedeværende skar strengene over med en kniv.

Den svenske kunstner Ernst Josephson (1851-1906) malede det berømte billede Strömkarlen af den nøgne mand med hår af søgræs, der spiller violin. Dette billede er for mange blevet opfattelsen af nøkken.

Nøkken på Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Lidt i samme stil fortælles det på Færøerne, at nøkken kunne tryllebinde hele landsbyer. For at bryde nøkkens magt, kunne man dog sige dens navn "Nykur" (udtales "niikur"), og straks ville den lade alle gå. Fra Færøerne er der også sagn om hvordan nøkken kunne bruges som arbejdshest, ved at spytte på dens ryg og riste kors over den hver dag. Glemte man det en enkelt dag, ville den enten tryllebinde dem i nærheden, eller stikke af.

Den mest frygtede danske nøkke er nok den, som holder til i Læsåen på Bornholm. Hvert år skal den have et offer, ellers oversvømmer den området. Heldigvis advarer åen, når det er tid til at han skal have sit offer. Så lyder en røst fra åen: "Tiden er kommen, men manden er der endnu ikke!" Hvis man hørte nøkken spille på sin violin, kunne det være et varsel om at et menneske skulle lide druknedøden.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. nicor(**)+, m., water-monster, ("Nicker" (arch.)), Sea-Serpent; gp. nicera, 844; ap. niceras, 421, 574, nicras 1429. [OHG. nihhus, Ger. Nix(e)], citeret fra: http://www.heorot.dk/monstrorum.html
  2. "A famous Dragon called a Knucker lived in a pool near the village of Lyminster called the Knucker hole", citeret fra: http://www.sussexarch.org.uk/saaf/dragon.html#main4
  3. Velle Espeland: Spøkelse! (s. 175), forlaget Humanist, Oslo 2002, ISBN 82-90425-57-0
  4. Velle Espeland: Spøkelse! (s. 109)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Nordisk mytologi Stub
Denne artikel om nordisk religion og mytologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.