NKVD

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
NKVD / НКВД
Folkekommissariatet for Interne Anliggender

russisk: Народный комиссариат внутренних дел
Narodnyy komissariat vnutrennikh del
NKVD emblem
Emblema NKVD.svg
MoskwaLubianka1.jpg
Lubjankapladsen i Moskva med NKVD-bygningen i baggrunden.30. maj 2003
Overblik
Arbejdsområde: Efterretningsvæsen
Oprettet: 1934
Foregående agenturer: GPU (1922-1923)
OGPU (1923-1934)
Nedlagt: 1946
Efterfølgende agentur: MVD
Underlagt: Coat of arms of the Soviet Union 1923–1936.svg
Folkekommissærernes råd
Hovedkvarter: Lubjanka, Moskva
Ledelse
Folkekommissæren for Interne Anliggender: Genrikh Jagoda
(1934-1936)
Tidligere Folkekommissæren for Interne Anliggender: {{{forgænger_navn}}}
Folkekommissæren for Interne Anliggender: Nikolaj Jezjov
(1938)
Folkekommissæren for Interne Anliggender: Lavrentij Berija
(1938-1945)
: {{{leder4_navn}}}
: {{{leder5_navn}}}
: {{{leder6_navn}}}
: {{{leder7_navn}}}
Hjemmeside: {{{webside}}}
Noter
{{{fodnoter}}}

NKVD (Народный комиссариат внутренних дел), Narodnyj komissariat vnutrennich del ("Folkekommissariatet for indenrigs anliggender"), var Sovjetunionens kombinerede sikkerhedstjenste 1934-1946. NKVD forestod massemord, tortur, terror og lignende metoder mod såvel den egne befolkning som udenlandske medborgere.

NKVD blev etableret i juni 1934. I juli 1934 inkorporeredes tillige den '"alunionelle politiske forvaltning" OGPU (med aner fra tjekaen) i NKVD.

NKVD aktiviteter[redigér | redigér wikikode]

I perioden 1935-1938 gennemførte NKVD, på order fra Stalin en bred terror, som ledte til massearrestationer, massehenrettelser, forsvindinger og deportationer. Millioner af mennesker blev ofre for disse aktioner i 1930-erne. Næppe nogen statlig organisation i historien kan anses at have begået så mange ugerninger som NKVD, og næppe nogen stat i Europa kan anses at have så mange mordere som Sovjetunionen.

I visse tilfælde gennemførtes udrensninger i NKVDs kadrer ved mord på morderne af NKVD eget personale efter order fra Sovjetledelsen, sandsynligvis for at kunne opretholde en slags kontrol over mordmaskineriet, som umiddelbart efter udrensningerne fortsatte sit arbejde.

Det var under NKVD-kommando, at de mange militære og paramilitære specialstyrkeenheder blev oprettede under Anden Verdenskrig. Specialstyrkerne udførte rekognosceringsopgaver, sabotage bag fjendens linjer og uddannede og ledede partisangrupper, der bandt en stor del af de tyske invasionsstyrker i baglandet. Det var formentlig under krigen, at russerne indså betydningen af denne type operationer. Straks efter krigens afslutning begyndte generalstaben at udvikle strukturen for de styrker, som senere er kendt som spetsnaz. Berija var leder af NKVD fra 1938 til 1945 og igen i 1953.

I foråret 1940 udførte NKVD massehenrettelser af omkring 4.000 polske officerer fra den besatte østlige del af Polen i Katyn, et skovområde beliggende vest for Smolensk i Rusland samt mange tusind yderligere ved lignende aktioner. Lignende mord skete i Litauen, Letland og Estland samt under begge krigene mod Finland.[Kilde mangler]

Der findes tillige oplysninger om samarbejde mellem NKVD og Gestapo, blandt andet den 7. december 1939 i det polske Zakopane med mål at udrydde en polsk modstandsbevægelse,[1][2] marts-april 1940 i Kraków, hvor blandt andre Margarete Buber-Neumann, en tysk kommunist, blev overdraget af NKVD til Gestapo.[Kilde mangler][3]

Nikolaj Ivanovitj Jezjov (Николай Иванович Ежов) var den mest berygtede chef for NKVD[Kilde mangler]. Jezjov efterfulgte Genrich Jagoda og under hans lederskab gennemførtes 1936-1938 de store udrensninger, som undertiden efter Jezjov kaldes jezjovsjtjina. Jezjov myrdede personligt sin forgænger med et pistolskud i hovedet[Kilde mangler]. Jezjov blev senere myrdet på samme måde af sin efterfølger Berija[Kilde mangler].

KGB[redigér | redigér wikikode]

NKVD skiftede navn til KGB i 1946. I Sovjetunionen kontrollerede KGB grænsestyrkerne og havde desuden specialuddannede enheder der udførte skjulte operationer, hemmelige rekognosceringer og direkte aktioner i andre lande. Under Direktorat S (de illegale) havde KGB en lille gruppe specialsoldater, der udførte strategisk sabotage og snigmord. Normalt ville denne gruppe operere som en del af de luftbårne styrker og deltog bl.a. i henrettelsen af den afghanske præsident og hans familie i 1979.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.polandsholocaust.org/1939.html  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  2. Robert Conquest: (1991) Stalin: Breaker of Nations, ISBN 0-88029-394-2 På danske biblioteker (Engelsk)
  3. Margarete Buber-Neumann Fånge hos Hitler och Stalin (1948), Under Two Dictators (1949)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°45′38″N 37°37′41″Ø / 55.7606°N 37.6281°Ø / 55.7606; 37.6281