Narkotikum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Narkotikum betyder bedøvende stof. Udtrykket narkotika anvendes i bred forstand om stoffer, som har virkning på centralnervesystemet. Det er hovedsagelig stoffer, som ændrer stemningslejet, tankevirksomheden og følelserne. Når formen narkotika bruges i flæng, hentydes ofte til euforiserende stoffer, der også bare kaldes stoffer.

Narkotika inddeles populært i i de 4 undergrupper psykedeliske stoffer (hallucinogener)som LSD og meskalin og cannabinoider , stimulerende stoffer som kokain og amfetamin, opioider som morfin og heroin.[1]

Stofferne har ofte potentiale til at fremkalde psykisk og/eller fysisk afhængighed. Visse stoffer medfører tolerance, som betyder, at der kræves større og større dosis for at fremkalde samme virkning. Det er blandt andet tilfældet ved alkohol.

Narkotika[redigér | rediger kildetekst]

Andre misbrugte og eventuelt vanedannende stoffer[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]