Nørrejylland
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nørrejysk)
-
Ikke at forveksle med Nordjylland.
Nørrejylland betegner hele Jylland nord for Kongeåen; Nørrejylland er således ikke det samme som Nordjylland, der i store træk betegner Himmerland, Morsø og Jylland nord for Limfjorden (Nørrejyske Ø).
Historisk havde Nørrejylland i middelalderen sit eget landsting (Viborg Landsting). Her blev der blandt andet foretaget flere kongevalg og kongehyldninger.
Betegnelsen bruges særlig i Sønderjylland men sjældent i dag i resten af Jylland, med Landsarkivet for Nørrejylland (indeholdende arkivoplysninger om områdets borgere fra de sidste 200-300 år) som en væsentlig undtagelse. De Kongerigske enklaver hvor af flere ligger i Tyskland var knyttet til landsarkivet i Viborg.