Narcissistisk personlighedsstruktur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en diagnose som har visse fællestræk med psykopati. Diagnosen findes ikke i det europæiske diagnosesystem ICD, men findes derimod i det amerikanske diagnosesystem DSM («Narcissistic Personality Disorder»).

Nogen mener, at denne personlighedsforstyrrelse eller narcissisme opstår som følge af vanskelige oplevelser i tidlig barndom, men præcis hvordan dette sker er det flere forskellige teorier om.

En teori bygger på at barnet udsættes for stress (cortisol) i tidlig alder og at det skader vigtige komponenter i hjernen, sådan at de genetisk baserede forudsætninger for tilfredstillelse af en del primærbehov ikke bliver dækket. Sådanne primærbehov er behovet for selvbekræftelse, og derigennem opbygning af en psykologisk tærskel for krænkelse.

Gennem læring i tidlig alder kobles milliarder af nerveceller sammen. Stresshormonet cortisol (ol.) skader sådanne nerveopkoblinger samt vitale komponenter i hjernen (hippocampus, amygdala) som styrer vores følelser. Stress i tidlig barndom fører derfor til færre "opkoblinger" end normalt samt skade eller reduceret udvikling på vigtige komponenter.

Man må antage, at hjernen derfor primært kobler de koblinger som er vigtige for organismens overlevelse, og at de sekundære og højere hjernefunktioner tager skade/blir dårligt udviklet. Empati er en sådan højere hjernefunktion. Derigennem udvikles den narcissistiske personlighed, mangel på empati og frygt for krænkelse af eget selv, eller sagt på en anden måde, frygten for at andre ikke skal have empati med en selv, også kaldet egoisme.

Sigmund Freud beskrev en «primær narcissisme», en naturlig tilstand for nyfødte børn, og «sekundær narcissisme» som betyder, at personen ikke kom ud af spædbarnstilstanden, og dermed vokser op med et udækket behov for bekræftelse af sit eget selv.

En person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse fremstår som «selvoptaget», men det er en overfladisk og altfor enkel beskrivelse.

Egentlig mangler personen en klar udvikling af sit «Jeg». "Jeg'et" blev aldrig udviklet normalt (på det tidspunkt, hvor det skulle have været udviklet) fordi barnet i en tidlig alder, blev oplært til at opbygge omsorgspersonens "Jeg" gennem frygten for ikke at få den nødvendige opmærksomhed. Resultatet var at barnets eget "Jeg" blev underudviklet/skadet.

Som et desperat (biologisk drevet) forsøg på kompensation for dette prøver personen til enhver tid, og på forskellige måder, at bringe omgivelserne til at bekræfte eksistensen af personens "Jeg", eftersom den eneste måde, personen kan have nogen forståelse af egen eksistens er gennem tilbagemeldinger fra andre. Bekræftelse og tilbagemelding fra omgivelserne er vigtig for alle mennesker, men for en person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er behovet desperat, som om personen ville ophøre med at eksistere, hvis ikke andre retter deres opmærksomhed mod dem.

De styres i realiteten af primitive psykologiske forsvarsmekanismer, som normalt udviklede mennesker er vokset ud af i barndommen. Projektion er en sådan mekanisme – altså at man overfører sine egne svagheder på sine omgivelser. F.eks. ved at antage, at ens partner, børn og kolleger er psykisk syge, egoistiske, krænkende o.l.

Kritik mod sådanne personer udløser naturligt nok følelsen af krænkelse meget tidligere end hos normalt udviklede personer og dermed bliver aggressionen synlig gennem passiv aggression, løgne, (virkelighedsfordrejninger), manipulation, og i en del tilfælde vold.

Sådanne mennesker udsætter oftere deres børn for vold, fordi deres frustrationstærskel er så lav, og fordi de gennem social arv (læring) ofte har lært, at konflikter løses med fysisk eller psykisk vold.

Sådanne forældre har lært, at konflikter løses med vold i egen barndom, og udsætter ofte egne børn og ægtefæller for den samme psykiske og fysiske vold. Særlig synligt bliver dette, hvis en sådan forælder udsættes for kritik af sin forældrerolle.

At slå, groft kritisere eller indespærre sine børn synes de ofte er helt iorden, forde det var det de selv "lærte" var iorden som små. Påpegning af en sådan vold, mødes af umiddelbar benægtelse, selv om barnet fremviser tydelige skader. Udadtil tager en sådan forælder ofte afstand fra vold og strenge straffe. Ligesom i narcissistens øvrige forhold er der ingen sammenhæng mellem ord og handling.

