Narnia-fortællingerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Narnia (flertydig).

Narnia-fortællingerne (originaltitel: The Chronicles of Narnia) er navnet på en serie på syv børnebøger af den engelske forfatter C.S. Lewis. Bøgerne regnes for en klassiker i børnelitteraturen, de er oversat til 41 sprog og er solgt i mere end 100 millioner eksemplarer. Bøgerne handler om eventyrlandet Narnia og præsenterer magi, talende dyr og kamp mellem det gode og det onde

De syv bøger[redigér | redigér wikikode]

Troldmandens nevø[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Troldmandens nevø

Troldmandens nevø (udgivet 1955, engelsk: The Magician's Nephew) handler om skabelsen af Narnia og foregår mange år før Løven, heksen og garderobeskabet. Her møder man bl.a. børnene Polly Plummer og Digory Kirke, Dronning Jadis (Den Hvide Heks) og Aslan. I denne "prequel" besvares desuden en række spørgsmål om Narnia: hvordan Aslan skabte verden, hvordan ondskaben kom ind i verden, hvordan det kan lade sig gøre at rejse fra vores verden til Narnia og mange andre spørgsmål. Digory Kirke er den Professor Kirke som de 4 Pevensie børn bor hos i "Løven, Heksen og Garderobeskabet". Disse 2 børn er også med i den 7. bog "Det sidste slag"

Løven, heksen og garderobeskabet[redigér | redigér wikikode]

Løven, heksen og garderobeskabet (udgivet 1950, engelsk: The Lion, The Witch and The Wardrobe) er den første og mest kendte af bøgerne fra Narnia-serien. Den handler om de fire søskende Peter, Susan, Edmund og Lucy Pevensie. De bliver sendt til et afsidesliggende gods af deres mor for at være der indtil 2. verdenskrig er ovre. Under en gemmeleg finder Lucy, den yngste af børnene, ved et tilfælde indgangen til Narnia i et garderobeskab. De fire børn opfylder en ældgammel, mytisk profeti, mens de er i Narnia. De hjælper Aslan og hans hær med at redde Narnia fra den onde Hvide Heks, som har regeret Narnia i en evig vinter i 100 år.

Hesten og drengen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hesten og drengen

Handlingen i Hesten og drengen (udgivet 1954, engelsk: The Horse and His Boy) foregår mens Pevensiebørnene regerer i Narnia – dvs. det tidsrum, der skildres i sidste kapitel af Løven, heksen og garderobeskabet. Hovedpersonerne er den talende hest Bree (narnia), og drengen Shasta. De er begge blevet holdt i fangenskab i landet Calormen syd for Narnia. Ved et tilfælde møder de hinanden og planlægger at vende tilbage til Narnia og friheden. På deres rejse opdager de, at calormerne har til hensigt at invadere Ærkenland, og en del af deres mission bliver derfor at advare kongen mod angrebet.


Prins Caspian[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Prins Caspian (bog)

Prins Caspian (udgivet 1951, engelsk: Prince Caspian) handler om de fire Pevensiebørns anden tur til Narnia. Der er gået 1300 Narnia-år siden deres første rejse. De opdager, at Miraz, prins Caspians onkel, har tvunget Caspian til at flygte ud i skoven, og Miraz har tilranet sig tronen og udråbt sig selv som konge. Igen må børnene prøve at redde Narnia. Hjulpet af narnianerne (deriblandt talende dyr, heltemodige mus, kentaurer og levende træer) og endeligt af Aslan lykkes det dem at give tronen tilbage til den retmæssige hersker, prins Caspian. Dette er også sidste gang, Kong Peter og Dronning Susan er i Narnia – indtil Det Sidste Slag.

Morgenvandrerens rejse[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Morgenvandrerens rejse

I Morgenvandrerens rejse (udgivet 1952, engelsk: The Voyage of the Dawn Treader) vender Edmund og Lucy Pevensie sammen med deres selvgode fætter Eustace Scrubb tilbage til Narnia for at hjælpe Caspian, som nu er blevet konge. Syv af hans fars venner blev forvist under Miraz' ledelse af landet, og dem søger Caspian og den heltemodige mus Rippitjip at finde. Deres farefulde færd bringer dem ansigt til ansigt med mange undere og farer, som de rejser mod Aslans land ved verdens ende. Dette er sidste gang Kong Edmund og Dronning Lucy optræder i Narnia indtil Det Sidste Slag.

