Narkolepsi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Narkolepsi
Klassifikation
SKS DG47.4
ICD-10 G47.4

Narkolepsi er en sygdom med en pludselig trang til at sove. Når først denne trang melder sig, er den stort set uimodståelig. Narkolepsi har desuden en række symptomer, der kan være umærkelige og mere generende end selve søvntrangen.

Selv om det lyder som en uskyldig sygdom, er det et stort handicap. Narkolepsilidende har svært ved at køre i bus og tog uden ledsager, fordi de med stor sandsynlighed falder i søvn undervejs. Desuden har de ofte svært ved at gennemføre en uddannelse, da de ikke kan holde sig vågne til lektioner og foredrag.

Narkoleptikeres behov for at sove opstår oftest i situationer, hvor de foretager sig noget ensformigt: kører, modtager undervisning, sidder i møde eller sidder stille og arbejder. For nogle narkoleptikere kan behovet for at sove komme helt pludseligt også i aktive situationer. Søvnanfaldende varer fra et par minutter til op mod en halv time.

For mange narkoleptikere gælder det, at de aldrig føler sig udhvilet. Selv om de sover mere om natten, eller tager en eftermiddagslur, består en underliggende følelse af træthed. Narkoleptikere bliver derfor opfattet af deres omgivelser som sløve og ugidelige.

Narkolepsi og kørekort[redigér | redigér wikikode]

Ved en neurologisk sygdom har patienten pligt til at meddele den til myndighederne i forbindelse med kørekort. Krav til at få kørekort som narkoleptiker er ligestillet med en epileptiker[1]. De får en tilladelse på baggrund af en lægelig vurdering. Den foretages bl.a. ud fra, hvornår patienten sidst har fået anfald og omfanget af dem.

Følgesygdomme[redigér | redigér wikikode]

Katapleksi: De fleste narkoleptikere oplever desuden kataplektiske anfald, kortvarige tab af kontrol med musklerne, hvor de afslappes. Ofte varer de få hundrededele sekunder, så omgivelserne sjældent bemærker dem. For nogle patienter er anfaldene hurtige nik med hovedet og en kortvarig sammensynkning af overkroppen. Kun en lille del af dem falder helt sammen. Disse anfald opstår for det meste, når patienten er ivrig, begejstret eller ophidset. Sex kan være en udfordring for dem, der er særligt plagede af katapleksi. Der er dog narkoleptikere, der slet ikke oplever katapleksi samt kataplektikere, der ikke oplever narkolepsi.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Narkoleptikere har større mulighed for at opleve søvnparalyse og hallucinationer i forbindelse med søvnen end andre.

Narkolepsi behandles ofte med Ritalin. Ritalin har en række bivirkninger, og virkningen varer kun 3-4 timer. Et nyere middel Modiodal giver færre bivirkninger og skal ikke tages så ofte, men midlet er meget dyrt. Derfor skal patienten have Lægemiddelstyrelsens tilladelse for at opnå tilskud, hvilket er en omfattende proces og kun opnås, hvis behandling med Ritalin giver uantageligt mange bivirkninger.

Katapleksien behandles i Danmark typisk med Anafranil, der normalt anvendes mod depression.

Se også[redigér | redigér wikikode]

http://laegehaandbogen.dk/neurologi/tilstande-og-sygdomme/sovnsygdomme/narkolepsi-2500.html

Referencer[redigér | redigér wikikode]