En person med NPF mangler evnen til at anerkende andre personer som selvstændige væsener. Dette som en følge af deres behov for objektrelationer. "Coverte narcissister" investerer ofte i ydre objekter (børn, partner, flot hus, pænt tøj, smart bil, prestigeuddannelse) og spejler sig således i disse objekters vellykkethed: "Se hvor fint tøj mit barn har ..og jeg er dets mor", eller "Se så vellykket dette firma er.. og jeg arbejder her", eller "Se så vellykket min mand er ..og jeg er gift med ham".

Sådan bruges ydre objekter til bekræftelse på egen succes. Dette må ikke forveksles med at være stolt af et ydre objekt, som alle kan være. Forskellen ligger i, at barnet ikke trænger til fint tøj, men emotionel spejling, hvilket det ikke får. I stedet må barnet spejle den voksne!

For at være partner til en narcissist eller barn af en narcissist, er man nødt til at udslette sig selv. Hvilket betyder, at både børn og partnere ofte med tiden udvikler betydelige psykiske problemer. Mennesker, som omgås narcissisten, er nødt til at give afkald på deres egne behov og deres egen virkelighedsopfattelse. Dette kan ofte medføre depression, angst, stress og undertiden psykose som følge af det konstante pres ved at blive hvirvlet ind i narcissistens paranoide og firkantede univers.

De har ikke udviklet en normal evne til at vise respekt for andre, og har ikke normalt mulighed for at føle empati. Dermed bliver en egocentrisk adfærd vigtig for at dække behovet for egen bekræftelse. Opførsel, som kan se respektfuld og/eller empatisk ud, er motiveret af mål styret af bevidste/ubevidste behov for selv-bekræftelse.

Det vil sige, at tilsyneladende respektfuld og empatisk fremfærd fra en person med denne forstyrrelse er et skuespil/virkemiddel, som bliver brugt aktivt i en slags svindel for at manipulere omgivelserne. I realiteten har de ingen empati med andre, da al psykisk energi går til "empati" for dem selv. Det man kalder egocentrisme. Oftest er det partneren eller "det ydre objekt" som oplever den afvigende adfærd, fordi omgivelserne kun ser skuespillet!

Siden en person med «NPF» mangler en klar opfattelse af sig selv, har personen vanskeligt ved at have nogen mening eller opfattelse af noget, som ikke er direkte relevant for personens egen (agenda) dagsorden.

Derfor er det nødvendigt at kopiere normale mennesker så godt som muligt, når det gælder fremvisning af personlige kvaliteter. Værdisyn, meninger, smag, talemåder og så videre, bliver hentet fra andre, og den syge person fremfører i næste omgang det, som skal forestille tegn på ægte, egne personlige kvaliteter. De kopierer det, de opfatter som acceptabelt og værdigt, for det dækker deres grandiose behov for bekræftelse.

Heraf kommer begrebet det falske "jeg", som udgør facaden, de omgiver sig med. Kritik afslører, at denne facade er meget sårbar og opfattes derfor af narcissisten som en alvorlig krænkelse. Ofte kan talemåder og formuleringer lyde unaturlige og måske absurde i sammenhængen, fordi der er tale om kopiering uden reel opfattelse af indholdet. Angivelige synspunkter og meninger kan være vanskelige at følge, kan have dårlig indbyrdes sammmenhæng og til og med afvige grundlæggende fra personens faktiske handlinger og livspraksis.

"Forestillingen" kan virke forvirrende for den som er «publikum», og indtrykket bliver forværret af, at den syge selv åbenbart ikke lægger mærke til mangel på sammenhæng i sine udtalelser. Logiske brister i adfærd er typiske og benægtelser eller bortforklaringer, som måske er yderligere forvirrende en typisk reaktion, hvis man i første omgang påpeger modsigelser i narcissistens verbale udtryk.

Ofte vil det være så svært at finde hoved og hale i narcissistens mange løgne og bortforklaringer, at samtalepartneren opgiver at ræsonnere og i stedet blot lader sig føre med. I første omgang betyder det, at narcissisten ofte har held til at forføre sine omgivelser, f.eks. i retssale og statsforvaltninger.

Hvis man befinder sig tilstrækkelig længe i narcissistens fantasiunivers, mister man fodfæstet og sin egen sans for virkelighed og fantasi, Man bliver med andre ord ført med og hjernevasket.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse regnes som vanskelig at kurere, fordi den er så kronisk i sit fundament.