Sølvstolen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Sølvstolen

I Sølvstolen (udgivet 1953, engelsk: The Silver Chair) medvirker ingen af de fire Pevensiebørn fra de foregående historier. Aslan kalder Eustace tilbage til Narnia sammen med kammeraten Jill Pole. Her får de til opgave at finde Caspians søn, prins Rilian, som er blevet kidnappet ti år tidligere. Som hjælp får de fire tegn, som de i fællesskab med Nanias beboere tyder og bruger til at trodse farer og skærmydsler, indtil de til sidst finder prins Rilian.


Det sidste slag[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Det sidste slag

Det sidste slag(udgivet 1956, engelsk: The Last Battle) fortæller historien om Narnias endeligt og skaber forbindelse mellem børnenes oplevelser i Narnia og den virkelige verden. Jill og Eustace vender tilbage for at redde Narnia fra den onde abe Skifte, som har narret et æsel til at impersonere Aslan. Alting i Narnia er blevet forvansket og falskt, Narnia ender med at gå under og en ny verden opstår, hvor alting igen er nyt, rent og uberørt af ondskab og falskhed.

Rækkefølge[redigér | redigér wikikode]

De syv bøger blev udgivet uden at være nummereret fra forfatteren og er skrevet i én rækkefølge, men skal læses i en anden. To år efter udgivelsen af den sidste bog, Det sidste slag, skrev en dreng ved navn Laurence til C.S. Lewis og foreslog den rækkefølge, der passede bedst med Narnias egen kronologi. Lewis var enig, og lige siden har dette været rækkefølgen af Narnia-fortællingerne (tabellen her viser rækkefølgen i forhold til udgivelsen sammenlignet med rækkefølgen i forhold til handlingens kronologi):

Ordnet efter udgivelse Ordnet efter handling
Titel År Titel Jord-år Narnia-år
Løven, heksen og garderobeskabet 1950 Troldmandens nevø 1900 0
Prins Caspian 1951 Løven, heksen og garderobeskabet 1940 1000
Morgenvandrerens rejse 1952 Hesten og Drengen 1940 1014
Sølvstolen 1953 Prins Caspian 1941 2303
Hesten og Drengen 1954 Morgenvandrerens rejse 1942 2306
Troldmandens nevø 1955 Sølvstolen 1942 2356
Det sidste slag 1956 Det sidste slag 1949 2555

Som læserne af Narnia-fortællingerne hurtigt vil opdage, går tiden forskelligt i Narnia og i vores verden. F.eks. går der kun et øjeblik, fra børnene i Løven, heksen og garderobeskabet går gennem garderobeskabet ind i Narnia, og til de vender tilbage. Men i Narnia oplever de mange eventyr, bliver konger og dronninger og regerer i mange år. C.S. Lewis opstillede selv en tidslinje for Narnia. Ifølge denne går der 2.555 år fra første til sidste bind i serien, mens handlingen forløber fra år 1900 til 1949 i vores verden.

Narnia universet[redigér | redigér wikikode]

Narnia[redigér | redigér wikikode]

se også Narnia (verden)

Langt størstedelen af Narnia-fortællingerne foregår i Lewis's verden "Narnia". Narnia er kun en af mange verdener, som også omfatter vores egen verden. Som man ser i Narnia-fortællingerne, kan folk godt rejse mellem de forskellige verdener, men det er dog begrænset, og kan foregå på mange forskellige måder. Personer fra vores verden, som besøger Narnia, vil kunne bemærke, at tidsforskellen i de to verdener ikke kan forudsiges. f.eks. hvis et år er passeret i vores verden, mens man har været væk, kan man have været i Narnia i adskillige år, eller bare en uge. Narnia er beboet af en lang række væsner og talende dyr, som man ofte vil kunne genkende fra gamle eventyr og godnathistorier.

