Naddoddur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Naddoddur kaldte det nye land "Snølandet"

Naddoddur (oldnordisk: Naddoddr, islandsk: Naddoður) var en viking, der opdagede Island omkring år 860.

Ifølge den islandske saga fødtes han i Agder, i Norge, og var blandt de første nordmænd på Færøerne efter at Grímur Kamban var den første som havde bosat sig der i 825. En dag tog han til Norge, men på vejen tilbage kom han i en alvorlig storm, mistede kursen og sejlede op til Island. Ved Reyðarfjörður landede han og sine mænd, og fandt der ingen mennesker. Det sneede den dag de igen tog hjem til Færøerne, og så kaldte de landet Snæland. Senere fik landet dets nuværende navn Island.

Muligvis er Naddoddur faderen til Ann Naddodsdóttir fra Shetlandsøerne. 1850 fandt forskere Naddodds navn hugget i en runesten på øen Bressay, Shetlandsøerne, og det har siden været en gåde for forskerne. På stenen findes ogam-alfabetet der er en blanding af piktiske og norrøne ord:

CROSCC NAHHTVVDDARRS DATTR ANN

Dette har forskerne fortolket som "Et kors til minde om Naddodds datter Ann".

Det kan dog ikke bevises at faderen til kvinden Ann er den samme som den Naddodd som opdagede Island. Det er også blevet hævdet at Naddoddur sejlede videre og opdagede Amerika 150 år før Leif den Lykkelige, men det er kun spekulationer.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]