Nanna Ullman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nanna Ullman

Personlig information
Født Nanna Johansen Rediger på Wikidata
2. maj 1888 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 21. maj 1964 (76 år) Rediger på Wikidata
Göteborg, Sverige Rediger på Wikidata
Far Viggo Johansen Rediger på Wikidata
Ægtefælle Sigfrid Ullman Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Billedhugger, kunstner Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Vigga Nanna Johansen Ullman (født 2. maj 1888 i København, død 21. maj 1964 i Göteborg.[1]) var en dansk billedhugger.

Nanna Johansen Ullman var datter af maleren Viggo Johansen og Martha Kirstine Møller. I 1920'erne mødte hun den svenske kunstnerkollega, maleren Sigfrid Ullman, som hun senere giftede sig med. Parret flyttede til Göteborg i 1929, hvor Sigfrid Ullman arbejdede som lærer på Valands malerskole frem til 1938.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Udlært snedkersvend hos Brødrene Eriksson, Arvika, Sverige. Kunstakademiet i København 1912-1914, senere elev af billedhuggeren, professor Julius Schultz.[1]

Kunstnerisk virke[redigér | rediger kildetekst]

Efter uddannelsen på Kunstakademiet rejste og arbejdede Nanna Johansen Ullman i længere perioder i udlandet, herunder i Italien, hvor hun eksempelvis boede i Rom 1924-28. Inden da var hun engageret i det danske kunstliv. Tidligt fik hun værker anerkendt på de censurerede udstillinger i København, Kunstnernes Efterårsudstilling og Charlottenborgs Forårsudstilling. Hun arbejdede med iagttagelsen af naturen, som resulterede i "en fast og sluttet helhedsvirkning, forenet med en nøje gengivelse af modellens karakteristika", som kunsthistorikeren Dorthe Falcon Møller beskriver det i Weilbachs Kunstnerleksikon.

I 1916 havde Nanna Johansen været blandt de 25 kunstnere, der skrev under på et opråb til danske kvindelige kunstnere om at give møde den 7. februar til stiftelsen af en faglig forening for kvindelige kunstnere. Foreningen blev dannet og fik navnet Kvindelige Kunstneres Samfund.[2] Nanna Johansen blev valgt ind i bestyrelsen i 1918 og genvalgtes til 1922.[3]

Een af foreningens første store satsninger var Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling i 1920, og Nanna Johansen var med i den forberedende komité, sammen med Bertha Dorph, Marie Henriques, Helvig Kinch, Karen Hannover m.fl.[4] Hun deltog selv i udstillingen med tre værker: "Venus og Amor", gips, "Hoved i Sandsten" og "Dreng i Bronze".[5]

I 1926 vistes på Kunstindustrimuseet 10-års jubilæumsudstillingen for Kvindelige Kunstneres Samfund: Dansk - Norsk og Svensk Kunsthaandværk. Det var den første udstilling i det nye Kunstindustrimuseum, og det var første gang, kvindelige kunstnere viste deres kunstindustrielle arbejder i København. Inviterede var kunstnere og kunsthåndværkere fra Norge og Sverige, og udstillingen modtog støtte fra Det Lachmannske Fond. I udstillingen deltog Nanna Johansen med et enkelt værk, katalognr. 129, en Cigaretslukker.[6]

Under sit efterfølgende ophold i Rom modellerede Nanna Johansen i 1926 en portrætbuste af Benito Mussolini.[7] Processen blev udførligt beskrevet i flere danske og italienske dagblade. Herning Avis omtalte udstillingen i den skandinaviske forenings lokaler i Rom i 1927. Her udstilledes portrætbusten sammen med et Mussoliniportræt af den svenske kunstner Oskar Johannesson (1883-1963): "Hun [Nanna Johansen, red.] fremstiller Italiens diktator som den noget trætte, desillusionerede, moderne statsmand. I modsætning hertil møder svenskeren Oskar Johannesson med en buste, der forestiller Mussolini som den temperamentsfulde revolutionsleder."[8]

Fra efteråret 1929 var Nanna Johansen Ullman bosat i Göteborg sammen med sin mand, Sigfrid Ullman. Hun fortsatte sin karriere som billedhugger, og flere af hendes skulpturer fandt plads i det offentlige rum samt på kunstmuseer.[7]

Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Værker i offentlig eje[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

  • Akademiets lille guldmedalje 1916
  • Akademiets stipendier 1915-18[1]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e Dorthe Falcon Møller i Weilbachs Kunstnerleksikon.
  2. ^ Marie Laulund: "Da Kvindelige Kunstneres Samfund blev til", s. 27, i 100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund , udgivet på forlaget Saxo 2014. Red. Charlotte Glahn og Nina Marie Poulsen. ISBN 978 87 7081 041 8
  3. ^ "KKS bestyrelsesmedlemmer: Johansen Ullman, Nanna (1888-1964), billedhugger". Bilag I. Biografiske data over nævnte kunstnere i speciale i kunsthistorie ved Københavns Universitet, kunsthistoriker, museumsinspektør Sofie Olesdatter Bastiansen 2015: I forhandling med arkivet - fortællinger fra kunstnerforeningen Kvindelige Kunstneres Samfund fra perioden 1916-1961.
  4. ^ Hanne Abildgaard: "Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling 1920", s. 203, 205 og 206, i Astrid Holm & Co, forskningsbaseret tekst til katalog for Øregaard Museums udstilling 2019. ISBN 978 87 996454 5 9
  5. ^ Katalog til "Kvindernes Retrospektive Udstilling" 1920 i Den Fries Udstillings Bygning. Beror i Det Kongelige Bibliotek, samlingen fra Kvindelige Kunstneres Samfund. Kopi i KKS-arkivet læst den 24.05.2020
  6. ^ Katalog til Kvindelige Kunstneres Samfunds Udstilling i Kunstindustrimuseet, s. 8. Det Kongelige Bibliotek, Kvindelige Kunstneres Samfunds samling. Kopi i KKS-arkivet, læst 24/5 2020
  7. ^ a b Nanna Johansen af Dorthe Falcon Møller i Weilbachs Kunstnerleksikon
  8. ^ Herning Avis den 7. april 1927, s. 8: "Dansk Kunst i Rom", v. brevkort fra skribenten Cæsar, den 3. april 1927. Det Kongelige Bibliotek. Læst via Mediastream den 22.01.2021. Tak for noter ved filolog Bernadette Preben-Hansen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]