Væsner[redigér | redigér wikikode]

Se også Væsner fra Narnia og Personer fra Narnia-fortællingerne

I det store hele kan man opdele beboerne i Narnia i to grupper: personer fra vores verden, og væsner skabt af Aslan og deres efterkommere. Dette skyldes fænomenet med rejser mellem de parallelle universer.

Steder og Lande[redigér | redigér wikikode]

Se også Steder i Narnia

Narnia-fortællingerne beskriver landet Narnia, som strækker sig ud til "Det store Hav". I "Det store Hav" ligger de syv øer: Galma, Terebinthia og Ødeøerne, som besøges i Morgenvandrerens rejse. På fastlandet er landene Narnia, Ærkenland, Calormen og Telmar.

Andre medier[redigér | redigér wikikode]

Narnia-fortællingerne er blevet overført til tv, film, radio og skuespil.

Tv[redigér | redigér wikikode]

Første tv-udgave af Narnia (Løven, Heksen og Garderobeskabet) er fra 1967. Den bestod af 10 episoder på 30 minutter og var instrueret af Helen Standage. I 1979 blev den første bog lavet som animationsfilm – den første lange animationsfilm lavet til tv. I årene 1988-90 blev dele af Narnia-fortællingerne lavet som tv-serie af BBC.

Andre Releaterde Narnia Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • Inside Narnia

Inside Narnia tilbyder en nærlæsning af Løven, heksen og garderobeskabet. Bogen udkom 1 september 2005.

  • Inside Prince Caspian

Inside Prince Caspian tilbyder som overstående en nærlæsning af nummer to bog i serien af Narnia. Bogen udkom 1 januar 2008.

  • Narnia: Unlocking the Wardrobe

Uanset om i bøger eller på den store skærm, afspejler Chronicles of Narnia den kristne verdenssyn. Enhver historie tilbyder frisk perspektiv på Guds rige og Kristi karakter. Narnia er et lettilgængeligt guide til den kristne symbolik og magtfulde lektioner findes i alle syv Narnia bøger. Hver af de syv kapitler svarer til en af ​​bøgerne i serien. Narnia hjælper læsere skelne mellem, hvad der er rent fantastisk, og hvad der er allegoriske, og giver større indblik i Aslan og de ​​evige sandheder, der findes i disse klassiske værker

  • Narnia: C.S Lewis and His World
  • Journey into Narnia
  • A Field Guide to Narnia
  • The Magical Worlds of Narnia
  • Planet Narnia: The Seven Heavens in the Imagination of C.S. Lewis

Film[redigér | redigér wikikode]

Løven, heksen og garderobeskabet blev filmatiseret i 2005 af Disney og havde premiere i Danmark samme år. En efterfølger, baseret på historien om Prins Caspian, udkom i maj 2008, og havde premiere i Danmark i Juli samme år. Den tredje film, baseret på Morgenvandrerens rejse havde premiere i slutningen af 2010. Det er annonceret at den næste narnia-film bliver baseret på troldmandens nevø, og forventes at udkomme i 2013. Dermed vil rækkefølgen på filmene ikke følge nogle af de officielle rækkefølger, hverken den kronologiske eller rækkefølgen for bøgernes udgivelser. Man regner desuden med at den femte film bliver baseret på sølvstolen, og vil få premiere i 2015.

Rækkefølge for filmatisering
Titel produktionsår
Løven, heksen og garderobeskabet 2005
Prins Caspian 2008
Morgenvandrerens rejse 2010
Troldmandens nevø 2013?
Sølvstolen 2015?
"Hesten og Drengen" og "Det sidste slag" Der har ingen udtagelse været

Soundtracks[redigér | redigér wikikode]

  • Music Inspired by the Lion, the Witch and the Wardrobe
  • The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe
  • The Chronicles of Narnia: Prince Caspian
  • The Chronicles of Narnia: The Television Scores of Geoffrey Burgon
  • The Lion, the Witch and the Wardrobe (Animated) Soundtrack
  • The Chronicles of Narnia: The Voyage of the Dawn Treader